Efteruddannelse for offentligt ansatte

Dato: 11.12.2024
Tidspunkt: 10:00 - 11:00
Sted: Online informationsmøde

Bliv skarp på dine muligheder inden for offentlig forvaltning og administration.

Det er gratis at deltage.

Styrk dine kompetencer og karrieremuligheder inden for det offentlige.

Med en akademi- eller diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration får du viden og redskaber til at håndtere mere komplekse administrative opgaver og udviklingsorienterede situationer.

Få specifikke værktøjer inden for områder såsom jura, økonomi, personaleadministration, organisationspsykologi, borgerkommunikation og digitalisering.

På informationsmødet vil uddannelsesleder Jon Bloch Skipper og underviser og lektor Frants Christensen give en kort introduktion til uddannelserne, men også være klar til at besvare dine spørgsmål både om uddannelsernes indhold, fag og udbytte – og ikke mindst om alt det praktiske, der følger med at læse på deltid.

Bliv klogere på

  • Hvorfor er det klogt og udbytterigt at tage en efter- og videreuddannelse
  • Akademi- og diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
  • Adgangskrav og praktisk information
  • Tilskudsmuligheder

Deltagerprofil

Informationsmødet er for dig, der allerede arbejder i en administrativ stilling på en statslig, regional eller kommunal arbejdsplads, og som ønsker at dygtiggøre dig.

Men det er også til dig, der måske drømmer om et administrativt job i det offentlige.

Uanset om du er administrativt uddannet eller ej, HK'er, AC'er eller arbejder med borgerbetjening, økonomi, sagsbehandling, rådgivning eller noget helt andet, kan du få glæde af en efteruddannelse inden for offentlig forvaltning og administration og derfor også at dette informationsmøde.

Uddannelsen

Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration 

Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration