Ældre borgere

Nordfyns Kommune er i gang med at ruste sig til en fremtid med flere ældre med flere komplekse, kroniske lidelser. 150 SOSU-assistenter får det kommende år et kompetenceløft hos UCL.

SOSU-assistenter skal løse mere komplekse opgaver

- Borgerne får flere og flere komplekse problemstillinger. Det skyldes, at vi får flere og flere ældre, som lever længere. Vi ser borgere med 5-7 kroniske lidelser. Derfor er der behov for, at vores SOSU-assistenter får et fagligt løft, siger Susanne Holm Rasmussen, centerleder for Plejecenter Vesterbo i Nordfyns Kommune.

- Hvis vi får løftet vores SOSU-assistenters faglige niveau, bliver de mere selvstændige i deres opgaveløsning. Det giver en højere effektivitet. Det skulle gerne give en bedre pleje, siger hun.

Nordfyns Kommune har derfor taget fat i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som det kommende år efteruddanner 150 af kommunens SOSU-assistenter.

- Vores SOSU-assistenter løser i forvejen opgaver på et højt fagligt niveau. Målet er, at de bliver styrket i forhold til at kunne tage større ansvar for borgernes pleje og sundhedssituation. De skal også i højere grad kunne tage ansvar i forhold til samarbejdet med kolleger og pårørende, siger Susanne Holm Rasmussen.

Fokus på samarbejde med pårørende er vigtigt

- Der stilles større og større krav fra pårørende til personalet i sundhedssektoren. Derfor er det vigtigt, at personalet kan forstå deres egen rolle og potentialet i et samarbejde med pårørende, siger Marie Nørgaard Laursen.

Det nikker Susanne Holm Rasmussen genkendende til, og hun fremhæver, at de SOSU-assistenter, der allerede har været igennem efteruddannelsesforløbet er blevet styrket i forhold til mødet med pårørende.

- De tør i højere grad tage teten og inddrage pårørende som en ressource, siger Susanne Holm Rasmussen.

- Mange beboere kan ikke selv give udtryk for deres behov. Det kan de pårørende hjælpe med. Så når samarbejdet med de pårørende lykkes, bliver plejen endnu bedre, og det er med til at give beboeren en mere meningsfuld hverdag, siger hun.

SOSU-assistenter: Forløbet har styrket os fagligt

To af de SOSU-assistenter, der allerede har været på efteruddannelse er Kristina Berthelsen og Tina Bruun. De er enige om, at det har styrket dem i deres arbejde.

- Der sker meget for en borger, når han eller hun flytter på plejehjem og giver slip på familien. Hvis vi som sundhedspersonale ikke har en god kommunikation med de pårørende, så er det svært, siger Tina Bruun.

- Vi har fået redskaber til at tage dialogen og møde de pårørende, så vi kan forebygge eventuelle konflikter. Når kommunikationen med de pårørende er god, får de mere tillid til os, så vi undgår konflikter, siger hun.

- Vi har også fået nogle redskaber til at løse konflikter, hvis de skulle opstå, supplerer Kristina Berthelsen.

- Jeg synes, at forløbet har højnet min faglighed. Samtidig har det været en styrke, at vi har været af sted med alle vores kolleger. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan vi kan samarbejde, og hvordan jeg kan gøre brug af mine kollegers faglighed, siger Kristina Berthelsen.

Kompetenceløftet af de 150 SOSU-assistenter i Nordfyns Kommune er lavet som et forløb svarende til 10 ECTS-point. For hver medarbejder inkluderer det 8 undervisningsdage og eksamen samt vejledning.

Social- og sundhedsassistenter i Billund Kommune er begejstrede for et akademimodul, som har givet en ny tilgang til demensområdet.

Ny viden skal formidles til kollegaer

Billund Kommune gør i disse år en stor indsats for at styrke indsatsen på demensområdet. Derfor har 25 social- og sundhedshjælpere og assistenter fra samtlige kommunens plejecentre netop gennemført akademimodulet Tværfaglige indsatsområder med demens som omdrejningspunkt.

De 25 medarbejderne skal nu stå for at videreformidle den nye viden til deres kollegaer.

– Vi har fået en ny og spændende viden, og jeg glæder mig til – sammen med min kollega – at stå for implementeringen af den nye tilgang på vores ældrecenter. Det styrker trivslen og livskvaliteten for de mennesker, som er ramt af demens, forklarer Mia Flintholm, sundhedsassistent på Frihavnen, Billund Kommune.

Ikke længere ”ham den demente”

Uddannelsen har bygget på den engelske psykolog Tom Kitwoods omsorgsteori. Et helhedsorienteret blik på det enkelte menneske, hvor ressourcer og livshistorie træder i forgrunden frem for diagnosen.

– Vi kommer tæt på kerneopgaven, og vi har fået både teoretisk og praktisk viden om, hvordan vi yder den bedst mulige omsorg, fortæller Helle Vallentin, udekørende assistent, Grindsted Vest, Billund Kommune og fortsætter:

– Det er ikke længere ”ham den demente”, men mennesket, dets livshistorie og særlige kvaliteter, som vi har for øje.

Længere uddannelse tiltaler

Hos begge sundhedsassistenter har det at få et modul på en akademiuddannelse været af stor betydning.

– Alle, som har deltaget, har sendt motiverede ansøgninger, og det har betydet, at alle har været meget entusiastiske. Jeg har været begejstret for et længere uddannelsesforløb, siger Helle Vallentin. Mia Flintholm supplerer:

– Jeg er blevet nysgerrig på, om der er flere akademiforløb inden for sundhedspraksis. Jeg brænder for fortsat at udvikle mig fagligt, fortæller hun.

Social- og sundhedshjælpere og assistenter i Billund Kommune har taget et akademimodul inden for demensområdet og er nu parate til at sprede deres viden til 600 kollegaer.

Stigende antal demente kræver målrettet kompetenceudvikling

Demensrejsen fortsætter i Billund Kommune. To af kommunens plejecentre har allerede været en del af Socialstyrelsens demensrejsehold.

Det seneste år har 25 social- og sundhedshjælpere og assistenter fra samtlige af kommunens plejecentre gennemført et nøje tilrettelagt akademimodul Tværfaglige indsatsområder med særligt fokus på demens.

– Vi får flere borgere med demens. Derfor er det også vigtigt, at vi kompetenceudvikler vores medarbejdere, så vi kan hjælpe borgerne og deres pårørende til det bedst mulige liv med demenssygdommen, forklarer Pia Mejborn, områdechef for voksenstøtte, Billund Kommune.

Fra eksamensnervøsitet til stolte kulturbærere

UCL har designet akademiuddannelsen i tæt samspil med Billund Kommune. Samtidig fik kommunen tildelt midler af Sundhedsstyrelsens pulje til kompetenceudvikling inden for demensområdet.

Pia Mejborn ser uddannelsen som en vigtig rejse – ikke alene for kommunens borgere med demens, men også for de 25 medarbejdere, som alle udarbejdede en motiveret ansøgning for at komme med.

– Jeg har læst og hørt flere af deres fantastisk flotte oplæg. Uddannelsen har været et værdifuldt udviklingsforløb for dem. De har været nervøse for den afsluttende eksamen, men står i dag med stolthed og lyst til at dele ud af deres viden, fortæller områdechefen.

Nu er det de 600 kolleger, som de sigter mod

Og netop videndelingen står nu centralt i Billund Kommune. De 25 medarbejdere får en konsulentrolle i at sprede og implementere den nye demensviden på deres arbejdspladser.

– De er alle topmotiverede, og de brænder for nu at være med til at forankre den nye viden, så den bliver en fælles platform for vores 600 medarbejdere inden for ældreområdet, siger Pia Mejborn og fortsætter om det nye demensperspektiv:

– Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor det enkelte menneske og dets ressourcer er i centrum. Det er en helhedstænkning, som skaber stor meningsfuldhed for både borgerne med demens, deres pårørende og vores medarbejdere.

Projektet viser, at effekten af arbejdsmiljøindsatser er størst, hvis medarbejderne inddrages i alle faser af arbejdet. Her med fokus på forflytning i plejesektoren.

Plejepersonale slides ned på trods af hjælpemidler

Baggrunden for projektet er, at social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (SOSU-personale) inden for ældreplejen nedslides og har en høj forekomst af arbejdsbetingede skader på bevægeapparatet.

Det underbygges bl.a. i en undersøgelse fra 2007, som viser, at 30 % af plejepersonalet inden for ældreplejen oplever, at deres arbejde er fysisk anstrengende.

Det på trods af, at der er stor opmærksomhed på dette problem, og at der anskaffes mange hjælpemidler, som imidlertid ikke anvendes, eller ikke anvendes optimalt. Det har undret lederne på de deltagende plejecentre.

Inddragelse af medarbejderne virker

Den grundlæggende projektidé har været, at en højere grad af inddragelse af medarbejderne i alle faser af arbejdet med forflytningsproblematikker vil styrke effekten af de initiativer, som sættes i gang.

Denne grundlæggende idé har igennem projektforløbet vist sig at holde stik. Engageres et flertal af medarbejderne i arbejdet med arbejdsmiljøet, vil der være en større positiv effekt af tiltagene, end hvis medarbejderne ikke blev engageret.

En anden hovedkonklusion er, at den nærmeste leders engagement smitter af på medarbejderne: Er lederen engageret, er der større sandsynlighed for, at medarbejderne også bliver motiverede for at deltage. Kort sagt har virksomhedskultur betydning for effekten af forskellige tiltag og strukturer.

Undersøgelsens design

Fokus har været at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Projektet har især arbejdet på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø omkring forflytninger, men har samtidig arbejdet på flere planer, da en organisations arbejdsmiljø er en kompleks størrelse af både fysiske og psykologiske forhold.

Projektet har løbet over 3 år i 7 plejeorganisationer fordelt rundt om i Danmark. Ideen har været at undersøge, hvilke forudsætninger og initiativer der er mest effektive i forhold til at etablere et godt arbejdsmiljø indenfor plejesektoren.

På de 7 plejecentre er der iværksat en række initiativer, og det er efterfølgende vurderet, hvilke initiativer, som har haft størst positiv effekt på den pågældende organisations arbejdsmiljø. Samtidig har projektet undersøgt de interne og eksterne organisatoriske forudsætninger der har været til stede i forhold til de muligheder, der er for at gennemføre initiativerne.

Projektet har til formål at skabe viden om borgere, pårørende og personalets erfaring med anvendelse af velfærdsteknologi.

Velfærdsudfordringer tackles med teknologi

Danmark står over for store udfordringer på velfærdsområdet som følge af en aldrende befolkning, stigning i antallet af livsstilssygdomme og flere kronikere samt et stigende krav om individualisering.

Anvendelse af velfærdsteknologi er udset til at være en af løsningerne på denne velfærdsudfordring.

Men hvad betyder anvendelsen af velfærdsteknologi for den enkelte borger, dennes pårørende og personalet? Det undersøges igennem empiriske studier og analyser.

Hvad betyder teknologien i omsorgen?

Projektet er interesset i de betydninger, udfordringer og muligheder, der skabes i samspillet mellem borgere/pårørende og personale i kraft af velfærdsteknologien.

Hvilken betydning får teknologien for kommunikation og relationer? For borgerne og de pårørendes tryghed? For arbejdsorganisering og faglige barrierer? For pleje- og omsorgsforandringer?

Og ikke mindst undersøges de mulige etiske dilemmaer, der opstår med anvendelsen af velfærdsteknologier i omsorgen for borgerne.