Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Ældre borgere

Praksisnærhed, et stort indblik i anvendt forskning og tætte partnerskaber med aktørerne. Det er gennemgående træk i vores arbejde med at skabe effektfulde udviklingsforløb til gavn for ældre borgere, deres pårørende og de fagprofessionelle.

Vi samarbejder tæt med kommuner og interesseorganisationer om en bred pallette af indsatser rettet mod kompetenceudvikling af fagprofessionelle, ledelsesudvikling og praksisudvikling på Ældreområdet.

Hvem samarbejder vi med?

Vi har i en række kommuner gennemført praksisnære ledelsesudviklingsforløb for førstelinieledere på Ældreområdet. Dette suppleret med kompetenceudviklingsforløb for social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysiosterapeuter m.fl.

Vi opbygger forløber med en vekselvirkning af AMU, akademi- og diplomuddannelser, ofte suppleret med konsulentydelser.

Fokus på demens

Vi indgår i et samarbejde med Udviklingscenter for Demens, OK-fonden og Danske Diakonhjem i et projekt med 8 kommuner om udviklingsindsatser på demensområdet. Vi gennemfører ligeledes projekt i 6 kommuner om udviklingsindsatser for ældre medicinske indsatser og borgere med ustabile kroniske lidelser.

Vi kan tilbyde skræddersyede løsninger inden for eksempelvis:

  • Organisationsudvikling, ledelsesudvikling og medarbejderrettet kompetenceudvikling med fokus på værdighed i ældreplejen
  • Udviklingsprocesser rettet mod tværprofessionelt samarbejde og lederskab, fx med fokus på rehabilitering
  • Kompetenceløft med fokus på ledelse af faglighed, tværfagligt og –sektorielt samarbejde for medarbejdere med videregående uddannelse
  • Praksisnære ledelsesudviklingsforløb for ledere på alle niveauer i Ældreplejen
  • Udviklingsprojekter på inden for demens, ældre medicinske patienter og borgere med ustabil kronisk lidelse
  • Partnerskaber og udviklingsprojekt i arbejdet med velfærdsteknologi
Kim  Koldby

Kim Koldby

Chefkonsulent
Marie Nørgaard Laursen

Marie Nørgaard Laursen

Konsulent

Cases

Ny tilgang til demens styrker arbejdsglæden

Social- og sundhedsassistenter i Billund Kommune er begejstrede for et akademimodul, som har givet en ny tilgang til demensområdet.

Ny viden skal formidles til kollegaer

Billund Kommune gør i disse år en stor indsats for at styrke indsatsen på demensområdet. Derfor har 25 social- og sundhedshjælpere og assistenter fra samtlige kommunens plejecentre netop gennemført akademimodulet Tværfaglige indsatsområder med demens som omdrejningspunkt.

De 25 medarbejderne skal nu stå for at videreformidle den nye viden til deres kollegaer.

– Vi har fået en ny og spændende viden, og jeg glæder mig til – sammen med min kollega – at stå for implementeringen af den nye tilgang på vores ældrecenter. Det styrker trivslen og livskvaliteten for de mennesker, som er ramt af demens, forklarer Mia Flintholm, sundhedsassistent på Frihavnen, Billund Kommune.

Ikke længere ”ham den demente”

Uddannelsen har bygget på den engelske psykolog Tom Kitwoods omsorgsteori. Et helhedsorienteret blik på det enkelte menneske, hvor ressourcer og livshistorie træder i forgrunden frem for diagnosen.

– Vi kommer tæt på kerneopgaven, og vi har fået både teoretisk og praktisk viden om, hvordan vi yder den bedst mulige omsorg, fortæller Helle Vallentin, udekørende assistent, Grindsted Vest, Billund Kommune og fortsætter:

– Det er ikke længere ”ham den demente”, men mennesket, dets livshistorie og særlige kvaliteter, som vi har for øje.

Længere uddannelse tiltaler

Hos begge sundhedsassistenter har det at få et modul på en akademiuddannelse været af stor betydning.

– Alle, som har deltaget, har sendt motiverede ansøgninger, og det har betydet, at alle har været meget entusiastiske. Jeg har været begejstret for et længere uddannelsesforløb, siger Helle Vallentin. Mia Flintholm supplerer:

– Jeg er blevet nysgerrig på, om der er flere akademiforløb inden for sundhedspraksis. Jeg brænder for fortsat at udvikle mig fagligt, fortæller hun.

Marie Nørgaard Laursen

Marie Nørgaard Laursen

Konsulent

Ledelse i Billund glæder sig over 25 topmotiverede medarbejdere

Social- og sundhedshjælpere og assistenter i Billund Kommune har taget et akademimodul inden for demensområdet og er nu parate til at sprede deres viden til 600 kollegaer.

Stigende antal demente kræver målrettet kompetenceudvikling

Demensrejsen fortsætter i Billund Kommune. To af kommunens plejecentre har allerede været en del af Socialstyrelsens demensrejsehold.

Det seneste år har 25 social- og sundhedshjælpere og assistenter fra samtlige af kommunens plejecentre gennemført et nøje tilrettelagt akademimodul Tværfaglige indsatsområder med særligt fokus på demens.

– Vi får flere borgere med demens. Derfor er det også vigtigt, at vi kompetenceudvikler vores medarbejdere, så vi kan hjælpe borgerne og deres pårørende til det bedst mulige liv med demenssygdommen, forklarer Pia Mejborn, områdechef for voksenstøtte, Billund Kommune.

Fra eksamensnervøsitet til stolte kulturbærere

UCL har designet akademiuddannelsen i tæt samspil med Billund Kommune. Samtidig fik kommunen tildelt midler af Sundhedsstyrelsens pulje til kompetenceudvikling inden for demensområdet.

Pia Mejborn ser uddannelsen som en vigtig rejse – ikke alene for kommunens borgere med demens, men også for de 25 medarbejdere, som alle udarbejdede en motiveret ansøgning for at komme med.

– Jeg har læst og hørt flere af deres fantastisk flotte oplæg. Uddannelsen har været et værdifuldt udviklingsforløb for dem. De har været nervøse for den afsluttende eksamen, men står i dag med stolthed og lyst til at dele ud af deres viden, fortæller områdechefen.

Nu er det de 600 kolleger, som de sigter mod

Og netop videndelingen står nu centralt i Billund Kommune. De 25 medarbejdere får en konsulentrolle i at sprede og implementere den nye demensviden på deres arbejdspladser.

– De er alle topmotiverede, og de brænder for nu at være med til at forankre den nye viden, så den bliver en fælles platform for vores 600 medarbejdere inden for ældreområdet, siger Pia Mejborn og fortsætter om det nye demensperspektiv:

– Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor det enkelte menneske og dets ressourcer er i centrum. Det er en helhedstænkning, som skaber stor meningsfuldhed for både borgerne med demens, deres pårørende og vores medarbejdere.

Marie Nørgaard Laursen

Marie Nørgaard Laursen

Konsulent

Inddragelse skaber effekt

Projektet viser, at effekten af arbejdsmiljøindsatser er størst, hvis medarbejderne inddrages i alle faser af arbejdet. Her med fokus på forflytning i plejesektoren.

Plejepersonale slides ned på trods af hjælpemidler

Baggrunden for projektet er, at social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (SOSU-personale) inden for ældreplejen nedslides og har en høj forekomst af arbejdsbetingede skader på bevægeapparatet.

Det underbygges bl.a. i en undersøgelse fra 2007, som viser, at 30 % af plejepersonalet inden for ældreplejen oplever, at deres arbejde er fysisk anstrengende.

Det på trods af, at der er stor opmærksomhed på dette problem, og at der anskaffes mange hjælpemidler, som imidlertid ikke anvendes, eller ikke anvendes optimalt. Det har undret lederne på de deltagende plejecentre.

Inddragelse af medarbejderne virker

Den grundlæggende projektidé har været, at en højere grad af inddragelse af medarbejderne i alle faser af arbejdet med forflytningsproblematikker vil styrke effekten af de initiativer, som sættes i gang.

Denne grundlæggende idé har igennem projektforløbet vist sig at holde stik. Engageres et flertal af medarbejderne i arbejdet med arbejdsmiljøet, vil der være en større positiv effekt af tiltagene, end hvis medarbejderne ikke blev engageret.

En anden hovedkonklusion er, at den nærmeste leders engagement smitter af på medarbejderne: Er lederen engageret, er der større sandsynlighed for, at medarbejderne også bliver motiverede for at deltage. Kort sagt har virksomhedskultur betydning for effekten af forskellige tiltag og strukturer.

Undersøgelsens design

Fokus har været at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Projektet har især arbejdet på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø omkring forflytninger, men har samtidig arbejdet på flere planer, da en organisations arbejdsmiljø er en kompleks størrelse af både fysiske og psykologiske forhold.

Projektet har løbet over 3 år i 7 plejeorganisationer fordelt rundt om i Danmark. Ideen har været at undersøge, hvilke forudsætninger og initiativer der er mest effektive i forhold til at etablere et godt arbejdsmiljø indenfor plejesektoren.

På de 7 plejecentre er der iværksat en række initiativer, og det er efterfølgende vurderet, hvilke initiativer, som har haft størst positiv effekt på den pågældende organisations arbejdsmiljø. Samtidig har projektet undersøgt de interne og eksterne organisatoriske forudsætninger der har været til stede i forhold til de muligheder, der er for at gennemføre initiativerne.

Hvad betyder anvendelsen af velfærdsteknologi?

Projektet har til formål at skabe viden om borgere, pårørende og personalets erfaring med anvendelse af velfærdsteknologi.

Velfærdsudfordringer tackles med teknologi

Danmark står over for store udfordringer på velfærdsområdet som følge af en aldrende befolkning, stigning i antallet af livsstilssygdomme og flere kronikere samt et stigende krav om individualisering.

Anvendelse af velfærdsteknologi er udset til at være en af løsningerne på denne velfærdsudfordring.

Men hvad betyder anvendelsen af velfærdsteknologi for den enkelte borger, dennes pårørende og personalet? Det undersøges igennem empiriske studier og analyser.

Hvad betyder teknologien i omsorgen?

Projektet er interesset i de betydninger, udfordringer og muligheder, der skabes i samspillet mellem borgere/pårørende og personale i kraft af velfærdsteknologien.

Hvilken betydning får teknologien for kommunikation og relationer? For borgerne og de pårørendes tryghed? For arbejdsorganisering og faglige barrierer? For pleje- og omsorgsforandringer?

Og ikke mindst undersøges de mulige etiske dilemmaer, der opstår med anvendelsen af velfærdsteknologier i omsorgen for borgerne.