En elektron der giver håb i kræftbehandlingen
Karina Lindbøg Madsen, der underviser på bioanalytikeruddannelsen, har færdiggjort sin ph.d. Den handler om, hvordan en særlig højenergisk elektron potentielt kan mindske risikoen for tilbagefald hos lunge- og hjernekræftpatienter.
Den særlige elektron, der optræder i det lægemiddel, som spiller en hovedrolle i Karina Lindbøg Madsens forskning, hedder en Auger-elektron.
Den er opkaldt efter den franske fysiker Pierre Victor Auger, som opdagede den i 1923, men i virkeligheden var den allerede beskrevet et år tidligere i 1922 af en kvindelig fysiker ved navn Lisa Meitner.
- Men det er jo sket før i historien, at en mand har taget æren for en opdagelse og sat sit navn på den først, siger Karina Lindbøg Madsen med et smil og tilføjer, at måske skal kvinder øve sig på deres ”killer-instinct”, på at gribe æren.
Høj energi ødelægger syge celler
Karina Lindbøg Madsen har arbejdet på sin ph.d. siden 2017. Dengang var hun tilknyttet Nuklearmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital som bioanalytiker og senere biomediciner. Det var her, hun fik mulighed for at arbejde med – hold fast - Auger elektron-emitterende lægemidler.
Auger-elektron-emitteren er et radioaktivt stof, der har så høj energi, at den potentielt kan ødelægge DNA i cellerne. Derfor er der også mulighed for, at den kan ødelægge de kræft(stam)celler, som ikke i så høj grad er modtagelige for kemoterapi.
-Jeg plejer at sige til de studerende på bioanalytikeruddannelsen, at kræft stamcellerne ligger og gemmer sig, og når kemo-behandlingen stopper, så bliver de aktive og deler sig igen. Og så er det, at patienterne får tilbagefald, siger Karina Lindbøg Madsen.
Væv fra kræftknuder
Derfor har det store perspektiver og giver håb, hvis Auger-elektron-emitteren kan bruges som medicinsk behandling af lunge- og hjernekræftpatienter, som er de patientgrupper Karina Lindbøg Madsen har undersøgt.
Hun har til sin forskning fået lov til at bruge væv fra lungekræftknuder, der ved operation er blevet fjernet fra 15 patienter. Heraf var 3 prøver egnede til at lave brugbart forskningsmateriale af.
Hjernekræftcellerne fik hun fra Afdelingen for Klinisk Patologi på OUH.
Kræftcellerne fra det syge væv er blevet testet in vitro – det vil sige i såkaldte dyrkningsflasker. Og blandingen af kræftcellerne og lægemidlet med Auger-elektron-emitter og en særlig kemisk DNA-base har vist, at kræft-stamcellerne kan påvirkes. Effekten er kraftigere end ved den behandling med kemoterapi, som patienter får i dag. Det viser sig ved, at kræftcellerne dør og ikke længere deler sig.
Nedbrudt i mennesker
Der er bare stadig et stort men.
- Når den type Auger-elektron-emitter, jeg har anvendt, sprøjtes ind i dyr eller mennesker, så ved man, at den nedbrydes, og effekten forsvinder eller bliver væsentligt mindre, siger Karina Lindbøg Madsen.
På Odense Universitetshospital har man testet Auger elektron-emitteren på rotter med hjernekræft via en metode hvor lægemidlet ikke ødelægges. Her så man at den – i kombination med to kemoteraputiske stoffer - forlængede rotternes levetid
Hvert trin tæller
Derfor er der også håb i forhold til, hvordan Auger-terapi kan virke på mennesker.
- Det er grundforskning, og hvert lille trin tæller, men jeg tror, der skal ses på hvilken kemisk sammensætning, der bruges i den anvendte Auger-elektron-emitter, siger Karina Lindbøg Madsen om fremtiden for den særlige behandling, som hun har taget et skridt videre med sin forskning.
