UCL-forskning gør stor forskel for Danmarks første demensby

Ca. 89.000 danskere lever aktuelt med demenssygdom. I 2040 forventes tallet at være 164.000 personer.

Der er derfor i høj grad brug for viden om demensområdet.

De seneste 4 år har et team af forskere fra Anvendt Sundhedsforskning hos UCL stået i spidsen for et stort forskningsprojekt. Forskerne har tilført ny forskningsbaseret viden og fulgt udviklingen, siden Svendborg Kommune i 2016 indviede Danmarks første demensby.

I denne uge blev resultaterne fremlagt på en stor konference med deltagelse af omkring 150 medarbejdere og ledere fra Svendborg Kommune, der arbejder med borgere med demens. Og herfra er begejstringen stor.

- Vi er i høj grad lykkedes med at skabe viden og resultater, der er med til at give borgere med demens en hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse, mener ældrechef i Svendborg Kommune, Kirsten Vie Madsen.

Forskningsprojektet har været delt i 4 delprojekter. Herunder kan du få et indblik i, hvad nogle af UCL-forskerne peger på som vigtigste resultater indenfor de 4 områder.

UCL-forskning har styrket fokus på aktiviteter

Det første af 4 delprojekter, der blev præsenteret på konferencen i Svendborg, handlede om livskvalitet og meningsfulde aktiviteter i hverdagen for personer med demens.

Hanne Kaae Kristensen, professor i rehabilitering, og Kamilla Kielsgaard, der har lavet ph.d. indenfor demensområdet, stod for det oplæg.

- Jeg præsenterede et koncept, som Svendborg Demensby kan bruge til at støtte engagement i meningsfulde aktiviteter for borgere med demens i aktivitetstilbud. Det er lykkedes at skabe nye strukturer i Demensbyen, som giver personalet bedre mulighed for at lære borgerne at kende og matche deres præferencer med forskellige aktiviteter, siger Kamilla Kielsgaard.

Hanne Kaae Kristensen præsenterede eksempler på, hvad borgere med demens oplever som vigtigt i deres hverdag og en metode til at observere livskvalitet.

- Vi har arbejdet med et observationsredskab, der giver et fælles sprog og forståelse af de ord og begreber, vi bruger. Det er med til at synliggøre, hvad de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på i hverdagen sammen med borgerne. Det kan hjælpe med at afklare og føre til positive forandringer over tid. For eksempel i den første tid efter indflytning i plejebolig, og det kan også indgå i dokumentation af det daglige arbejde, siger Hanne Kaae Kristensen.

Fælles aktiviteter har positiv betydning

Fysisk aktivitet og udeliv var overskriften for delprojekt 2.

Resultaterne blev præsenteret af Tina Junge, ph.d, og Hans Kromann Knudsen, specialist i muskuloskeletal fysioterapi:

- Vi har haft fokus på fysisk aktivitet, udeliv og gruppebaserede tilbud til borgere med demens, siger Tina Junge og Hans Kromann Knudsen.

De fremhæver bl.a. to resultater fra deres undersøgelser:

- Vi undersøgte effekten og betydningen af længerevarende deltagelse på demenshold for hjemmeboende borgere med demens. Vi så på det bl.a. i forhold til det sociale fællesskab, hverdagsliv og -rytme og fysisk præstationsniveau.

- Det vi kan se er betydningsfuldt for deltagerne og deres pårørende er, at terapeuterne skaber en meningsfuld relation med og imellem deltagerne, at deltagerne bliver udfordret fysisk, mentalt og socialt, og at kommunen skaber rammerne omkring dette tilbud med fokus på omkostningsfri deltagelse og transport.

- Beboere og pårørende i Demensbyen i Svendborg peger på betydningen af at have noget at lave, at være sammen med andre og at nyde naturen i forhold til at udvikle og bruge en demenshave.

Pårørende og ansatte ser forskelligt på hverdagen

Relationer, kommunikation og samarbejde var i fokus for delprojekt 3.

Hanne Peoples, ph.d. og projektleder hos UCL for en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for demensområdet, var en af oplægsholderne.

Hun præsenterede eksempler på, hvordan det kan opleves at være pårørende til borgere med demens, når man i samarbejde med personalet ønsker at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med demens.

- Noget af det vi fandt ud af var, at pårørende og sundhedsprofessionelle var engageret i at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne i Demensbyen. Men samtidig havde de forskellige forståelser af hvor, hvornår og hvordan en meningsfuld hverdag bedst kunne opnås, siger Hanne Peoples.

- Eksempelvis prioriterede pårørende, at beboerne kan fastholde kontakten til, hvad de kalder ”den virkelige verden” uden for Demensbyen. Personalet oplevede derimod, at det ofte skabte forvirring hos beboerne og var et udtryk for, at de pårørende ønskede at fastholde en fortid, som ikke stemte overens med beboernes aktuelle tilstand, siger hun.

Kvinder og mænd tackler demens forskelligt

Lene Moestrup, ph.d., sygeplejerske og lektor ved UCL, har blandt andet undersøgt, hvordan det kan opleves at leve med en demensdiagnose i det tidligere forløb, hvor man stadig bor hjemme. Hun har haft særligt fokus på borgerens forventninger til samarbejde med sundhedsprofessionelle og frivillige.

- Mine undersøgelser viser, at borgere med let demens havde fokus på at holde sig selv i gang og med forskellige individuelle strategier søgte at kæmpe mod demenssygdommens udvikling, siger Lene Moestrup.

- Kvinderne med let demens havde det bedst med at være hjemme og varetage de huslige sysler, som de altid havde gjort. Mændene med let demens angav et behov for at komme ud og opleve et kammeratskab med ligestillede, siger hun.

Line Friis Pedersen, sygeplejerske og lektor hos UCL, undersøgte de frivilliges rolle og bidrag til Demensbyen i Svendborg. Formålet var bl.a. at opnå en større forståelse for deres motivation, hvilket kan bidrage til samarbejdet med de sundhedsprofessionelle og til fastholdelse og rekruttering af frivillige fremadrettet.

- Vores undersøgelser viste, at de frivillige spillede en stor rolle i forhold til aktiviteter og konceptet i Demensbyen. Men der var også faktorer, som havde negativ indflydelse på de frivilliges motivation. Blandt andet usikkerhed om faggrænser og følelsen af at blive set på som arbejdskraft, siger Lene Moestrup.

Madfokus har givet anledning til flere workshops

Betydningen af Demensbyens rammer for måltider var i fokus i det sidste af konferencens oplæg.

Palle Larsen, lektor og forskningsleder, præsenterede fund fra sin litteraturgennemgang om ernæringsinterventioners mulighed for at forbedre de kognitive funktioner hos mennesker med demens.

Vibeke Diness Borup, ph.d. i molekylærbiologi, præsenterede sin litteratursøgning om sukkers betydning for udvikling af demenssymptomer.

Lene Moestrup præsenterede eksempler på observationer i Demensbyen vedrørende beboernes spisesituation og kost.

- Deltagerobservationer i Demensbyens hverdag sammen med registreringer af vægt, systematisk mundpleje, kost, væskeindtag og mave-tarm funktion og nyeste forskning vedrørende sammenhænge mellem sukker og demens har dannet baggrund for afholdelse af flere workshops med personalet, siger Palle Larsen og Lene Moestrup om konkrete eksempler på, hvad forskningen har ført med sig.

Hvis du vil vide mere…

Ovenstående er kun brudstykker af den viden, som forskningsprojektet ”Bryghuset Svendborg Demensby” har givet.

I nedenstående rapport kan du læse mere om, hvad forskningsprojektet har givet af ny og anvendelig viden til Svendborg Demensbys praksis. Du kan også læse om, hvordan forskningsresultaterne har fået betydning for uddannelsesaktiviteter hos SOSU-Fyn og UCL’s sundhedsuddannelser, samt hvordan forskningen har ført til et hav af andre forskningsaktiviteter.

Slutevaluering - Forskningsprojekt "Bryghuset Svendborg Demensby".