Endnu en studerende på UCL smittet med COVID-19
Denne gang drejer det sig om en studerende på læreruddannelsen på Niels Bohrs Allé i Odense.
Søndag middag modtog UCL besked om endnu et tilfælde af COVID-19 blandt studerende.
Denne gang er der tale om en studerende på 1. semester på læreruddannelsen på Niels Bohrs Allé. Den studerende har deltaget i introugen på campus siden tirsdag 25. august.
Ledelsen på læreruddannelsen blev i løbet af søndagen informeret om smittetilfældet og derefter blev holdet, berørte tutorer og undervisere hurtigt kontaktet og bedt om blive hjemme og isolere sig.
De øvrige uddannelser, studerende og ansatte på UCL forsætter med den planlagte undervisning i efterårssemestret, der starter 1. september.
Hvis du som studerende eller ansat på UCL bliver testet positiv for COVID-19, skal du tage kontakt til vores beredskab på tlf. 6318 3030.