Ny bestyrelse på UCL
I starten af maj konstituerede UCL's nye bestyrelse sig selv, og dermed er den nu 15 medlemmer store bestyrelse klar til de næste fire år.
Dato: 18.05.2022
- Forfatter:
Peter Lagoni Garbøl
UCL's bestyrelse for de kommende fire år er på plads, og den tæller nu 15 medlemmer mod 17 medlemmer i den forrige bestyrelse.
Ni medlemmer modtog genvalg, mens der tiltræder seks nye ansigter i bestyrelsen.
Poul Erik Madsen, rektor på Fredericia Gymnaisum, blev genvalgt som formand. Det var også tilfældet for direktør Peter Zinck, der fortsætter som næstformand.
Bestyrelsesperioden varer fra 1. maj 2022 til 30. april 2026.