UCL's nye bestyrelse er på plads
Mandag den 4. maj blev bestyrelsen for de næste 4 år konstitueret på UCL.
Dato: 05.05.2026
- Forfatter:
Kasper Duus
UCL's bestyrelse for de kommende fire år er på plads, og den tæller nu 15 medlemmer. 8 medlemmer modtog genvalg, mens der indtræder 7 nye ansigter i bestyrelsen.
Poul Erik Madsen, tidligere rektor på Fredericia Gymnasium, blev genvalgt som formand. Peter Zinck opnåede ligeledes genvalg og fortsætter dermed som næstformand.
En af de store opgaver for den nye bestyrelse bliver implementeringen af uddannelsesreformen herunder det kvalitetsløft af uddannelserne, som er et vigtigt element i reformen.
Bestyrelsesperioden løber fra 1. maj 2026 til 30. april 2030.
UCL's bestyrelse består dermed af:
- Anne Marie Bay, afdelingsformand for HK Midt, udpeget af FH
- Brian Dybro, rådmand, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune, udpeget ved selvsupplering
- Christina Hjøllund Klausen, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen, medarbejderrepræsentant
- Helle Kruse Hansen, kredsforkvinde, Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd, udpeget af FH
- Jens Ejner Christensen, borgmester Vejle Kommune, udpeget ved selvsupplering
- Lasse Porsgaard Birkelund, faglig sekretær i BUPL, udpeget af FH
- Leila Damkjær Pedersen, IT-admin koordinator, medarbejderrepræsentant
- Lone Bjørndal Thomsen, rektor Odense Katedralskole, udpeget af uddannelsesinstitutionerne, der udbyder gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser
- Malene Søgaard-Andersen, 2. viceborgmester Fredericia Kommune, udpeget af KKR
- Mette With Hagensen, 1. næstformand i Regionsrådet, udpeget af Region Syddanmark
- Morten Rosenfeldt Fuglsig Petersen, finansstuderende, repræsentant for de studerende
- Peter Zinck (næstformand), professionelt bestyrelsesmedlem, udpeget af Dansk Erhverv
- Poul Erik Madsen (formand), tidligere gymnasierektor, udpeget ved selvsupplering
- Sebastian Nielsen, lærerstuderenede, repræsentant for de studerende
- Ulla Øhlenschlæger, direktør USON PLAST A/S, udpeget af DI