Børn er aldrig problemet – de viser problemet

Det er en af grundtankerne bag den systemiske tilgang til familieterapi, at der ikke findes individuelle problematikker. Alt sker i en kontekst og skal forstås i en kontekst. Med nyt modul fra UCL lærer du, hvordan du kan bruge kunstterapien til at få nye perspektiver på familiers problematikker og udviklingsmuligheder.

Dato: 20.03.2024 - Forfatter: Anne-Kathrine Brorsen Michelsen

Det er helt andre dele af hjernen, vi aktiverer, når vi former Peters ADHD i ler, eller når fars depression bliver til et maleri, og det giver os nye muligheder for at tage udfordringen fra den enkelte og i fællesskab se på den, gå rundt om den og undersøge den forklarer Jacob Cilius, lektor og studieleder for familieterapiuddannelsen ved UCL. 

Mere nysgerrige og ikke vurderende samtaler 

Når vi tager familiens udfordring væk fra den enkelte og gør den til et objekt, som alle kan se og røre, åbner det op for helt andre samtaler, end det vi ofte oplever. Samtalerne opleves som mere åbnende og ikke vurderende, når vi ser på en klump ler, og snakker om, hvorfor ADHD’en har 6 arme, eller hvorfor far er blevet malet helt sort. Pludselig er problemet ikke et problem ved Peter eller ved faren, men et problem for dem. Denne afstigmatisering åbner op for flere handlemuligheder, både for Peter, far og netværket. 

Udover det fælles blik på problematikken, giver kunstterapien mulighed for at udtrykke sig på en anden måde end det verbale sprog. Det kan give mulighed for at blive hørt, eller gennem kunsten at sætte billeder på de udfordringer, det enkelte familiemedlem møder. Det er netop det, der gør kombinationen af familieterapi og kunstterapi så stærk, fortæller Jacob Cilius. 

Alle familier kan få brug for familieterapi 

Livet er som bekendt ikke en dans på roser, som Jacob Cilius formulerer det, og vi kommer alle i løbet af (familie)livet til at stå overfor større eller mindre kriser i form af f.eks. sygdom, dødsfald eller skilsmisse. I familieterapi taler vi ofte om, at vi kommer ind i familiernes liv, fordi barnet er den ”henviste” – det er barnet eller børnene, der viser, at der er problemer, sorg eller krise, men i de fleste tilfælde er hele familien under pres, blot på forskellige niveauer. Blandt andet derfor er det så vigtigt i det omfang, det er muligt at involvere hele familien i behandlingen.

Nyt modul til dig, der vil arbejde kunstterapeutisk med børn, unge og voksne?

UCL udbyder lige nu et modul til dig, der gerne vil lære at bruge kunstterapi i dit møde med børn, unge og familier. Du behøver ikke have forudgående kendskab til hverken familieterapi eller kunstterapi for at deltage på modulet.  Det er vores uddannelsesleder, socionom og kunstterapeut MPF Birte Hansen, der underviser på modulet. 

Læs mere om vores Diplommodul i Familieterapi og relationel praksis med Kunstterapi her.