Hvordan underviser vi til gørelyst?

Tre nøgleområder for gørelyst-baseret undervisning 

1. Flere taksonomier og alternative prøveformer 

Gørelyst udfordrer den klassiske forestilling om, hvordan viden vises. Det handler ikke kun om skriftlige prøver, men om rammer, hvor eleverne demonstrerer forståelse gennem produktion, handling og refleksion. 

2. Projektbaseret læring og tværfaglighed

Virkelighedsnære problemstillinger er sjældent monofaglige. epx-didaktikken bygger på projekter, hvor fagene spiller sammen, og hvor teori og praksis kobles. Det stiller krav til underviserne om at kunne udvikle helhedsorienterede undervisningsforløb, der styrker både faglighed og samarbejde.

3. Fordybelsestid og selvstændigt elevarbejde

Gørelyst kræver tid. Tid til at eksperimentere, til at fejle og til at fordybe sig. Derfor bliver det en didaktisk kerneopgave at skabe strukturer, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt og reflekteret, og hvor vejledning er integreret i undervisningen. 

Hvorfor er gørelyst vigtigt? 

Fordi epx ikke kun handler om nye fag eller rammer. Det handler om at udvikle en undervisningspraksis, der gør eleverne i stand til at handle i komplekse, virkelighedsnære situationer. Det kræver, at vi som undervisere og ledere tager ansvar for at omsætte politiske visioner til konkret undervisning, og at vi ser didaktisk udvikling som en fælles opgave.

De vigtigste ændringer i EPX:   

For at skabe rammerne for epx-uddannelsen peger anbefalingerne på en række centrale elementer, der skal forme både struktur og didaktik. Her er de vigtigste områder, som sætter retningen: 

• Fire grene, der sætter retning for planlægning og partnerskaber: Samfund, sikkerhed og sundhed; Natur, teknologi og forbrug; Business og innovation; Håndværk, ressourcer og design. 
• En fælles stamme med obligatoriske fag og nye fag som historie og samfundsforståelse og Krop, bevægelse og udeliv. 
• Fordybelsestid og projektformater som en integreret del af undervisningen. 
• Nye prøveformer, hvor produkt, demonstration og simulation kan være udtryk for højeste taksonomiske niveau. 
• Valgfagsarkitektur med lokale variationer og pakker målrettet professionsbachelorer. 

Hvad kræver det af jer, og hvordan kan vi hjælpe? 

Epx kræver strategisk planlægning, organisationsudvikling og kompetenceudvikling. Lærerne skal mestre praksisnær didaktik, tværfaglighed, digitale teknologier og alternative prøveformer. Ledelsen skal skabe rammerne og drive forandringen. 

Vi står klar til at klæde både lærer og organisationer på at til at lykkes med den nye gymnasieuddannelse. Vi tilbyder bl.a.:  

• Efter- og videreuddannelse med fokus på praksisnær didaktik, tværfaglighed, digitale teknologier og nye prøveformer. 
• Opkvalificering til nye fag som Krop, bevægelse og udeliv og styrkelse af relationskompetencer. 
• Organisationsudvikling, der sikrer, at strukturer og processer understøtter epx’s krav. 
• Strategisk planlægning, så I kan drive forandringen og skabe engagement i hele organisationen.