Sådan lykkes I med at udvikle nye læringsmiljøer
I 2030 åbner den nye gymnasiale ungdomsuddannelse EPX (Erhvervs- og Professionsrettet Eksamen) dørene for første gang. Målet er at kombinere teoretisk viden med praktisk læring i helhedsorienteret undervisning, som skal forberede unge både på arbejdsmarkedet og på videreuddannelse.
En ny skolereform rummer både udfordringer og muligheder. Alt skal bygges op på én gang: drift, fælles kultur og nye læringsmiljøer. Det kræver mod, samarbejde og en klar vision at navigere i det ukendte.
Hos UCL har vi mange års erfaring med organisationsudvikling. Herunder har vi samlet tre centrale pointer, der kan give dig inspiration i dit arbejde:
1. Relationer først: Et fælles sprog og en professionel tilgang til relationer skaber fundamentet for læring og udvikling. Først når alle trækker i samme retning, kan nye miljøer og praksisser slå rod.
2. Prioritering i kompleksitet: Ledelse af kompleksitet kræver, at man kan skelne mellem vigtigt, vigtigere og vigtigst. Det giver retning i en hverdag fyldt med mange samtidige krav og beslutninger.
3. Samarbejde skaber værdi: De stærke løsninger opstår, når forskellige perspektiver mødes. Når praksiserfaring kombineres med pædagogisk og didaktisk viden, bliver udviklingsarbejdet både relevant og effektfuldt.
Når fokus holdes på de tre erfaringer, styrkes hele organisationen: Medarbejderne samles om en fælles professionel identitet, ledergruppen bliver bedre til at håndtere kompleksitet og skabe retning, og kulturen udvikler sig i en retning, der fremmer læring og udvikling.
Har I brug for hjælp til at omsætte erfaring til praksis?
Kontakt Trine Lippert for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.