Feedback på skriftlige produkter – hvor svært kan det være?

Ret svært - faktisk!

At udvikle eleverne til at blive kompetente skrivere er en kompleks opgave. Progressionen fra de første skrible­skrable­tegn til kompetente skrivere, der kan hoppe ind og ud af meget forskellige mere eller mindre autentiske skrivesituationer og skriveroller, er vild. Meningen er jo, at eleverne skal forlade skolen godt på vej til at beherske den kulturfærdighed, det er at kunne skrive effektfulde tekster. Tekster, der lykkes i forhold til kontekst, hensigt og afsender­modtagerforhold.

Dato: 08.03.2021 - Forfatter: Anette Vestergaard Søberg

Forskning i feedback

En af forudsætningerne for at lykkes med denne opgave er, at eleverne får funktionel og læringsfremmende feedback på deres tekster. Det kan lyde ligetil, men jo mere man prøver i praksis og dykker ned i forskning på området, jo mere går det op for én, hvor kompleks en arbejdsopgave man står med. Selvfølgelig er der forskningsmæssigt belæg for, at feedback støtter elevernes læring. Men det betyder ikke, at enhver feedback støtter alle elever lige godt.

Elevernes udbytte af feedbacken afhænger både af timing, form og indhold. Metastudiet ”The power of feedback” præciserer, hvad man skal lægge vægt på, når man tilrettelægger feedback på skriftlige produkter. Især fem pointer kan du have glæde af i den sammenhæng.

1. pointe: Giv feedback i processen

Feedback skal i overvejende grad gives, imens eleven mentalt er i proces med sit produkt. Vi kalder denne form for feedback for formativ feedback. Giv den, imens eleven stadig er i flow med at forfine sin tekst, så eleven straks kan omsætte feedbackens pointer til forbedringer i teksten. Hvis eleven for alvor skal tage feedbacken til sig, skal du have en form for kontrakt med eleven, der siger, at slutvurderingen af produktet foreløbig er udsat. Vurdering og feedback undervejs er ikke en produktevaluering, men en proceshjælp.

2. pointe: Feedbacken skal være selektiv

Som lærer er du en højtkvalificeret analytiker, når det kommer til at spotte teksters ups and downs. Men det er sjældent godt at give feedback fra mikro­ til makroplanet på én gang. Vælg dit fokus ud fra, hvad eleven er tæt på at mestre og mere generelle kendetegn, der afgør, om en given tekst er vellykket. Det kræver for det første, at du kender elevens aktuelle skriveudviklingsniveau – et kendskab du kun får ved at være i dialog med eleven og ved opmærksomt at holde øje med kvaliteter og potentialer i elevens produkter. For det andet kræver det åbenhed og præcision om, hvad der i denne sammenhæng gør en tekst vellykket, fx ved at bruge modeltekster og kriterier.

3. pointe: Feedback skal være dialogisk

Kun hvis du som lærer aktivt lytter dig ind i, hvor eleven er i sin skriveudvikling, kan du vælge din feedback klogt. Spørg lige så meget, som du svarer. Hvad er du glad for i din tekst? Hvad bøvler du med? Den slags spørgsmål giver en uvurderlig indsigt i elevens tænkning om teksten og skriveprocessen. Du får indblik i den intenderede tekst samtidig med, at eleven får viden om en læsers oplevelse af tekstintentionen. Her er det uhyre vigtigt, at du ikke tager ejerskabet for teksten fra eleven, men i stedet giver feedback, der støtter eleven i at realisere egne ideer og hensigter med teksten.

4. pointe: Feedbacken skal motivere til at videreudvikle teksten

En grundlæggende holdning, til at tekster forandres og forfines ad flere gange i en skriveproces, er slet ikke en selvfølge. I klassen skal der en vedholdende arbejdskultur og kommunikation om tekster til, før du over tid kan skabe denne forståelse hos eleverne.

Kompetente skrivere reviderer deres tekster; inkompetente skrivere reviderer sjældent deres første forsøg, så revision skal læres. Vær tydelig i forhold til kvaliteten i en elevs tekst, og vær samtidig præcis i forhold til valg og forklaring af udviklingspotentialer ­ det motiverer eleven til at videreudvikle en tekst.

5. pointe: Feedback skal være forståelig og fremme læring

Det kan lyde tosset, men undersøgelser viser faktisk, at elever ofte ikke forstår deres lærers skriftlige feedback – uagtet de bedste intentioner fra lærerens side. Nogle gange fordi de ikke kan læse håndskriften. Andre gange fordi responsen er for abstrakt eller bruger svære begreber. Uklar argumentation. Original idé. Flad personbeskrivelse. Det er vigtigt, du giver eleverne respons, der får dem til at tænke fremfor at føle. Du er god – får ikke eleverne til at tænke ­ kun føle.

Det er også centralt, at den individuelle feedback til klassesamtaler om sprog og tekst får et løft for at sikre, at klassen udvikler et fælles sprog om det at skrive.

Kilder

Kvithyld, Trygve m.fl.: Fem teser om funksjonell re- spons på elevtekster, 2011

Feedback på skriftlighed i danskundervisningen. Vidensnotat til grundskolen

Christensen, Vibeke: Feedback – et potentiale og en udfordring, 2020

Anette Vestergaard Søberg Konsulent, dansk udskoling

Nyt fra CFU

Ved at tilmelde nyhedsbrevet accepterer du vores behandling af persondata. Læs hvordan vi behandler persondata