Kreativitet, teknologi og skabende processer
Kreativitet, teknologi og skabende processer er et kompetenceudviklingsforløb udviklet i samarbejde mellen FabLab Spinderihallerne i Vejle og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Forløbet består af to diplommoduler, som giver dig kompetencer til at udtrykke dig kreativt, gennem ny teknologi og skabende processer.
Forløbet vil yderligere give dig kompetencer, så du kan undervise og gennemføre aktiviteter i et makerspace eller en anden form for kreativt værksted med digitalt islæt. Under uddannelsen kommer du til at arbejde med og få afprøvet den nyeste teknologi inden for feltet.
Teknologiforståelse og digitale kompetencer
Vil du være med at hjælpe børn og unge i deres digitale udvikling? Få indblik i de forskellige aspekter ved undervisningsforløb om teknologiforståelse og digital dannelse.
Produkt og kultur
Vil du udvikle dine kompetencer inden for teknologiske fremstillinger i en pædagogisk sammenhæng? Lær at analyser forholdet mellem håndværk, husflid, kunsthåndværk og industriel produktion.
Hvordan er forløbet udformet?
Vi har tilrettelagt forløbet således, at du bliver grundigt introduceret til digital skaber teknologi som f.eks. laserskærer og 3D-printer. Her vil vi arbejde på en legende og eksperimenterende måde, der giver dig rig mulighed for at udtrykke dig kreativt skabende.
Du får erfaring med:
- Digitale teknologier
- Håndværksmæssige teknologier
- Designprocesser
- Materialer
- Formsproglige virkemidler
- Kreative udtryksformer
På modulerne vil du støde på centrale begreber som:
- Design
- Makerkultur
- Innovation
- Enreprenørskab
- Bæredygtighed
- Visuel og materiel kultur
Eksperimenterende og hands-on tilgang
Modulerne gennemføres med en vekselvirkning mellem teoribaseret undervisning og skabende praksis, hvor vi har en hands-on tilgang. Det giver dig et teoretisk grundlag og derefter muligheden for at afprøve den i praksis.
Teori vil vi bringe i spil gennem dialog, øvelser, eksperimenter og afprøvning af materialer. Du vil også erfare, at teori bliver brugt i arbejdet med de nyeste teknologiske maskiner og værktøj.
På modulet vil du opleve, at vi starter med oplæg om de centrale begreber samt introduktion til FabLabs teknologiske maskiner og skabende processer. Undervejs i forløbet lægger vi vægt på, at designprocessen dokumenteres.
Vejledning og udstilling
På modulerne foregår studiearbejdet både individuelt og i studiegrupper. I forløbet vil vi tilbyde vejledning til bl.a. litteratursøgning og udarbejdelse af skriftlig oplæg samt praksis opgave.
Til den sidste undervisningsgang laver vi en udstilling med processer og produkter skabt i forløbet. Her bliver personer udefra inviteret, så f.eks. ledere kan komme og opleve udstillingen.