Få tilskud til efter- og videreuddannelse som pædagog

Der findes flere puljer og fonde, som giver økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse for pædagoger. Her får du et samlet overblik over mulighederne både for individuelle ansøgninger og for tilrettelagte forløb for hele arbejdspladsen. 

Omstillingsfonden

Op til 10.000 kroner til efteruddannelse
Ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau kan få op til 10.000 kroner om året til efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau.

Offentlige og private
Både offentlige og private ansatte kan få del i støtten.

Test om du kan få tilskud

Ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau. Du skal være i beskæftigelse på hel- eller deltid i Danmark. Både offentligt og privat ansatte kan søge omstillingsfonden. 

Op til 10.000 kr. pr. år i deltagergebyr på akademi- og diplomuddannelser (fx til moduler på den pædagogiske diplomuddannelse, den sociale diplomuddannelse eller akademiuddannelse i socialpædagogik.   

Tilskuddet dækker kun deltagergebyr – ikke løn eller transport. 

Ansøgning om puljemidler skal ske via det relevante uddannelsesområde på UCL, og den skal være indsendt før uddannelsesstart 

Midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Dog kan tildelingen af tilskud tidligst ske 4 måneder før kursus- eller uddannelsesstart, hvis der fortsat er midler i fonden. 

Du skal udfylde og indsende en tro- og love-erklæring. 

Den Kommunale Kompetencefond

Med Den Kommunale Kompetencefond kan du få helt op til 30.000 kr. inden for en periode på 12 måneder til dit efteruddannelsesforløb.

Test om du kan få tilskud

Kommunalt ansatte pædagoger, som er omfattet af overenskomst med BUPL eller SL - Socialpædagogernes Landsforbund. 

Der kan bl.a. søges om tilskud til deltagergebyr, transport og materialeudgifter. 

Den Kommunale Kompetencefond støtter op til 80 % af dine udgifter. De resterende 20% skal dækkes af arbejdspladsen. 

Tal med din leder og tillidsrepræsentant, de kan hjælpe med ansøgningen. 

Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond 

Den Regionale Kompetencefond

Med Den Regionale Kompetencefond kan du få op til 30.000 kr. i tilskud. De fleste har mulighed for at få 80% i tilskud til efteruddannelse.

Test om du kan få tilskud

Ansatte i regionerne, der er dækket af overenskomst med fx FOA, Socialpædagogerne, HK m.fl.

Op til 30.000 kr. – typisk op til 80 % af udgiften til efteruddannelse. 

Social- og Boligstyrelsens tilskud (2024-2028)

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskuddet, hvis I er et botilbud et opholdssted en døgninstitution, et aktiveringstilbud eller på anden vis er et tilbud for børn, unge og voksne med komplekse behov.  

Som medarbejder (herunder vikar), kan du søge tilskud til deltagerbetaling på en række uddannelser og efteruddannelsestilbud, f.eks: 

  • Kurser og temadage 
  • Akademi- og diplommoduler 
  • Meritpædagog 

Grupper af medarbejdere eller hele arbejdspladser kan desuden søge om tilskud til at deltagerbetaling på særligt tilrettelagte forløb.  

Opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet (2023-2030)

Kommuner kan bruge midlerne til opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud og dagpleje.

  • Uddannelse af ufaglærte til pædagogisk assistent eller pædagog 
  • Efter- og videreuddannelse for uddannede pædagoger med fokus på fx sprog, udsatte børn, udeliv, motorik og musik 

  • Puljen udmøntes direkte til kommunerne uden ansøgning 
  • Midlerne fordeles efter forventet børnetal 
  • Kommunen prioriterer, hvordan midlerne anvendes 

Kontakt din leder eller forvaltning for at høre mere om mulighederne. 

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte

SVU er som udgangspunkt ikke tilgængelig for pædagoger, der allerede har en mellemlang videregående uddannelse. 

Der er dog to undtagelser: 

  • Medarbejdere uden videregående uddannelse fx klubmedarbejde, faglærte og ufaglærte. 
  • Pædagoger med en forældet uddannelse 

Er du i tvivl om din ret til SVU, så kontakt din fagforening eller a-kasse. 

Kontakt og vejledning

Pia Bælum Christensen, Konsulent og vejleder

Arbejder bl.a. med inklusion og pædagogisk psykologi

20 45 24 56

Kontakt og vejledning

Book en gratis vejledningssamtale 15 min. over telefonen.

Her får du hjælp til, hvilke muligheder der er for tilskud i netop din situation.

Book en samtale