100 begivenheder fra Danmarkshistorien
Med ”100 danmarkshistorier” formidler en række projektpartnere danmarkshistorier via bøger, spil, læremidler, film og artikler.
Fra 2017-2024 udgiver Aarhus Universitetsforlag ”100 danmarkshistorier” – en bogserie på 100 bøger á 100 sider, som er skrevet af 100 forskere. De 100 bøger er historier om Danmark, som på en eller anden måde har haft betydning for vores liv i dag, serveret i overkommelige og rigt illustrerede bogbidder.
I HistorieLab producerer vi digitale læremidler i form af en kildebank målrettet historieundervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen. Læremidlerne består af en række digitale emnepakker, som tager udgangspunkt i et antal af bogtitlerne fra ”100 danmarkshistorier”. Emnepakkerne er tilrettelagt tematisk og udarbejdet, så de kan anvendes som læremidler, der understøtter Fælles Mål for faget historie.
Læs mere om HistorieLabs bidrag til “100 danmarkshistorier” her eller dyk ned i HistorieLabs kildebank.
Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.