Ledelse og HR

Vi er dedikerede til at skabe effekt, og vi går langt for at designe og gennemføre processer, der får strategier til at blive til virkelighed. Det sker i tæt samarbejde med jer som privat eller offentlig virksomhed.

Vi indgår i partnerskaber med HR og topledelse hos jer om at designe ledelsesudviklingsforløb, som passer til jeres organisations strategi, organisering og aktuelle udviklingsbehov.

Det betyder, at vi typisk kombinerer uddannelsesaktiviteter for ledere og medarbejdere med konsulentydelser og tiltag før, under og efter de enkelte aktiviteter, hvilket øger effekten.

UCL Kompetence- og Organisationsudvikling rummer et korps af meget erfarne konsulenter med stort branchekendskab, som evner at arbejde både praksisnært og med stor teoretisk vidensdybde inden for:

kompetenceudvikling af ledere med afsæt i organisationens mål og behov
organisationsudvikling og forandringsprocesser
udvikling af ledergrupper
individuel ledelsesudvikling

Vi hjælper gerne dig og din virksomhed med at skabe effektfuld ledelsesudvikling.

Se Diplomuddannelser

Se Akademiuddannelser

Kim Hass Rubin Afdelingschef Ledelse og organisation, UCL 24 91 91 75 khru@ucl.dk

Eksempler inden for ledelse og HR

UCL og COK er udpeget til at levere diplomuddannelse til nyansatte ledere på tværs af kommunegrænser.

Nyansatte ledere får kompetenceudvikling

Seks kommuner i Region Syddanmark springer de snævre kommunale grænser. De er gået sammen om at skabe ledelsesudvikling til kommunernes nyansatte ledere.

UCL og Center for Offentlig Kompetenceudvikling er udpeget til at løfte opgaven. Lederne får over de kommende år en diplomuddannelse i ledelse.

– Hele set up’et, hvor de seks kommuner går sammen, er visionært. Kommunerne opnår masser af viden- og erfaringsudveksling, og uddannelsen er samtidig skruet sådan sammen, at lederne udvikler deres egen praksis undervejs, siger André Barsøe Jensen, UCL.

Klar til fremtidens kommunale udfordringer

De seks kommuner, som har fundet sammen om lederuddannelsen, er Vejle, Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding og Middelfart Kommune. Hos UCL er der ingen tvivl om, hvad de skal have ud af forløbet.

Hele set up’et, hvor de seks kommuner går sammen, er visionært.
Ud over at de nye ledere får praktisk og teoretisk viden, som styrker dem i lederrollen og i udviklingen af deres organisation, så vil de også få viden, som ruster dem til at håndtere fremtidens kommunale udfordringer, siger André Barsøe Jensen.

Underviserne på diplomuddannelsen er beskæftiget med den nyeste forskning i ledelse og har samtidig praktisk erfaring med ledelses- og organisationsudvikling fra såvel private som offentlige virksomheder.

Bygger videre på ledelsesfundament

Det nye diplomforløb skaber en klar sammenhæng i hele ledelsesudviklingen for de seks kommuner.

– Vi har gennem flere år samarbejdet med de seks kommuner om deres lederuddannelser og organisationsudvikling. Dermed kan vi være med til at sikre, at der skabes et fælles sprog og værdisæt i ledelseskulturen, siger André Barsøe Jensen.

André Barsøe Jensen Arbejder bl.a. med ledelse og administration 21 47 53 87 abje@ucl.dk

Se projekter og publikationer på UC Viden

De praksisnære lederkompetencer styrkes for 18 kommunale ledere i første linje - og det virker!

I Gladsaxe Kommune har man lige haft 18 såkaldte førstelinjeledere i gang med praksisnær kompetenceudvikling i samarbejde med LedelsesAkademiet Lillebælt, som udbyder målrettede forløb til kommunale ledere i første linje.

En førstelinjeleder er eksempelvis en koordinator i hjemmeplejen eller en teknisk serviceleder på en skole, som ikke fyrer, hyrer eller holder medarbejderudviklingssamtaler, men har det daglige ansvar for at lede og fordele arbejdet. Opgaven kan bestå i ledelse af et team på 3 – 5 personer til at spænde over 40 – 70 medarbejdere, der kører ude hos borgerne. Mange førstelinjeledere er ledere for første gang.

- Vi har her i Gladsaxe i et stykke tid været på udkig efter en effektiv og relevant måde at styrke de praksisnære lederkompetencer på hos kommunens mange førstelinjeledere, men det har været svært at finde et forløb, som matcher de kompetencer, vores ledere har brug for, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator i Strategi, Kommunikation og HR i Gladsaxe kommune.

Konkret ledelse frem for strategisk ledelse

Det har betydet, at den gruppe af ledere ikke tidligere er blevet tilgodeset så meget i forhold til ledelsesudvikling, som kommunen kunne have ønsket sig.

- Vi har tidligere haft fokus på kompetenceudvikling af ledere på højere niveauer og har uddannet rigtig mange på for eksempel diplomlederniveau. Det er gode uddannelser, men ikke i forhold til det, de fleste førstelinjeledere har brug for. I 2016 fik vi et nyt ledelsesgrundlag, som taler meget ind i ledelsens rolle som relationsskaber. Det nye ledelsesgrundlag har også hjulpet os i gang med et fokus på førstelinjeledernes kompetencebehov. De har brug for helt praksisnære redskaber, der gør en forskel i hverdage, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi.

I foråret 2017 har Gladsaxe Kommune haft 18 ledere i gang med forløbet "Praksisledelse – styrkelse af praksisnære lederkompetencer i Gladsaxe Kommune" i samarbejde med LedelsesAkademiet Lillebælt. Deltagerne begyndte på forløbet i januar 2017 og afsluttede med eksamen i juni. Forløbet er et fokuseret forløb i regi af AMU (Arbejdsmarkedsuddannelser) med en overbygning som en del af det såkaldte Fri-Institutionsforsøg, hvor deltagerne kan vælge at gå til afsluttende eksamen på AU niveau (Akademiuddannelse).

Flere på samme forløb styrker læringen

- Det giver rigtig god mening at have flere ledere afsted på samme tid. Når eksempelvis fire tekniske serviceledere eller tre koordinatorer fra hjemmeplejen følges, så kan de støtte sig til hinanden, så læringen fastholdes, når forløbet slutter. Det virkede meget hurtigt, da jeg kunne se og høre, at der blev arbejdet med uddannelsesforløbet mellem modulerne, supplerer Lisbeth Alcover Chulvi

- Tilbagemeldingerne fra deltagerne vidner også om, at kompetenceudviklingen virkede efter hensigten. For eksempel har en leder i hjemmeplejen ændret sine arbejdsgange med afsæt i et modul om tidsspild. Den pågældende havde noteret, at hun i gennemsnit over en arbejdsdag blev afbrudt hver 6. minut. I stedet for de mange telefonopkald har hun indført et dagligt møde med alle, som har brug for at komme i kontakt med hende, og at man i højere grad sms’er frem for at ringe, så der kan svares, når det passer bedre.

- Et andet eksempel er fra de tekniske serviceledere på Gladsaxes skoler, som blot ved at snakke sammen på kompetenceudviklingsforløbet fandt ud af, at de løste nogle af deres opgaver meget forskelligt. De er blevet enige om at lære af hinanden og løse opgaverne mere ens – altså bedst praksis. Det gode er, at det også her foregik mellem modulerne, siger Lisbeth Alcover Chulvi.

Sammenhæng i kommunen

Udover de konkrete eksempler og konkrete værktøjer handlede forløbet også om at forholde sig til, hvem man er som leder, hvem der kan samarbejde med hvem, hvem der er god til hvilke opgaver, hvordan man motiverer, forholder sig til borgerne etc. Forløbet har derudover åbnet for, at flere førstelinjeledere holder samtaler med deres ledere – såkaldte ledersparringssamtaler.

Gladsaxe Kommune har også benyttet sig af ressourcer fra egen organisation til at holde oplæg på modulerne. Ledere fra hjemmeplejen og fra Intern Service har holdt oplæg om social kapital, og chefen for bibliotekerne har sammen med en chef fra et filialbibliotek holdt et oplæg om distanceledelse.

Oplæggene passede med de moduler, der var på forløbet og var på den måde med til at skabe sammenhæng i kommunen.

Frirum med plads til fokus på ledelse

Hvad næste step er for kompetenceudviklingen af Gladsaxes førstelinjeledere er ikke helt på plads endnu.

- Vi ved endnu ikke, om vi skal fortsætte med de 18 ledere, som er i gang med forløbet nu og tilbyde dem yderligere kompetenceudvikling, eller vi skal åbne op for nye hold. Eller begge dele - ikke fordi det ikke har været en stor succes, men fordi vi endnu ikke har evalueret tilstrækkeligt. En erfaring, vi har gjort os med det igangværende forløb, er, at det er svært at få vores ledere til at tilmelde sig. Det er forståeligt med en travl hverdag, men også ærgerligt, da alle er glade for forløbet, når først de er kommet i gang med det.

- Deltagerne kan se nytteværdien, da de jo arbejder med egne udfordringer fra dagligdagen og får værktøjer og kompetencer til at tackle dem bedre", fortæller Lisbeth Alcover Chulvi.

Endelig er meldingen fra mange af deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet også, at de nyder at have et frirum fra daglige opgaver, hvor man rent faktisk kan fokusere på ledelse og ledelsesopgaven.

20 timers individuel sparring fra UCL til skolelederne i Ringsted Kommune sikrer implementering af ny ledelsesform.

I to år har skolelederne i Ringsted Kommune arbejdet med en ny ledelsesform. Den elevcentrerede ledelse er kommet i centrum.

– Målet med den nye ledelsesform er, at den enkelte leder kommer tættere på praksis. Lederen skal nærmere undervisningen og det daglige arbejde med øget læring og trivsel, siger Dorte Breuning, UCL.

Kompetenceudviklingen for skolelederne er gennemført i samarbejde mellem University College Lillebælt og Ringsted Kommune.

Skolelederne får ny viden til brug i praksis

Skolelederne har deltaget i videns- og refleksionsseminarer, og der har løbende været gennemført såkaldte prøvehandlinger. Sidste led har været et tilbud om et 20 timers individuelt sparringsforløb.

– Det har været værdifuldt for skolelederne først at få masser af viden og dernæst individuel sparring, hvor de træder ud af driften og reflekterer over deres praksis, siger Jens Saarup, chefkonsulent, Ringsted Kommune og fortsætter:

– Skolelederne har fået mulighed for at indtænke og indarbejde den elevcentrerede ledelse i deres konkrete virkelighed – få den nye viden gjort til praksis.

Det fortrolige rum er vigtigt i sparringsforløbet

Jens Saarup oplever samtidig endnu et vigtigt element for skolelederne ved sparringsforløbet.

– I et fortroligt rum har de kunnet vende deres udfordringer og blive udfordret. På den måde taler sparringen direkte ind i deres virkelige virkelighed, siger han.

Vejen Kommune oplever mærkbar effekt af kompetenceudviklingsforløb for ledere i dagtilbud gennemført af UCL.

Kom sikkert igennem organisationforandring med UCL

Vejen Kommune har i 2017 gennemført en omfattende organisationsforandring inden for dagtilbud. Ni områder er blevet til tre områder, og kommunen kører nu med distanceledelse.

For at sikre den bedst mulige organisationsforandring – med respekt for såvel medarbejdertryghed som overgang til nye strukturer – har LedelsesAkademiet, UCL, stået for kompetenceudvikling af lederne i dagtilbud.

– For os har det været vigtigt at arbejde vidensbaseret med organisationsforandringen. Lederne har meldt tilbage, at de har fået kvalificeret deres arbejde med forandringerne, fordi deres beslutninger har været baseret på viden og ikke blot mavefornemmelser, siger Regin Holm Nielsen, dagtilbudschef, Vejen Kommune.

Uddannelsen er tæt på de konkrete forandringer

De 18 ledere har gennemført et diplommodul i henholdsvis pædagogisk ledelse og forandringsledelse. Uddannelsen har været formet, så den har været hægtet direkte op på organisationsforandringerne i hele Dagtilbud.

– Det har været en stor styrke, at teorien har været nærværende i forhold til de forandringer, som vi har gennemgået, siger Pia Hansen, områdeleder i Vejen Kommune.

Kompetenceudviklingen er sket gennem såkaldt aktionslæring. Det betyder, at lederne har arbejdet med konkrete problemstillinger, hvor de løbende har fået tilført teori, som har understøttet deres ledelsesarbejde.

Klar til at lede på distancen

Med den nye organisation i Vejen Kommune gik man fra at have ledere i alle ni dagtilbudshuse til kun at have tre overordnede ledere. Pia Hansen føler sig klædt på til at være leder på afstand.

– Jeg er leder af seks huse med to personale- og pædagogfagligledere under mig. Vi har brugt teorien til at opbygge en faglig netværksstruktur, siger Pia Hansen.

Læs mere om diplommodulerne i pædagogisk ledelse og forandringsledelse

André Barsøe Jensen Arbejder bl.a. med ledelse og administration 21 47 53 87 abje@ucl.dk

Se projekter og publikationer på UC Viden

I en ny ph.d.-afhandling har Peter Sørensen, lektor på UCL, undersøgt effekten af en diplomuddannelse i ledelse på kommunale lederes adfærd.

Hvilken effekt har en diplomuddannelse i ledelse på kommunale lederes adfærd?

Dét spørgsmål har været det helt centrale i ph.d.-afhandlingen ”Developing Leadership Behaviour: The Impact of Leadership Education”, som Peter Sørensen, lektor på UCL, netop har forsvaret.

– For kommunerne og uddannelsesinstitutionerne er det interessant at finde svar på, hvordan tilegnet viden på en diplomuddannelse i ledelse skaber effekt, fortæller Peter Sørensen om sin motivation for de seneste års forskningsarbejde.

Ledere blev fulgt gennem tre år

Over tre år har han fulgt kommunale ledere i fem kommuner, som har været i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Han har holdt øje med uddannelsens effekt på ledernes adfærd set gennem tre kategorier:

opgaveorientering
relationsorientering
forandringsorientering.

– Det er i særlig grad inden for opgaveorientering, at lederne oplever, at de bliver markant bedre på den korte bane. Det vil sige deres evne til at igangsætte og strukturere opgaver, som skal løses i deres afdeling, siger Peter Sørensen og fortsætter:

– Vi ved samtidig fra anden forskning, at det tager tid at implementere en lederuddannelse. De fulde effekter for lederen træder først frem efter 3-5 år og nogle effekter endda efter længere tid.

Vigtig viden til fremtidig udvikling

For University College Lillebælt er den nye forskning også med til at give svar på, hvordan kommuner bedst muligt skaber rammer, så der opnås det bedst mulige udbytte, når lederne tager en diplomuddannelse.

– En anden væsentlig del af mit projekt har været at undersøge, hvilke organisatoriske forudsætninger, som skal være til stede i en kommune for at opnå effekt af en lederuddannelse. Her viser det sig, at kommuner generelt er godt kørende, siger Peter Sørensen.

Peter Sørensen Chef for Sundhed, Socialt arbejde og Velfærdsforskning 24 24 66 22 peso1@ucl.dk

Projekter og publikationer på UC Viden

I samarbejde med Kerteminde Erhvervsservice og Bureauet Nyborg giver UCL iværksættere fra de to kommuner redskaber og inspiration til at lykkes med det entreprenante spring.

UCL hjælper fra idé til forretning

At starte op som iværksætter er for mange et stort spring. Det kan tage år, inden man vover at sige farvel til fast løn og kolleger for at gå efter drømmen om egen virksomhed.

Kerteminde Erhvervsservice og Bureauet Nyborg gør en stor indsats for at give deres iværksættere så solidt et udgangspunkt som muligt. Virksomhedskonsulenter fra UCL har over de seneste måneder givet 15 iværksættere et intensivt kursus i redskaber til ledelse og forretningsudvikling.

– Forløbet har været meget udbytterigt. Jeg er blevet bekræftet i, at min idé er klar til at blive til forretning, og jeg har de redskaber, der skal til. Det har været kompetente undervisere med erhvervserfaring, og som derfor har vidst, hvad de har talt om, forklarer Maia Jochimsen, der til efteråret håber at være klar til at starte en øl- og kaffebar i Nyborg.

Kompetente undervisere deler erfaringer fra erhvervslivet

De to kommuner har gennem flere år kørt iværksætterforløb. Ét element var helt afgørende, da man valgte, at UCL skulle stå for kurset, fortæller Birgit Jarly, Erhvervskonsulent for Erhvervsservice & Iværksætteri i Kerteminde Kommune:

– Underviserne har selv arbejdet i erhvervslivet, så de ved, hvordan det fungerer og kommer ikke blot med teorier om, hvordan man starter sin virksomhed op. Birgit Jarly forklarer videre:

– På den måde blev det meget praksisnært.

Iværksættere klædes på til virkeligheden

Stig Bøgh, Erhvervskonsulent, Bureauet Nyborg kan også se udbyttet for iværksætterne:

– De er blevet klædt på til at kunne møde finansieringsmuligheder, samarbejdspartnere, leverandører og især kunder i øjenhøjde i deres fremtidige virke, siger han.

På forløbet ”Forretningsudvikling i praksis” er iværksætterne kommet omkring alle facetter, som hører med til det at skabe og drive forretning. Det gælder alt lige fra udarbejdelse af en stærk forretningsmodel til ledelse, strategiarbejde og kundefokus samt en vision for virksomheden.

Netværk skaber muligheder

Netop helhedsblikket på det at drive forretning har været af stor værdi for iværksætter Ole Rasmussen, som med virksomheden Dancos skal til at producere og sælge en ny type miljøvenlige hudprodukter med Ecocert-certifikat.

– Jeg har fået struktur på tingene, og jeg har overvejet alle parametre i forhold til det at drive virksomhed, fortæller Ole Rasmussen, der lige nu er i gang med de sidste test af produkterne, inden de om få måneder skal lanceres.

– Det betyder, at jeg står anderledes godt rustet. Samtidig har forløbet givet mig et super godt netværk, som jeg kan få gavn af, siger han.