Leg som udvikling, læring og dannelse

Leg er ikke bare leg. Den pædagogiske praksis bør tage højde for forskellige typer af leg, viser et nyt forskningsprojekt fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Dato: 16.08.2021 - Forfatter: Eva Rymann

Leg findes i flere former. Som middel til læring, rum for udvikling eller som dannelse og værdi i sig selv. Det er vigtigt at holde sig for øje, når daginstitutionspædagoger med den nye dagtilbudslov skal gøre leg grundlæggende i den pædagogiske praksis. Leg er ikke et entydigt fænomen. Tværtimod kan leg forstås forskelligt, og disse forståelser vil påvirke de måder, hvorpå lovens fordring kan omsættes til pædagogisk praksis.

Forskningsprojektet Et praksissprog for leg har undersøgt, hvordan daginstitutionspædagoger argumenterer for og begrunder betydningen af børns leg. Gennem projektet fandt forskerne, at leg forbindes til såvel læring som udvikling og dannelse både politisk, forskningsmæssigt og i pædagogers praksissprog. Projektet baserer sig på videoobservationer, video-funderede samtaler med daginstitutionspædagoger, et litteraturnedslag og en spørgeskemaundersøgelse.

- Vores ærinde har været at afselvfølgeliggøre den normative fordring om ’leg som grundlæggende’ fra dagtilbudsloven, og at vise, at der optræder forskellige forståelser af legen, som har betydning for, hvordan der kan tænkes, tales og handles på børns leg, siger leder af projektet Christina Haandbæk Schmidt.

Gennem projektet har forskerne identificeret tre måder, hvorpå vi kan forstå leg: leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

- Vi fandt ud af, at det ikke giver mening at betragte leg i én samlet forståelse. Børns leg kan forstås på tre forskellige måder, som hver især giver forskellige handlemuligheder for pædagogen. Vi håber, at vores projekt kan bruges som indspark til diskussionen af leg og læring, og som modvægt til de mange bestræbelser på at forene leg og læring i en universel legeteori.

Udviklingsleg må ikke fortrænge andre legeforståelser

Forskningsprojektet viser, at leg koblet til udvikling er langt det mest dominerende blandt daginstitutionspædagoger, fortæller hun:

 - Når vi læser forskningslitteraturen, der kobler leg til udvikling, så er det ikke overraskende, at så mange pædagoger abonnerer på denne legeforståelse, ligesom vi kan se, hvor udbredt det er i pædagogernes praksissprog. Der er en righoldig litteratur, der kobler leg til udvikling, og som forstår leg som et grundlæggende udviklingsrum og som rum for inklusion. Kendetegnet for megen af denne litteratur er, at den både leverer praksisnære definitioner af leg og tilbyder handleanvisninger, fx i form af forskningsoversigter, legekataloger og legeværksteder.

Christina Haandbæk Schmidt opfordrer pædagoger til at reflektere over, hvordan udviklingslegeforståelsen ikke unødigt kommer til at dominere, og dermed fortrænger andre legeforståelser og pædagogiske handlinger i den daginstitutionelle praksis. Desuden efterlyser hun en forståelse af leg i forhold til børns trivsel.

- Ideelt set bør pædagoger udvikle et handlerepertoire, der baserer sig på alle tre legeforståelser med henblik på at skabe flere, bedre og mere varierede legebetingelser for børn. Tillige bør der også udvikles en legeforståelse, der kobler sig til trivsel, og som dermed kan bidrage til den bredest mulige fortolkning og ligestilling af begreberne i daginstitutionens formål.

Forskningsprojektet Et praksissprog for leg er udarbejdet af Christina Haandbæk Schmidt, docent, ph.d. og Malene Slott, ph.d., og projektet er støttet af BUPL’s forskningspulje.

Christina Haandbæk Schmidt Docent, ph.d.
Malene Slott Nielsen, konsulent Lektor, ph.d.