Når borgerens stemme bliver en del af undervisningen

Det er spørgsmål, som optager lektor Jess Bøg Gommesen, der underviser i specialiseringsmodulet i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen.

Spørgsmålet fik et meget konkret svar, da en af hans studerende Kamma foreslog, at de skulle invitere en beboer fra botilbuddet Østruplund ind i undervisningen. Hun havde under sin praktik mødt Johnny Kummerfeldt - også kaldet Krumme - og havde arbejdet med hans livshistorie som pædagogiske greb.

 

Et liv med betydning

Krumme er 60 år og har boet 34 år på Østruplund, et botilbud for voksne med udviklingshæmning og særlige adfærdsudfordringer. I løbet af sit liv har han mødt flere pædagoger end de fleste – og han har noget på hjerte.

Da Kamma var i praktik på Østruplund, lavede hun et projekt med Krumme om hans livshistorie. Det blev til en fortælling med ord og billeder, hvor Krumme delte minder fra barndom, ungdom, anbringelser og relationer til betydningsfulde voksne. Projektet blev til i tæt samarbejde med Kammas praktikvejleder, og det vakte hurtigt idéen om at bringe fortællingen ind i undervisningen.

Fra idé til undervisning

Jess var helt med på idéen om, at det kunne give mening at bruge livshistorien i undervisningen på specialiseringsmodulet. Efter nogle etiske overvejelser og lidt planlægning blev det besluttet, at Krumme – sammen med en pædagog fra Østruplund – skulle holde oplæg for de studerende.

- Dagen kom og hvilket brag af en undervisning. Jeg fik som underviser lov at være 'opvarmningsband' inden hovednavnet trådte op på scenen, fortæller Jess Bøg Gommesen.

Som opvarmning blev de studerende præsenteret for forskellige pædagogiske tilgange, der kan hjælpe i forståelsen af de mennesker, vi arbejder med som pædagoger.

Først herefter fortalte pædagogen Thomas om Østruplunds pædagogiske tilgange. Derefter trådte Krumme frem og fortalte sin historie – med både alvor og humor. Han delte oplevelser med svigt, kriminalitet og anbringelser, men også med pædagoger, der havde gjort en forskel. Han fremhævede især betydningen af medbestemmelse og det at blive set som menneske og vist tillid:

- Det er ikke alle, der er pæda-go’ – der er også pæda-dårlig,” sagde Krumme med et smil.

Praksis i øjenhøjde

Det var en undervisning, hvor praksis trådte tydeligt frem i uddannelsens ellers hvide og teoretiske lokaler. For underviser Jess var det en påmindelse om, hvor vigtigt det er at åbne op for samarbejde:

- Det giver så meget mening, når praksis står skinnende klart i uddannelsens ellers til tider blege og hvide lokaler, forklarer Jess.

Samarbejdet med Østruplund og Krumme er et eksempel på, hvordan vi som undervisere kan være med til at skabe forbindelser mellem uddannelse og praksis – og hvordan borgerens stemme kan være en værdifuld del af den pædagogiske dannelse.

Et samarbejde, der fortsætter

Planen er, at samarbejdet gentages for næste årgang af studerende. Derfor har Jess også inviteret sig selv på en kop kaffe hos Krumme, hvor de bl.a. skal vende det næste oplæg.

- På den måde sikrer vi, at de studerende kan komme endnu tættere på virkeligheden, siger Jess.

Og det er netop pointen: At bringe virkeligheden ind i undervisningen – ikke kun gennem teori og cases, men gennem mennesker, fortællinger og relationer.