IT-sikkerhed

Diplomuddannelse

Med en diplomuddannelse i IT-sikkerhed klædes du på til at arbejde som sikkerhedsspecialist i forbindelse med drift, kontrol og udvikling af IT-systemer i private såvel som offentlige virksomheder.

Læs en uddannelse i IT-sikkerhed og styrk dit arbejde som sikkerhedsspecialist

På diplomuddannelsen i IT-sikkerhed specialiserer du dig i IT-sikkerhed med fokus på fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Du får derved viden og kompetencer til at:

  • Analysere, planlægge og vurdere IT-sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med drift, kontrol og udvikling af IT-systemer i både offentlige og private virksomheder
  • Tværfagligt og tværgående at samarbejde samt selvstændigt udvikle egen sikkerhedspraksis
  • Analysere, planlægge, vurdere og anvende elementer, der indgår i IT-sikkerhedsprocesser på et såvel strategisk, taktisk som operativt niveau på en reflekterende og handlingsorienteret måde

På uddannelsen kommer du til at arbejde inden for fire kerneområder:

  • System- og applikationssikkerhed
  • Netværks- og kommunikationssikkerhed
  • Design af sikre systemer
  • Sikkerhedsledelse (IT-governance)

Undervisning

Under efteruddannelsen i IT-sikkerhed vil undervisningen typisk foregå som et dialogbaseret oplæg. Her bliver der vekslet mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som netop kobler de studerendes egne praksiserfaringer med de teoretiske analyser og perspektiver.

Det udvalgte undervisningsmateriale suppleres efter underviserens valg med aktuel viden fra eksempelvis undersøgelser, udviklingsarbejde og metoder fra området.

Der vil ligeledes være dialog på holdene hvor der bl.a. diskuteres bidraget fra undersøgelser, rapporter, artikler, tekster, bøger og andre medier, med henblik på at belyse modulets faglige problemstillinger.

Målgruppe

Diplomuddannelsen i IT-sikkerhed er målrettet dig, der arbejder med IT, og som gerne vil specialisere dig i sikkerhed.

Forberedelse

Det er muligt at tage et introducerende modul til uddannelsen, hvor du får genopfrisket din viden om grundlæggende programmering og netværk, inden du starter på diplomuddannelsen.

Julie Kowal Kristiansen, specialkonsulent Arbejder med området IT og kommunikation
Ann-Margrethe Frydenlund Jensen Studieadministrativ medarbejder

Moduler og opbygning

25 ECTS Obligatoriske moduler
20 ECTS Valgfrie moduler
15 ECTS Afgangsprojekt

Diplomuddannelsen i IT-sikkerhed er en deltidsuddannelse, der løbende tilpasses udviklingen inden for IT- og cybersikkerhed. Den består af tre obligatoriske moduler, en række valgfrie moduler og et afgangsprojekt.

Uddannelsen er normeret til 60 ECTS og kan på deltid gennemføres over maksimalt 6 år.

Afgangsprojektet
Afgangsprojektets formål er, at du som studerende får mulighed for at dokumentere den viden samt de færdigheder og kompetencer, som den du har opnået igennem uddannelsen.

Som studerende viser du din evne til på et analytisk og metodisk grundlag kan bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger, der er i relation til en konkret opgave inden for it-sikkerhed området.

Afgangsprojektet skal desuden dokumentere at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Ligeledes skal afgangsprojektet omfatte centrale emner i uddannelsen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling, er det derfor vigtigt, at du som studerende kan anvende centrale teorier og metoder.

Moduloversigt

Moduler med holdstart

Klik på modulet for beskrivelse, dato og tilmelding

Adgangskrav

For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav.

  1. En uddannelse svarende til mindst en kort eller- mellemlang videregående uddannelse.
  2. To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.

Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.

Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.

Realkompetencevurdering

Ansøgning

Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.

60.000 - 85.000 kr., afhængig af hvilke moduler du vælger.
Du betaler hvert modul for sig.

Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.

Tilskud til efteruddannelse

Julie Kowal Kristiansen, specialkonsulent Arbejder med området IT og kommunikation
Ann-Margrethe Frydenlund Jensen Studieadministrativ medarbejder

Book en gratis vejledningssamtale med vores vejleder