Ny uddannelse

Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning

Professionsmaster

Få psykologisk forståelse og værktøjer til at skabe helhedsorienterede løsninger, der fremmer tryghed, trivsel og fællesskab for børn og unge 

  • Psykologi
  • Pædagogik
  • Udvikling
Varighed 12 måneder
Sted Odense
Studiestart September
Næste ansøgningsfrist 1. maj
Kontakt os Kontakt os

Uddannelsesforløb

Uddannelsen Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning kvalificerer dig som lærer og pædagog i skole, dag- og fritidstilbud til at realisere udviklings- og helhedsorienterede tiltag i og med den pædagogiske og didaktiske praksis, som aktivt og kompetent inddrager børn og unges perspektiver og samarbejdet med forældre/hjem.

Når du har gennemført uddannelsen, kan du anvende titlen Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Uddannelsen består af 75 ECTS og er bygget op af nationale og institutionelle fagelementer samt en afsluttende professionsmasteropgave.

 

I dette fag udvikler du evner til at skabe fleksible og engagerende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor børn og unge kan opleve sig som ligeværdige deltagere i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Du arbejder med udviklingspsykologisk og pædagogisk psykologisk teori om børns og unges udviklingsmæssige forudsætninger og deltagelsesbetingelser og får indsigt i børns og unges rettigheder, perspektiver og handlegrunde.

I dette fag styrker du din evne til at kunne undersøge, analysere og udvikle børn og unges fællesskaber i skole, dag- og fritidstilbud.

Fagets indhold er baseret på socialpsykologi og pædagogisk psykologi og retter sig mod at kunne forstå, undersøge og udvikle sociale samspil og dynamikker i praksis.

Følger snarest.

I dette fag arbejder du med at styrke dine metodiske kompetencer til at planlægge og gennemføre og kritisk vurdere empiriske undersøgelser i pædagogiske og didaktiske kontekster. Faget kvalificerer dig til at anvende forskellige empiriske undersøgelsesmetoder inden for de fagområder, uddannelsen retter sig mod og til at forholde dig etisk og refleksivt til undersøgelser, der involverer børn, unge og professionelle i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Dette fag bidrager med indsigter i forskellige samarbejdspraksisser og deres betydninger for, hvordan børn og unge kan indgå i fællesskaber i pædagogiske sammenhænge.

Faget understøtter dine kompetencer til at forholde dig til samarbejde som et socialt, organisatorisk og kommunikativt fænomen, hvor forskellige perspektiver (professionelle, børn, unge og forældre) indgår i undersøgelses- og udviklingsprocesser.

Du arbejder med en selvvalgt problemstilling fra praksis, hvor du – i samarbejde med børn, unge og andre relevante aktører – undersøger, afprøver og reflekterer over metoder og tilgange med henblik på at udvikle bud på professionelle handlemuligheder, der kan bidrage til kvalificering af praksis.

Du skal med professionsmasteropgaven demonstrere dine kompetencer til at analysere komplekse problemstillinger igennem en systematisk undersøgelse og på baggrund heraf præsentere handlemuligheder i praksis.

Du skal med udgangspunkt i konkret praksis identificere, udvælge og analysere en professionsrelevant problemstilling, der undersøges med teoretiske og metodiske perspektiver og indsigter fra uddannelsen samt empiri fra praksis.

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

 

  • Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelses-betingelser (10 ECTS)

  • Udvikling af fællesskaber (10 ECTS)

  • Institutionelt uddannelseselement (10 ECTS)

 

  • Metode, etik og empiri (10 ECTS)

  • Samarbejde og praksisnær vejledning (10 ECTS)

  • Praksisrettet element (10 ECTS)

 

  • Masterprojekt (15 ECTS)

Arbejdsliv og karriere

Som professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dine arbejdsopgaver fx være:

  • at identificere og afprøve pædagogiske og didaktiske tiltag, der styrker social og faglig trivsel, baseret på analyser af fællesskaber og inklusion.
  • at udforske og vurdere udviklingsmuligheder i praksis, der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
  • samtaler med børn og unge, forældreinddragelse og brug af data som fravær til at udvikle indsatser, der fremmer deltagelse.
  • at indgå i praksisnær sparring ved faglige møder og tværprofessionelt samarbejde.
  • at bidrage med pædagogisk-psykologisk rådgivning på forvaltningsniveau.

 

Adgangskrav og ansøgning

Du kan læse uddannelsen som færdiguddannet lærer eller pædagog - også som nyuddannet. 

For at opfylde adgangskravene til uddannelsen, skal du have én af følgende uddannelser:

  • Professionsbachelor som lærer i folkeskolen (eller meritlærer)
  • Professionsbachelor som pædagog (eller meritpædagog)

Har du en udenlandsk eksamen, kan du søge om optagelse, hvis uddannelsen svarer til en dansk adgangsgivende uddannelse.

Hvis du ikke har en adgangsgivende uddannelse, kan du søge om optagelse, hvis du kan dokumentere faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

I tilfælde af, at vi modtager flere ansøgninger end vi har studiepladser, bliver alle ansøgere rangeret efter nedenstående kriterier:

Relevant erhvervserfaring

Hvis du har relevant erhvervserfaring fx pædagogmedhjælper, pædagog, lærer, lærervikar, skolepædagog osv. vægtes erfaringen med i rangeringen af din ansøgning.

  • Relevant erhvervserfaring før din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 20 t/u.
  • Relevant erhvervserfaring under din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 5 t/u.
  • Relevant erhvervserfaring efter din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 30 t/u.

Praktikperioder under anden uddannelse fx fra pædagogisk assistent eller fra den adgangsgivende uddannelse, tæller ikke som erhvervserfaring.

Det er vigtigt, at du dokumenterer din erhvervserfaring, for at det kan vægtes med i rangeringen. Dokumentationen skal indeholde følgende:

  • Navn og cpr-nummer
  • Stillingsbetegnelse
  • Periode og ugentlig arbejdstid
  • Underskrift fra arbejdsgiver

Du kan med fordel benytte denne side:

Arbejdsgivererklæring

Har du været ansat med et fast timetal, kan erhvervserfaringen også dokumenteres med første og sidste lønseddel. Hvis du har været ansat som tilkalde eller vikar uden faste timer, skal du uploade minimum 3 lønsedler i sammenhængende måneder, hvor der er tilstrækkeligt med timer. Kontrakter er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvor længe du har været ansat. Et CV er heller ikke tilstrækkelig dokumentation.

 

Adgangsgivende eksamen

Lærer/meritlærer:

  • LU23 (bekendtgørelse 2023):
    - Professionsprøven
    - Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik
    - Undervisningsfag 1 (dansk/matematik/engelsk 50 ECTS)
  • LU13 (bekendtgørelse 2013 og 2015):
    - Bachelorprojekt
    - Elevens læring og udvikling (lærerens grundfaglighed)
    - Undervisningsfag 1 (dansk/matematik/engelsk 40 ECTS)

Pædagog/meritpædagog:

  • PU17 (bekendtgørelse 2017):
    - Grundfaglighedes 2. kompetencemål (GK2)
    - Specialiseringsdelens 1. kompetencemål (SK1)
    - Specialiseringsdelens 2. kompetencemål (SK2)
  • PU07 (bekendtgørelse 2007):
    - 1. årsprøven
    - Pædagogik
    - Bachelorprojekt

Studiestart i september

  • Starter du mindre end 2 måneder efter afslutningen af din professionsbacheloruddannelse?
    → Du kan søge SU fra juli.
  • Starter du mere end 2 måneder efter afslutningen af din professionsbacheloruddannelse?
    → Du kan søge SU fra september.

Vigtigt

  • Du skal have modtaget og bekræftet dit optagelsesbrev, før du søger SU (typisk omkring 4. juni for sommerstart).
  • SU udbetales ca. 2-3 uger efter din ansøgning er godkendt.
  • Hvis du bliver optaget på baggrund af en meritlæreruddannelse, meritpædagoguddannelse eller andre kompetencer der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse, kan du først søge SU fra studiestart.

SU-vejledning

Søge ind og svar

Sådan søger du ind

Du skal søge ind på nemStudie.dk. 

nemStudie.dk

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie.dk 1. juni. Her kan du også følge din ansøgning.

Du skal bekræfte din studieplads senest 4. juni.

nemStudie.dk

UCL's guide til ansøgning

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag kl. 13-15 Torsdag kl. 10-12

Optagelse fra A til Z

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

Optagelse og vejledning

Tilmelding til nyhedsbrev

Få nyheder om UCL's professionsmasteruddannelser direkte i din indbakke.