Udviklingshæmmede udfordres særligt af demens

Udviklingshæmmede bliver ældre og udvikler i stigende omfang demens. Det lægger pres på medarbejderne på bo-, støtte- og aktivitetstilbud. UCL har derfor sammen med følgegruppe fra kommunerne, SOSU Fyn og Socialstyrelsen udviklet helt nye uddannelsestilbud.

Dato: 21.06.2021

Fire årsager til stigende udfordringer

Flere fynske kommuner oplever, at det er en stigende udfordring at tackle væksten i demens på de kommunale bo-, støtte- og aktivitetstilbud. Det er der fire årsager til:

1. Mennesker med udviklingshæmning bliver ældre, end de gjorde tidligere.

2. I 2025 siger prognoserne, at der vil være mere end 30.000 mennesker med udviklingshæmning over 40 år i Danmark.

3. Det forventes, at flere vil udvikle demenssygdomme.

4. Allerede i disse år ses markante stigninger.

Demens stiller nye krav til det professionelle arbejde

For mennesker med udviklingshæmning udvikler symptomerne sig hurtigere end for normalbefolkningen, og sygdommen bliver endnu mere indgribende og krævende for de enkelte borgere, for de pårørende og for medarbejderne.

”Det er en ekstra udfordring, at det kan svært at opspore sygdommen tidligt, for det er ikke muligt at benytte gængs viden om demens i normalbefolkningen. Det kræver en viden om den enkeltes udviklingshæmmedes livssituation og specifikke kognitive evner, og derfor er der bl.a. udviklet særligt demensskema til denne vurdering, fortæller Kim Koldby.

Samlet stiller udviklingen derfor helt nye krav til det professionelle arbejde og samarbejde omkring mennesker med udviklingshæmning.

Udviklingen lægger et voldsomt pres på medarbejderne

Udviklingen lægger et voldsomt pres på medarbejderne, pointerer Kim Koldby. Forklaringen er, at medarbejderne er uddannet i og dygtige til at skabe en tryg hverdag med strukturer og fællesskaber i bo-, støtte- og aktivitetstilbud

Men, det der sker, når demensen banker på døren, er, at alt hastigt forandrer sig:

”De udviklingshæmmede taber kognitive funktioner, og ret hurtigt bliver selv basale funktioner som det at tage initiativ til at spise eller gå på toilettet problematisk. De kan reagere udadvendt og støjende eller blive meget passive. Samlet set får de svært ved at håndtere de mange indtryk, og det betyder, at de hurtigt får svært ved at fungere i de fællesskaberne, forklarer Kim Koldby.

Stor ændring i det professionelle blik

Ordet ”afvikle” kan lyder ubehageligt, men det er desværre virkeligheden, at der skal fokus på, hvordan medarbejderne kan håndtere at afvikle borgerens deltagelse i fællesskaberne og tilrettelægge livet for den enkelte udviklingshæmmede i takt med sygdommens fortsatte progression, siger Kim Koldby.

Det er en ganske stor ændring i det professionelle blik på de udviklingshæmmede, og det afstedkommer simpelthen behov for, at der bliver oprustet med viden og kompetencer om demens i miljøerne i institutionerne. 

Pårørende er de bedste samarbejdspartnere

De pårørende til mennesker med udviklingshæmning er typisk forældre elle søskende, og det er naturligvis en voldsom forandring og belastning, når de skal se i øjnene, at deres kære bare bliver svagere og svagere og måske en dag, ikke kan kende dem.

Af to grunde er de pårørende de allerbedste samarbejdspartnere, når de rigtige indsatser skal tilrettelægges, som matcher den enkeltes situation og muligheder. 

  1. De pårørende er med til at skabe den tryghed og det tilhørsforhold, der kan gøre en vigtig forskel for borgerens livskvalitet
  2. De pårørende kender hele den enkelte udviklingshæmmedes livssituation, historik og evner.

UCL er med i nyskabende fynsk center om demens  

UCL har siden 2015 satset intensivt på at udvikle og udbrede viden og forskning om demens.

Sammen med syv kommuner og SOSU Fyn har UCL etableret ”Udviklingscenter for demensområdet ”, og UCL fungerer som sekretariatsleder for centret.

”Det er en nyskabelse i Danmark, at vi har etableret dette samarbejde. Målet er at opbygge viden og erfaringer og udvikle praksisnære uddannelser og værktøjer, der kan understøtte mennesker med demens, pårørende og medarbejdere. Også indenfor området udviklingshæmning og demens., fortæller Kim Koldby.

UCL har i en årrække holdt hyppige møder med kommunerne om deres behov og udfordringer, og det er herudfra, at udviklingscenteret blev født i 2017.

Vil du vide mere?

Læs mere om UCL’s nye videreuddannelser indenfor udviklingshæmning og demens.

Læs mere om udviklingen i mennesker med udviklingshæmning og demens på Socialstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om Udviklingscenter for Demens.

Læs mere om UCL’s arbejde med kompetenceudvikling om udviklingshæmning og demens.

Kontakt:

Er indholdet brugbart?