Miniprojekter strukturerer arbejdet med samskabende projekter

Pædagogisk praksis ændrer sig hele tiden. Ved at bruge miniprojekter kan pædagogisk personale skabe projekter, hvor både børn, forældre og andre interessenter er involverede.

Det har vist sig at være en stor succes, fortæller lektor René Kristensen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Dato: 18.05.2020 - Forfatter: Maria Justesen

Hvad er miniprojekter?

René Kristensen har de sidste par år arbejdet meget med miniprojekter, både teoretisk og i praksis. Han fortæller:

Miniprojekter som begreb er her anvendt til at beskrive relativt afgrænsede arbejdspunkter i projektform, der tager udgangspunkt i egen praksis. Når man arbejder med miniprojekter, har man en overordnet projektramme, der er afstemt med ledelsen. Det kan f.eks. være ”øget tilstedeværelse på skolen”. Miniprojekterne kan så f.eks. være ”fokus på modtagelse af barnet” og ”fællesskabsmiljøet i børnehaven”. Fælles for alle miniprojekter er, at de er forankrede i deltagernes pædagogiske praksis og tager udgangspunkt i et eller flere udfordringer, der er relevante at arbejde med i den lokale kontekst”.

Når pædagogisk personale arbejder med miniprojekter, skal der være fokus på fleksibilitet og vidensdeling. Det forventes, at der er temadage, vejledning og supervision under processen for at optimere projekterne, og for at alle involverede kan sparre og lære af hinanden. Der er fokus på nyttige handlemuligheder i den pædagogiske kontekst, hvor børn og forældre også bliver involveret i at skabe handlemuligheder, der giver mening for alle.

Køreplan for miniprojekter

Miniprojekter kan laves på en enkelt skole eller i børnehuse. Men de kan også laves som et samarbejde mellem f.eks. en gruppe institutioner i en kommune. Fælles for begge situationer er, at der som det første skal afstemmes forventninger, rammer, tidsrammer og deltagerpositioner med ledere af den eller de institutioner, der samarbejdes med.

Når de overordnede projektrammer er fastlagt af ledelsen, har det pædagogiske personale mulighed for at gå i små grupper og tage fat på de miniprojekter, der er interessante for dem netop nu. Det er et krav, at temaerne, de vælger, er inden for hovedprojektets ramme, og at der er fokus på at skabe nye handlemuligheder med temaet. Ud over det er det de enkelte teams, der bestemmer. Når miniprojekterne er igangsat, skal der planlægges en række sparringsdage, hvor deltagerne i de forskellige teams kan mødes, få pædagogisk supervision og evt. udfolde deres projekter endnu mere ud fra de erfaringer og initiativer, som de har opnået i deres udviklingsarbejde.

Miniprojekter kan løbe over f.eks. et år, hvor der er temadage indlejret, så deltagerne også kan få ny viden og inspiration, samt sparring med andre kollegaer, der har andre projekter kørerne. Den kollegiale sparring på tværs af teams, viser sig ofte vitaliserende, da nye øjne kommer på alle miniprojekter, og endnu flere idéer kan udvikles sammen. Det kan skabe nye perspektiver og handlemuligheder, som teammedlemmerne måske ikke selv har set, da de er så dybt involverede i projektet. Derudover er der også mulighed for at inddrage forældrenes perspektiver, ved at de enkelte teams præsenterer deres arbejde på disse temadage, og giver forældrene mulighed for også at bidrage med idéer til nye handlemuligheder.

Fleksibilitet og samskabelse i fokus

Fleksibilitet er nøglen til miniprojektplanlægningen. Fordelingen af temadage, supervisionsdage, reflektionsdage og opsamlingsdage kan tilrettelægges, så det passer ind i deltagernes egen praksis. Derudover er længden af miniprojekterne også fleksible, afhængigt af de enkelte miniprojekters omfang. Der er derfor rig mulighed for at reflektere, dele og inkorporere de nye handlemuligheder i institutionens kultur og arbejdsgang.

Netop det at dele og inkorporere nye handlemuligheder teams imellem åbner op for muligheden for samkonstruktion, diversitet og situeret læring. René Kristensen forklarer:

Det er en indbygget præmis, at delingen af den nye viden ikke bør være i form af en fremlæggelse på et møde, men derimod en invitation til forskellige former for deling i praksis. Det kunne være i form af en fælles afprøvning af noget, der virker på legepladsen, hvor pædagogerne først deler viden og derefter afprøver ideer på tværs af børnegrupper. Det kunne være i form af, at et team laver et udkast til ny struktur til modtagelse af nye forældre i grupper og deler ideerne med andre team. Efterfølgende kan de to første teams prøve tingene af i forskellige kontekster for afsluttende at bede kollegaerne om at forholde sig til ideernes potentialer i forhold til deres egne kontekster. Samkonstruktion, diversitet og situeret læring kommer herved i fokus”.

Miniprojekter skaber sammenhold

Udover at miniprojekter skaber nye handlemuligheder for de involverede institutioner, så har de også den fordel, at de kan samle det pædagogiske personale om et fælles projekt. Ofte bliver hele personalet nemlig involveret i form af en række forskellige miniprojekter, der efterfølgende deles, og med etableringen af temadage, sparring og dialoger på tværs af de forskellige teams bliver personalet inddraget i arbejdet om et fælles mål. Derudover øges samarbejdet med forældrene også, når de involveres i pædagogernes eller lærernes projekter, hvilket skabet øget tillid og trivsel.

Miniprojekter har altså mange fordele for både de involverede institutioner, skoler, børnene og deres forældre.

Mød eksperten

René Kristensen er lektor i UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, hvor han er ansvarlig for AKT- og inklusionsuddannelsen. Han er desuden underviser på diplommoduler, ansvarlig for konferencer, konsulent i skoler og børnehuse og pædagogisk supervisor.

Han er uddannet Master of Science in Systemic Leadership and Organization Studies fra Bedfordshire University/ KCCF (Peter Lang), London og medlem af NIVID, Netværket for integrativ pædagogik hos professor Jan Tønnesvang, Århus Universitet.

René Kristensen har udgivet antologien ”Fantastiske forbindelser – Relationer i undervisning og læringssamvær” i 2006 (5. oplag), PUMA materialet i 2011, antologien ”Understøttende undervisning” i 2017 sammen med Thomas Szulevicz fra Aalborg Universitet, samt en lang række faglige artikler i bøger og fagblade. Han er p.t. aktuel med antologien Flere Fantastiske Forbindelser – relationer og konstruktioner i læringsmiljøer, hvor han har et kapitel om netop miniprojekter. Her kan du bl.a. læse eksempler fra praksis, hvor institutioner og skoler har benyttet sig af miniprojekter som organisationsform.

Læs evt. om bogens indhold her: kortlink.dk/xxpa

Udgivelser af forfatteren: kortlink.dk/ucviden/ubvt

 

René Vorgod Kristensen, konsulent Arbejder bl.a. med adfærd, kontakt og trivsel (AKT) og inklusion