Den nære psykiatri

Ny tværprofessionel uddannelse om borgere med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed, som styrker:

  • viden, faglighed og kompetencer, der matcher kompleksiteten i borgers situation
  • samarbejdet med mennesker med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed
  • sammenhæng i indsatser på tværs af fag-, lovgivnings- og sektorgrænser.
Dato: 12.08.2021 - Forfatter: Irmgard Birkegaard

Psykisk sygdom, misbrug og social udsathed

Hvordan når vi de psykisk sårbare og udsatte borgere? Hvordan sikrer vi alle borgere adgang til sundhed og velfærd?, siger en kommunalpolitiker. Kommunerne har en stor opgave i den nære psykiatri, hvor flere borgere lever med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed. 

Der er opmærksomhed på behov for mere helhed i indsatserne. Faglighed og kompetencer skal matche borgergruppens komplekse problemer. Samarbejdet med borgeren kan styrkes via relationelle og kommunikative kompetencer. Med borgerens erfaringer og ønsker i fokus stilles der krav til, at samarbejdet mellem faggrupper styrkes via kompetencer i (relationel) koordinering.

Samarbejde med borgeren og fleksibilitet i indsatser kan skabe nye muligheder i borgerens daglige liv og styrke deltagelse i fælles liv.

Diplommodulet Sundhedsfremme og forebyggelse hos mennesker med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed er for alle professioner omkring borgerne i den nære psykiatri såsom bosteder, socialpsykiatri, hjemmesygepleje, træning, rehabilitering, bostøtte og hjemmepleje.

Læs mere og tilmeld dig her

Sundhedsfremmende og forebyggende psykiatri – kommunernes ansvar

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser omkring borgere med langvarig psykisk sårbarhed stiller høje faglige krav, hvor ingen kan stå alene. Borgerne præsenterer et stærkt varieret sygdomsbillede med meget forskellige konsekvenser i det fysiske, psykiske, mentale og sociale liv. Sygdom, misbrug og udsathed er påvirket af den enkeltes personlige livserfaring og af den sociale kontekst. Vi skal i højere grad undersøge, hvad der sker mellem borgeren og den professionelle end at have et snævert blik på diagnoser (Priebe S, Burns T, Craig T, The future academic psychiatry might be social. BJ Psych, 2018).

Indsatserne stiller høje krav til samarbejdende relationer med borgerne. Et samarbejde, der ofte indbefatter pårørende og netværk. Recovery-tænkning, at komme sig, er en vigtig medspiller her.

Disse borgere har brug for indsatser på tværs af kommunale faggrupper, funktioner og lovgivningsområder. De er samtidig særligt sårbare over for det opdelte, hvor ”den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør”, og de har om nogen brug for at føle sig ”i gode hænder” uanset hvilken fagperson, de møder. Fælles tilgang på tværs og systematik i faglige vurderinger danner baggrund for samarbejde og koordinering af indsatser.

Der er blevet afholdt et webinar om Den nære psykiatri, sundhedsfremme og forebyggelse hos borgere med psykisk sygdom. Du kan se webinaret her

Den behandlende psykiatri – regionernes ansvar

Sygehusene bærer ansvaret for den behandlende del af psykiatrien. Koordinering og samarbejde mellem sygehus, kommune og den praktiserende læge er afgørende. Psykisk syge mennesker er i en sårbar situation og afhængige af sammenhæng mellem sygehusets behandlende psykiatri og kommunens sociale- og sundhedsfremmende psykiatri.

Der er blevet afholdt et webinar om Den nære psykiatri med fokus på tværsektorielt samarbejde og eksempler på sammenhængende forløb. Du kan se webinaret her

Ulighed i sundhed og sygdom – udviklingstendenser og ønsker

Ifølge rapporten Social ulighed i sundhed og sygdom viser Danmark de dårligste resultater i at reducere ulighed i en undersøgelse blandt 14 europæiske lande. Sundhedsstyrelsen havde ved fremlæggelse af rapporten fokus på, hvad vi kan gøre.

Forskning viser betydningen af en samlet indsats. Der er beskeden effekt på ulighed i sundhed ved individuelle og enkeltindsatser som for eksempel rygestop og andre livsstilsindsatser. Effekterne ligger i en helhedsorienteret indsats.

Multisygdom rammer især lavt uddannede og andre med svage forudsætninger såsom langvarig psykisk sygdom. Der efterlyses systemer, som er bedre til at identificere sociale årsager til og konsekvenser af sygdom. Her har vi brug for grænsefladen mellem social- og sundhedssektoren.

Følgende forslag blev påpeget:

  • Borgere med størst behov får flest ressourcer (sådan er det ikke nu).
  • Tydeligt ansvar – hvem holder øje med den udsatte borger, hvem koordinerer.
  • Flere generalister, som kan håndtere multisygdom og helhedsorienteret indsats.

På tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger:

  1. En særlig håndholdt indsats
  2. At vi gør det sammen, så der bliver skabt et bedre forløb og større effekt for borgerne.

For at skabe lighed i sundhed er vi nødt til at gøre forskel på folk og tilrette indsatser efter behov. Systemet er godt for dem, der fejler én ting og dårligt for dem, der har mange sygdomme og problemstillinger. Det skal gøres attraktivt at uddanne sig der, hvor behovet er størst. Psykisk sårbare, svækkede ældre og multisyge borgere har brug for generalister.

Hent rapporter og indlæg her.

KL Social – den nære psykiatri

KL Social (kommunernes landsforening) afholdt i 2020 en konference om, hvad fremtidens nære psykiatri kræver af kommunerne. Et kig ind i det kommunale psykiatrifelt viste mangler omkring de sygeste og svageste borgere med psykiatriske problemstillinger. Det gængse billede på bosteder, hvor de mest komplekst psykisk syge og sårbare er, kendetegnes ved dårlig lægedækning og personale med korte uddannelser.

Undersøgelser peger på, at opsøgende og vedholdende indsats, fast kontakt, involvering af pårørende, helhedstilgang og afstigmatisering har effekt på både sygdomsforløb og en bedre daglig livsførelse. Fra Roskilde Kommune lød det, at faglighed og menneskesyn er afgørende i kombination med sammenhæng i ledelseskæden. Her arbejdes med ’lavtærskeltilbud’, altså at psykisk sårbare sikres fleksibel adgang til indsatser uden om firkantede visitationsregler.

Der var fokus på, hvordan vi kan skabe nye muligheder for psykisk sårbare, som ikke kun leder ind til specialiserede indsatser, men i højere grad støtter deltagelse i fællesskaber, hvor man er noget for andre i stedet for at være anderledes i kraft af en diagnose.

Uddannelse – klædt på til at løfte helheds- og personcentrerede indsatser

Fokus på deltagelse i fællesskaber og at være noget for andre er netop en del af det nye diplommodul, Sundhedsfremme og forebyggelse hos borgere med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed.

Inge Kappel Nielsen - socialpædagog, leder af bostøtte, bofællesskaber og botilbud i Morsø Kommune - udfolder praksiserfaringer fra ’Idræt virker’ og de resultater, der ses af en borgerstyret og helhedsorienteret tilgang.

På det psykiatrifaglige område står lektor Lisbeth Lauge Andersen klar med specialfaglig viden og lang erfaring fra arbejdet med og for psykisk syge. Recovery-tænkning og det at leve med psykisk sygdom vil være i fokus her.

Hvordan og hvor forskelligt vi forstår sundhed og sygdom er et helt afgørende afsæt i en helhedstilgang til borgeren, som netop ikke ses løsrevet fra, men som en del af den personlige og sociale kontekst. Her er specialkonsulent ved UCL Efter- og Videreuddannelse Janni Guldbrandsen på banen.

Sammenhæng i indsatser lyder så ligetil, men er så svært i praksis. Faggrænser og interne søjler er en del af barrierer og muligheder. Hvordan og hvem leder borgerens forløb og sikrer den nødvendig faglighed? Jeg, Irmgard Birkegaard, sætter sammen med deltagerne de faglige, relationelle og organisatoriske kompetencer i samspil med og i praksis. 

Irmgard Birkegaard, sundhedsfaglig konsulent UCL, irbi@ucl.dk / 60896740.

Irmgard Birkegaard Sundhedsfaglig konsulent

Er indholdet brugbart?