Rygestopkursus for UCL-studerende
Rygestopkurser i Odense, Svendborg og Vejle
Svendborg og Vejle kommuner laver rygestopkurser, der henvender sig til alle, der bor i en af kommunerne. Læs mere på:
Rygestopkursus - Vejle Kommune.
I Odense har UCL lavet en aftale med Røgfrit Odense om rygestopkurser målrettet UCL's studerende.
Du kan læse mere om tilbuddet i Odense herunder.
Hvornår foregår rygestopkurserne i Odense?
Det digitale STOP-forløb starter med første mødegang tirsdag den 2. februar 2021, kl. 14-16.
Vi mødes i alt 6 gange. Vi mødes hver tirsdag fra uge 5 til og med uge 10 på Microsoft Teams.
Tilmelding til rygestopkursus i Odense
Du kan tilmelde dig på HR@ucl.dk.
Du skal oplyse navn, uddannelse, studienummer, mobilnummer og mailadresse.
Der skal være minimum 8 tilmeldte for, at kurser gennemføres.
Hvordan er forløbet i Odense?
Forløbet består af 6 digitale mødegange af ca. 1,5 times varighed og er bygget op omkring dialoger og øvelser.
På holdet sættes en fælles stopdato, og I kan på den måde udveksle erfaringer og støtte hinanden i forbindelse med rygestoppet.
Hvem kan deltage i forløbet i Odense?
Som studerende på UCL i Odense, Niels Bohrs Allé og Seebladsgade kan du helt gratis deltage i et gruppebaseret STOP-forløb kun for studerende.
Kontakt Røgfrit Odense
Du er altid velkommen til at kontakte Røgfrit Odense til en uforpligtende snak om rygning og tobak. Tlf. 24 43 45 05 eller mail rygestop@odense.dk.
Kontakt Stoplinjen hos Sundhedsstyrelsen
Alle kommuner har tilbud om rygestop. Du kan finde tilbuddet hos din kommune på den offentlige portal for sundhedsinformation Sundhed.dk.
Du kan også ringe til Stoplinjen, der ejes af Sundhedsstyrelsen og tilbyder hjælp til rygestop. Nummeret til stoplinjen er 80 31 31 31.
Digitalt rygestoptilbud hos Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har udviklet en app, som kan støtte voksne (+25 år), der ønsker et rygestop.
Den er gratis og kan downloades her: e-kvit (findes også i App Store, Play m.m.).
