Vil du gerne stoppe med at ryge?

UCL tilbyder gratis rygestopkurser til studerende og medarbejdere, der ønsker at kvitte rygningen.

Pr. 1. september 2020 indfører UCL røgfri studie- og arbejdstid i Vejle og Jelling.

Derfor får du som studerende og medarbejder hos UCL nu mulighed for at deltage i gratis rygestopkurser, hvis du ønsker helt at kvitte rygningen.

Det forventes også, at der vil være tilbud om rygestopkurser for studerende og medarbejdere ved UCL i Odense og Svendborg, når de øvrige matrikler i UCL bliver røgfri fra 1. januar 2021.

Rygestopkursus i efteråret

UCL afholder henover september, oktober og november rygestopkursus (5 kursusgange à 1,5 time).

Rygestopkurset er faciliteret af Vejle Kommune.

Alle studerende og ansatte hos UCL i Vejle og Jelling, som ønsker at holde op med at ryge, kan deltage.

Der bliver oprettet hold, så studerende og medarbejdere ikke er på hold med hinanden.

Kurset indeholder følgende:

  • Lær dine rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem.
  • Tips og idéer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen, når den opstår.
  • Info om abstinenser, afhængighed af nikotin, helbredsgevinster, og hvordan du kan holde din vægt.
  • Rygestoppet aftales i fællesskab og ligger mellem 2. og 3. mødegang.

Undervisningsformen er varieret med film, lyd, billeder, oplæg og erfaringsudveksling, hvor der altid er plads til et godt grin.

Rygestopkursus for studerende 

Kurset finder sted over 5 kursusgange:

  • 24. september
  • 8. oktober
  • 22. oktober
  • 29. oktober
  • 5. november

Kursusdagene er kl. 15.00-16.30.

Kurset finder sted på:

  • UCL
    Boulevarden 25
    7100 Vejle
    Lokale 124

Tilmelding for studerende

Tilmeldingsfrist er 18. september.

Tilmelding skal ske til HR-konsulent Dennis Kyndesen på dkky@ucl.dk.

Har du spørgsmål til indholdet på kurset, er du velkommen til at kontakte Tina Kreutzer, Sundhedskonsulent i Vejle Kommune, på tlf. 30 52 97 83 eller tinkr@vejle.dk.

Både foredrag og kursus kræver minimum 8 deltagere. Der kan derfor blive ændret i formen. I så fald vil du som tilmeldt høre nærmere om dette.

Rygestopkurser for medarbejdere

Læs mere på UCL's intranet Connect.

Connect.

Offentlige rygestoptilbud

Alle kommuner har tilbud om rygestop. Du kan finde tilbuddet hos din kommune på den offentlige portal for sundhedsinformation Sundhed.dk.

Du kan også ringe til Stoplinjen, der ejes af Sundhedsstyrelsen og tilbyder hjælp til rygestop. Nummeret til stoplinjen er 80 31 31 31.

Digitalt rygestoptilbud

Kræftens Bekæmpelse har udviklet en app, som kan støtte voksne (+25 år), der ønsker et rygestop.

Den er gratis og kan downloades her: e-kvit (findes også i App Store, Play m.m.).