Populær diplomuddannelse kommer til Odense og Vejle
Uddannelsen i familieterapi og relationel praksis er nu også tilgængelig vest for Storebælt. Diplomuddannelsen for lærere, pædagoger og sundhedpersonale, har samtidig fået et langt bredere perspektiv.
Stigende interesse for uddannelsen flytter grænser
Fra september 2019 bliver det muligt at tage den samlede Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis i Odense og Vejle.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har i en lang årrække udbudt uddannelsen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.
Undervisningen foregik oftest i København, men for at dække en stigende efterspørgsel fra interesserede fra Jylland og Fyn, udbydes uddannelsen nu også i Odense/Vejle.
Ny målgruppe og bredere perspektiv skal hjælpe udsatte familier
Diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis er en kompetencegivende tværfaglig efteruddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet.
Studerende får kompetencer til at arbejde med systemiske og narrative perspektiver, der særligt retter sig mod udsatte børn og unge og deres familier og øvrige netværk.
Uddannelsen fik i juni 2018 ny studieordning, så uddannelsen nu er målrettet en bredere målgruppe og et bredere perspektiv. Uddannelsen fokuserer både på familieterapeutiske og på andre relationelle indsatser.
Læs mere om Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis
Læs også nyheden om ”Stigende interesse for Diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis fører til revision af uddannelsen”