Personligheds-psykologi og mødet med borgeren

Diplommodul

Har du brug for nye redskaber til at kunne tilrettelægge og gennemføre en effektiv og serviceminded tilgang til dit arbejde med håndteringen af kontakten med borgeren?

Datoer og tilmeld

Lær om personlighedspsykologi og fokus på personlig udvikling

Fagligt indhold 

Med teori og metode som grundlag lærer du om, hvordan personligheden på en række udvalgte områder, som kommunikation, samarbejde, konfliktløsning, stresshåndtering og krisehåndtering, indvirker på alle arbejdsfunktionerne.

Du styrker dine kompetencer til at kunne vælge relevante løsningsmodeller for ændring af en uhensigtsmæssig kommunikation både med kollegaer og borgere.

Du får viden om:

  • metoder til en mere hensigtsmæssig kommunikations-, samarbejds- og konfliktløsningsstrategi
  • personlighedsteorier
  • den krævende borgerkontakt
  • hvordan sorg- og krisereaktioner støttes og gennemleves mest hensigtsmæssigt.

Udbytte

Din egen personlige udvikling kommer i fokus, når du lærer at anvende relevante metoder og redskaber til at forstå sammenhængen mellem personlighedspsykologiske aspekter, samt udførelse og tilrettelæggelse af dit eget arbejde. Yderligere bliver du i stand til at erkende, når egen stresstærskel er nået, så du kan foretage relevante ændringer.

Efter Personlighedspsykologi og mødet med borgeren kan du:

  • formidle faglige problemstillinger og formulere relevante teorifunderede overvejelser om løsninger på de valgte problemstillinger
  • på faglig relevant vis håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer med borgere og medarbejdere
  • med udgangspunkt i egen arbejdspraksis integrere nye udfordringer i fremadrettede planlagte forløb.

Niveau

Modulet hører under diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Personlighedspsykologi og mødet med borgeren er et valgfrit modul.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Målgruppe

Modulet er for dig, der arbejder med forvaltning og administration i en kommune, region eller på en af statens arbejdspladser.

André Barsøe Jensen Arbejder bl.a. med ledelse og administration
Anne Katrine Meldgaard Philipsen Studiesekretær

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Forløb