Pædagogisk arbejde i relation til negativ social kontrol

Lærere og undervisere spiller en vigtig rolle, når der skal skabes opmærksomhed om negativ social kontrol. Men ofte mangler lærerne viden og værktøjer til at arbejde med problemet – og derfor lader de være.

Da Mette Larsen som nyuddannet pædagog arbejdede på Nørrebro, var der en 8-årig pige, der sammen med sine venner legede, at de var i moskeen og bad.

”Det var en rigtig god leg, men mens de lå der på gangen, så kom der nogle større drenge forbi, og de råbte til pigen, at det var haram – forbudt – at lege den leg. Pigen blev helt opløst i gråd, men jeg vidste ikke, hvad det var, der var sket,” fortæller Mette Larsen, der efterfølgende fandt ud af, at drengene sagde, at pigens leg var forbudt ifølge Koranen.

”Jeg prøvede at tale med pigen om det, og brugte alle mine pædagogiske evner, men det var ikke til at trøste hende. Så gik der nogle dage, og så kom hun på fritidshjemmet med tørklæde og i lang kjole – hun var ellers en rigtig fodbold- og klatre-i-træer-pige.”

Mette Larsen fortæller, at hun nærmest blev helt desperat, fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulle tackle situationen.

Hun talte med sin leder og med kommunen, men det endte med, at hun ringede til en gammel gymnasieveninde, der selv var muslim. Hun fandt et citat frem fra Koranen, Mette Larsen skulle læse for pigen, og da hun havde gjort det, kom pigen dagen efter uden tørklæde.

”Det var en kæmpe falliterklæring for mig, at jeg blev nødt til at grave i Koranen for at hjælpe denne her pige, og jeg ikke kunne gøre det med min uddannelse,” siger Mette Larsen. 

”Det var en øjenåbner for mig om, at der er en verden ved siden af den, jeg eksisterer i. Den bliver du nødt til at være bevidst om, hvis du skal lykkes pædagogisk med at give de her børn de bedste livsmuligheder.”

En farlig berøringsangst

De udfordringer, som Mette Larsen oplevede, er ifølge læringskonsulent ved Børne- og Undervisningsministeriet, Thulani Lindberg, langt fra enestående.

”Lærerne og underviserne spiller en helt central rolle i at arbejde med de her problematikker omkring negativ social kontrol. Det er ofte de her medarbejdere, som kan nå ind til børnene og have de vigtige samtaler med dem og kan hjælpe dem på rette vej. Men en af de store udfordringer er, at de mangler ekspertviden, for eksempel at de ikke kender Koranen og de religiøse dogmer,” forklarer Thulani Lindberg.

”Så kommer de let i en situation, hvor de, fordi de har så meget respekt for folks religioner og deres ret til at praktisere en religion, bliver i tvivl om, hvad de kan tillade sig at gøre.”

Thulani Lindberg forklarer, at i sådan nogle situationer, hvor man ikke føler, man har tilstrækkelig faglig viden og ballast, så er en naturlig reaktion, at man undgår at gå ind i problematikken.

”Derfor oplever vi også en berøringsangst hos rigtig mange undervisere, når det handler om negativ social kontrol. Og den berøringsangst gør, at der er nogle børn, der ikke får den hjælp eller støtte, de har brug for.”

Stor bevågenhed

Maria Bjørn underviser på VUC, hvor hun udelukkende har tosprogede klasser, og for hende er oplevelser med negativ social kontrol nærmest hverdagskost.

”Der er en utrolig stor bevågenhed eleverne imellem omkring, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Og det at være en god muslim, det trumfer alt andet. Det kan godt gøre det svært at have diskussioner i klassen omkring for eksempel liberalisme og danske værdier,” forklarer hun.

Ifølge Maria Bjørn kender hun til mange kollegaer, der derfor ikke orker at gå ind i den slags diskussioner i klassen.

”Det kræver hår på brystet, og så kræver det et solidt kendskab til ens fag. Jeg refererer altid til vores formålsparagraffer i de forskellige uddannelser om for eksempel ligestilling eller dannelse til demokrati og den slags ting,” siger Maria Bjørn og fortsætter:

”For vi skal jo tage de her svære diskussioner. Det hjælper ikke noget, hvis vi går rundt i parallelle verdener. Man skal vide, hvor minerne ligger, og så skal man være bevidst om, hvornår man træder på dem – og man skal også turde træde på dem.”

En god strategi

Læringskonsulent Thulani Lindberg fortæller, at det er netop er vigtigt, at lærerne tør gøre op med berøringsangsten overfor de vanskelige diskussioner.

”Som underviser kan man være med til at forebygge ved at italesætte problematikkerne og nuancere dem. Det er noget, vi i ministeriet anbefaler meget, men mange er lidt berøringsangste, fordi det kræver nogle gode strategier og teknikker,” siger Thulani Lindberg, der understreger at området er kompliceret, og at man med fordel kan planlægge og udforme strategier sammen med sine kollegaer.

”Et undervisningsforløb hurtigt kan gå den forkerte retning, så man skal virkelig tænke sig om, og man skal vide, hvordan man kan bruge teknikker som for eksempel distancering og eksempler fra andre områder, der kan være med til at køre en stemning i en klasse ned.”

Det kan ofte være svært for fagprofessionelle at opdage negativ social kontrol. Men med nysgerrighed og opmærksomhed kan de være med til at åbne op for problematikken.

Hele 16 procent af borgere med anden etnisk baggrund mellem 18 og 29 år føler, at de bliver begrænsede i selv at kunne vælge, hvordan de vil leve deres liv, viser undersøgelser.

Det handler blandt andet om selv at kunne vælge uddannelse, hvem man vil være kæreste med eller giftes med.

”Den her negative sociale kontrol handler om mennesker, der på en eller anden måde bliver begrænset i deres muligheder for at udfolde deres liv, som de selv gerne vil, ” siger læringskonsulent ved Børne- og Undervisningsministeriet, Thulani Lindberg, og fortæller at det er ikke kun er børn og unge, der rammes af den negative sociale kontrol, men at det også kan være voksne og hele familier.

Den negative sociale kontrol opstår ofte, når der sker et sammenstød mellem en persons egne forestillinger om, hvordan de ønsker at leve, og de forventninger, som andre har til dem.

Det forklarer Satnam Singh, der er specialkonsulent i Styrelsen for international rekruttering og integration.

”Den negative sociale kontrol bruges for at sikre, at der ikke opstår en konflikt. Så det er en hverdagskontrol, der skal sikre, at folk ikke falder udenfor et bestemt æreskodeks. Kontrollen kan for eksempel indeholde overvågning, sladder, eller der kan være forskellige former for vold,” siger han og uddyber:

”Når man laver den dagligdags, negative sociale kontrol på hinanden, så opstår der ikke en konflikt, hvor en families ære kan blive krænket.”

Skærpe opmærksomheden

Som konkrete eksempler på, hvordan den negative sociale kontrol kan komme til udtryk, kan det være igennem hvilket tøj, man må gå i, hvad man må spise, hvilken uddannelse man må tage, og hvilken slags job, man må have.

”Det handler for eksempel også om voksne, som ikke må tage en uddannelse, og som ikke må tjene deres egne penge. Så det er en bred problematik, som går ind og berører på tværs af generationer og på tværs af forskellige baggrunde, ” siger Satnam Singh.

Ifølge Satnam Singh er det derfor også vigtigt, at fagprofessionelle skærper opmærksomheden omkring den negative sociale kontrol, og at de tager dannelsesopgaven på sig og på den måde er med til at åbne elevernes verden op, og fortælle dem om det omkringliggende samfund og hvilke rettigheder, man har som ung i det danske samfund.

Ofte oplever både Satnam Singh og Thulani Lindberg dog, at det kan være svært for de fagprofessionelle at forholde sig til den negative sociale kontrol, fordi det er et kompliceret emne.

”Noget af det, som jeg oplever, når jeg er ude og tale med lærere og ledelse, er, at man ikke nødvendigvis oplever, at man har den her udfordring ude på skolen, selvom den faktisk findes,” forklarer Thulani Lindberg.

”Det betyder, at du som fagperson er nødt til at være nysgerrig og undersøgende og tage stilling til, at det er et område, du vil beskæftige dig med, for at du opdager det. Som underviser kan du vælge at sige, at det er vigtigt, at alle elever har kendskab til negativ sociale kontrol, for så kan de genkende det, hvis det skulle ske for dem i fremtiden, eller hvis det skulle ske for nogen, de kender.”

Ikke ulovligt

Ifølge Thulani Lindberg er et andet problem, at de fagprofessionelle ofte ikke ved, hvordan de skal reagere, hvis de opdager en elev, der er udsat for negativ social kontrol.

”Emnet kan være utroligt komplekst at navigere i, og derfor kan det nogle gange næsten virke nemmere ikke at tage det op, fordi man hurtigt kan stå i en situation, hvor man føler afmagt og ikke ved, hvad man skal stille op.”

For at kunne arbejde med den negative sociale kontrol som fagprofessionel, kan det være en stor hjælp at opkvalificere sig og efteruddanne sig, så man kan tilegne sig et sprog, der kan være med til at aftabuisere det at tale om negativ social kontrol og sætte det på dagsordenen.

”Men det er ikke altid, vi kan løse problemerne med den negative sociale kontrol, fordi langt hen ad vejen, så er det ikke ulovligt. Det er ikke ulovligt at sige, at ens barn ikke må deltage i en fødselsdag, eller at man ikke må lege med en bestemt fra ens klasse,” forklarer Satnam Singh.

”Vi ved, at kontrollen påvirker barnets trivsel, men i sidste ende er det forældrenes, hvis det er dem, der udøver den negative sociale kontrol, ret at opdrage deres børn, som de synes, det er bedst.”