Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Socialt arbejde og beskæftigelse

Styrk jeres praksis gennem kompetence- og organisationsudvikling på social- og beskæftigelsesområdet.

Kvalitet i sagsbehandling og handleplaner. Inddragelse af borgere og pårørende. Forebyggelse og tidlig indsats. Tværprofessionelt samarbejde og koordination. Jobfokus og uddannelsesløft i beskæftigelsesindsatsen. Når det er svært at lykkes med kerneopgaven, lovgivningen stiller nye krav eller ny viden kalder på nye muligheder, kan der være behov for et udviklingsforløb, som designes direkte til arbejdspladsens behov.

Vi tilbyder – i tæt samarbejde med jer – at skræddersy forløb, som passer til de særlige målsætninger, opgaver og udfordringer i jeres organisation.

Med skræddersyede forløb kan ny viden, organisationens strategier og nye metoder indarbejdes i det daglige arbejde i jobcentret, de sociale institutioner, i vejledningsindsatsen og på tværs i den kommunale forvaltning og samarbejdsorganisation.

Viden og erfaring fra beskæftigelsesområdet og det sociale område i UCL

Vi kan bistå jer med højtuddannede konsulenter med stor erfaring i at

  • tilrettelægge uddannelsesforløb på arbejdspladsen ud fra jeres strategiske mål og medarbejdernes forudsætninger
  • designe uddannelses- og udviklingsforløb funderet i nyeste viden om vejledning, beskæftigelse og sociale indsatser
  • understøtte gennemførelse af udviklings- og implementeringsprocesser, som sikrer lokalt ejerskab til at udvikle den daglige praksis
Bente Falk Nielsen

Bente Falk Nielsen

Konsulent, studievejleder
Maja Tommerup Kleiner

Maja Tommerup Kleiner

Konsulent

Skræddersyede forløb inden for eksempelvis:

Resultatdokumentation og evaluering i socialt arbejde

Er I optaget af hvordan, I bedst sikrer kvaliteten i jeres tilbud til gavn for jeres borgere? Vil I arbejde med udvikling af kvaliteten i jeres tilbud gennem strategisk brug af resultatdokumentation?

Styrkelse af dokumentationspraksis

UCL kan skræddersy forløb, der hjælper jer på vej til fælles fodslag om, hvad dokumentationen anvendes til. Sammen kan I så beslutte, på hvilken måde I vil bruge evalueringsresultater til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle jeres tilbud og indsatser.

Ved at styrke jeres dokumentationspraksis øger I fagligheden gennem mere systematisk refleksion. Og med mere viden om de resultater, I opnår for borgerne, skaber I et solidt grundlag for udvikling af tilbuddet som helhed samt de faglige kompetencer.

Dokumentation og evaluering bliver på den måde en vej til at sikre jer nye perspektiver på jeres praksis, så viden bliver integreret i udviklingen af den daglige omsorg og indsats for borgeren.

Kursets indhold og udbytte

I et skræddersyet forløb kan vi komme omkring de temaer, der er mest relevante for jer. Det gælder målgruppe, organisering og jeres aktuelle praksis med resultatdokumentation og evaluering.

Indholdet kan for eksempel tage afsæt i:

  • kvalitetsbegrebet udfoldet – hvad er kvalitet?
  • sammenhæng mellem kvalitet og dokumentation
  • centrale evalueringsbegreber og tilgange
  • dokumentationsredskaber i et anvendelsesperspektiv.

Vi tilrettelægger en enkelt dag eller flere dages forløb, afhængigt af jeres ønsker og behov.

Resultatet af forløbet bliver, at I ved hvad I vil med resultatdokumentation og evaluering, hvordan I arbejdet med emnet og at I udvikler kompetencer, der sikrer, at I trækker på samme hammel.

Uddannelse og udvikling til jeres behov

I samarbejdet kan jeres arbejdsplads og UCL finde frem til undersøgelsesformer og -praksis, som matcher de særlige forhold og opgaver på jeres afdeling, institution, skole eller virksomhed.

Socialtilsyn - uddannelse af tilsynsførende

Projektet giver tilsynsførende på det sociale område et kompetenceløft, som er nødvendiggjort af implementering af Lov om Socialtilsyn.

Introduktionsforløb skal højne kvaliteten i tilsyn

Projektet udvikler et introduktionsforløb, der skal skabe grundlag for, at tilsyns- og godkendelseskonsulenterne i 5 nye tilsynskommuner bliver i stand til at indgå i en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af tilsyns- og godkendelsesopgaven, og at der skabes ejerskab og forståelse for lovens intentioner og virkemidler.

Det forventede resultat af introduktionsforløbene vil afspejles hos den enkelte tilsynsmedarbejder i et generelt kompetenceløft og i konkrete færdigheder. Hermed højnes kvaliteten i de udførte tilsyn. På organisationsniveau danner forløbene afsæt for etablering af ny implementeringspraksis såvel som ny læringspraksis.

Forløb inddrager forskellige læringsrum

Introduktionsforløb udarbejdes med udgangspunkt i centrale, fælles aktiviteter såvel som lokalt forankrede aktiviteter. Med en massiv uddannelsesindsats, der omfatter inddragelse af forskellige læringsrum (undervisning, sidemandsoplæring, hjemmetræning, e-læring) gives en unik mulighed for at skabe forandringer på tværs af geografi, profession og erfaring.

Til understøttelse af relationen mellem de lokale enheder og en fælles landsdækkende tilsynspraksis vil der blive etableret faglige og tværfaglige netværk på tværs af tilsynsenhederne. Disse understøttes både af undervisningsforløbet og af e-læringsplatformen.

Introduktionsforløbene består af 2 centrale kursusdage, 2 lokalt forankrede moduler samt 1 modul for ledere i tilsynsenhederne. Parallelt hermed finder hjemmetræning og e-læringsbaseret kursusvirksomhed sted.

Kursusforløbet gentages, så der i alt gennemføres 2 forløb samt evt. 1 opsamlingsforløb. Forløbene evalueres med henblik på justering og afdækning af fremtidige behov for efteruddannelse inden for området ’tilsyn’.

Lov om Socialtilsyn – nybrud i tilsynsrollen

Loven skelner mellem det udviklende og det kontrollerende perspektiv på rollen som tilsynsførende. Loven skærper kravene til kompetencer blandt de tilsynsførende på 3 områder:

  • Vurdering af tilbud. Man skal sikre, at borgerne tilbydes den aktuelt bedste hjælp og støtte. Tilsynsførendes kompetencer og ledelsesmæssige kvaliteter i forhold til målgruppen.
  • Skærpet opmærksomhed på det økonomiske tilsyn. Resultatdokumentation som omdrejningspunkt og indførelse af et velegnet analyseredskab for de tilsynsførende.
  • Borgerne skal inddrages i tilsynet, og inddragelsen skal styrke borgerens retssikkerhed betragteligt.

Risiko og beskyttelse blandt børn og unge med selvmordsadfærd

Projektet identificerer specifikke mål for risiko- og beskyttelsesvurdering i det daglige behandlingsarbejde af selvmordstruede med henblik på intervention og bedre ressourceudnyttelse.

Nære familierelationer er vigtige for at modvirke selvmordstanker

Forskningsprojektet har vist, at selvmordstruede unges familiemæssige samhørigheder er en væsentlig ressource. Og at familiesammenhæng er et væsentligt interventionspunkt, når behandlere og pædagoger arbejder med rådgivning og behandling af selvmordstruede.

Forskningsprojektet tog udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter under 18 år, som blev henvist til OUH med selvmordsadfærd. Målet for arbejdet var at identificere mere specifikke faktorer til brug i det daglige arbejde med risikovurdering af selvmordstruede børn og unge.

I årtier har der været fokus på afdækning af risikofaktorer i relation af udvikling af selvmordsadfærd og psykopatologi. Der er evidens for, at en del faktorer kan øge den statistiske risiko for selvmordsforsøg og gentagne forsøg hos børn og unge. Samspillet mellem faktorerne er særdeles kompleks. Og der er brug for mere specifikke mål for faktorerne.

Hvordan hænger risiko og beskyttelse sammen?

Langt de fleste børn og unge trives, men for nogle kan mistrivsel øge risikoen for selvmordstanker og selvmordsadfærd. Børn og unge med færre beskyttelsesfaktorer og mange belastninger har mere og sværere selvmordsadfærd end andre børn og unge.

Et større kendskab til både risiko- og beskyttelsfaktorer for de selvmordstruede børn og unge kan være retningsgivende for, hvor der skal sættes ind i behandlingen af selvmordstruede børn og unge. Resiliensprocesser er sparsomt belyst blandt børn og unge med selvmordsadfærd.

Forskningsprojektet har analyseret samspillet mellem risikofaktorer (Kesslers Psychological Distress Scale K10) og beskyttelsesfaktorer (Resilience Scale for Adolescents, READ) i forhold til selvmordsadfærd (målt på Columbia Suicide Severity Rating Scale, C-SSRS) for to højrisiko-populationer og en lavrisiko-population.

Resiliens skalaen (READ), består af 28 punkter med afsæt i personlige og sociale kompetencer, strukturelle egenskaber, familiemæssige samhørighed/baggrund.

Rehabilitering med afsæt i borgerens ressourcer

Hvad kan borgeren selv, hvad kan borgerens netværk klare, og hvor skal kommunen sætte støtte ind? UCLs konsulenter kan hjælpe med implementering af metoder til rehabilitering.

Rehabilitering implementerer nye metoder og procedurer i kommunen

Når rehabilitering bliver nøgleord for kommunens sociale indsatser, sættes brugerens ønsker og ressourcer i centrum. Det betyder nye roller og nye metoder for de sociale medarbejdere.

Rehabilitering starter med at afklare, hvad brugeren har som mål, hvad hun selv kan, og hvad hendes familie og omgangskreds kan støtte med. Derfra bygges den støtte op, som kommunen sætter ind for borgeren.

Rehabilitering kræver nye kompetencer hos det sociale personale på institutioner og i forvaltningen. Og rehabilitering kræver et stærkt samarbejde mellem forskellige faggrupper.

Professionelles roller i rehabilitering

I rehabiliteringsarbejde skal den profesionelle socialarbejder træde et skridt tilbage for at brugeren kan træde frem. Socialarbejderen skal kunne trække på sine faglige metoder på nye måder.

Og så skal der samarbejdes. Med brugeren. Med brugerens forskellige netværk. Med sundhedspersonale, pædagoger, vejledere og lærere. Med personale i andre enheder og forvaltninger.

UCL's konsulenter kan bistå med implementering af rehabilitering. Gennem skræddersyet kompetenceudvikling, metodeimplementering, og når I skal indarbejde nye praktiske arbejdsgange.

Kim  Koldby

Kim Koldby

Chefkonsulent

Beskæftigelsesreform

Reform skal sikre tidlig indsats, som hjælper den ledige til at komme hurtigt job. UCL kan bistå jobcentre og a-kasser med reformarbejdet.

Ledige skal have individuel og tidlig indsats fra a-kasse og jobcenter.

Beskæftigelsesindsatser skal tage afsæt der, hvor den ledige har brug for hjælp til at komme hurtigt i job. Styrket virksomhedsservice og kvalitet i samtaler med ledige.

Det er centrale mål i den beskæftigelsesreform, som ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal implementere.

Støtte til implementering og kompetenceudvikling

Når de nye metoder skal udvikles og nye arbejdsgange skal indarbejdes, kan der være behov for et udviklingsforløb, som designes direkte til jobcentret eller a-kassen.

UCL Videreuddannelsen designer gerne – i tæt samarbejde med jeres arbejdsplads – udviklingsforløb, som passer til de særlige mål og opgaver i jeres organisation og jeres hverdag.

UCL kan udvikle nye kompetenceudviklingstilbud til arbejdspladsen, og moduler fra Akademiuddannelse i beskæftigelse eller Diplomuddannelse i beskæftigelse kan indgå i et skræddersyet forløb. De kompetencegivende uddannelser er udviklet i samarbejde med STAR, KL, A-Kassernes Samvirke og en række fagforbund.

Erfarne konsulenter med  kompetence i beskæftigelse og vejledning

UCL Videreuddannelsen rummer et korps af højt uddannede konsulenter med indsigt i arbejdsmarkedsforhold og stor erfaring i at

  • tilrettelægge uddannelsesforløb på arbejdspladsen
  • designe uddannelses- og udviklingsforløb, som indfrier jeres ønsker og er funderet i nyeste viden
  • designe forløb i former, som sikrer lokalt ejerskab til nye udviklingsinitiativer
  • facilitere udviklingsprocesser, som baserer sig på jeres erfaringer.

UCLs konsulenter kan bidrage til arbejdet med at implementere reformen i jeres hverdag.

Bente Falk Nielsen

Bente Falk Nielsen

Konsulent, studievejleder