Salg og salgspsykologi

Akademimodul

Få indblik i salgsstrategier, forskellig kundeadfærd og forståelse for forskellige kundetyper og argumentationsteknikker, der hjælper dine salgsresultater godt på vej.

Datoer og tilmeld

Læs salg og salgspsykologi og styrk dine kompetencer

Fagligt indhold

Salg og salgspsykologi giver dig indsigt i, hvordan du med tillidsskabende kommunikation og stram tidsprioritering bedre forstår dine kunder og øger dit salg.

En efteruddannelse i salg har både fokus på den salgstekniske del, herunder hvordan man gennemfører et salg trin for trin, men også den psykologiske del, hvor der lægges vægt på den personlige gennemslagskraft, personlig udvikling og kommunikation. Salgsteknikker kan nemlig ikke står alene, derfor er det vigtigt, hvordan man som person trænger igennem med sit budskab, samt sælgerens personlige fremtræden.  

Du lærer om:

  • Kommunikationsværktøjer og modeller med fokus på både verbal og nonverbal kommunikation
  • Personprofil og personlig adfærd samt identifikation af kundemotiver og -mål
  • Præsentationsteknik, personlig planlægning og udvikling
  • Spørgeteknik og aktiv lytning
  • Emnegenerering 
  • Salgsbreve, telefonsalg og mødebooking 
  • Præsentationsteknik og indvendingsbehandling 
  • Værdibaseret salg og after sales 
  • Stresshåndtering

Udbytte

I løbet af uddannelsen lærer du at aflæse din kunde gennem viden om personlig udvikling, profilanalyse og personlige egenskaber samt forskellige adfærdsmodeller og kundemotiver. Du får indsigt i, hvordan du skaber tillid gennem både verbal og nonverbal kommunikation.

Modulet stiller skarpt på nøglebegreber som planlægning, prioritering, stress og stresshåndtering, og du får desuden en række kommunikationsværktøjer, der vil vise sig værdifulde for både dig og dine kunder.

Efter et kursus i salg vil du bl.a. kunne:

  • Arbejde kundeorienteret og anvende centrale metoder fra salgspsykologien - herunder vurdere kropssprog og forstå købemotiver 
  • læse, forstå og vurdere praksisnære problemstillinger i forhold til kundens forventninger og adfærd 
  • Arbejde systematisk med i praksis at skabe tillid hos kunden ved bevidst tilpasning af salgsindsats og kommunikation overfor forskellige kundetyper 
  • Udvælge og anvende egnede åbninger og afslutninger på en salgssituation 
  • Udarbejde plan for personlig udvikling 
  • Håndtere negativt stress ved hjælp af planlægning og struktur 

Niveau

Salg og salgspsykologi ligger tæt op ad modulet Service, og vi anbefaler, at du ikke tager begge fag.

Modulet hører under akademiuddannelse i Salg og markedsføring og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.

Modulet er 10 ECTS-point og eksamen består af en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i et kort projekt. Det korte projekt indgår med helhedsvurdering som en del af bedømmelsen. 

Målgruppe

Akademimodulet er til dig, der arbejder eller vil arbejde med service gennem salgspsykologi.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Lars Grøndahl Schou Chefkonsulent
Susanne Hansen Sekretær

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Forløb