Faglig ledelse, koordinering og facilitering på myndighedsområdet

Diplommodul

Arbejder du på det socialfaglige område? Få opgraderet din viden og dine kompetencer, så du kan varetage faglig ledelse, sparring, udvikling og facilitering i relation til fagprofessionelle, der arbejder i en myndighedsfunktion.

Modulet kan være gratis for medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge. Der er begrænset antal pladser. Læs mere her.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Sæt fokus på indføring i procesfacilitering, faglig ledelse og koordinering!

Fagligt indhold 

Du får forskningsmæssig viden om den offentlige sektors beskaffenhed og styring, hvor du lærer at reflektere over retskildernes samt forandrings- og implementeringsprocessers betydning for myndighedsfunktionen.

Gennem metoder til analyse af udviklings- og implementeringsprocesser arbejder du både i et horisontalt og vertikalt samarbejde med fokus på borgeren.

Du får viden om:

  • den offentlige sektors struktur
  • juridisk og økonomistyringens betydning for myndighedsfunktionen
  • facilitering af tværprofessionelt og tværsektorielt helhedsorienteret arbejde med borgere
  • etisk overvejelser i myndighedsarbejdet.

Udbytte

Du lærer at analysere, facilitere og lede drift og udvikling af myndighedsarbejdet, så du kan understøtte fagprofessionelle i udviklingen af lokal praksis.

Analyse og facilitering af implementeringsprocesser i myndighedsarbejdet sikrer dig, at du kan lave løbende kvalitetssikring og opfølgning i arbejdet med borgere.

Efter Faglige ledelse, koordinering og facilitering på myndighedsområdet kan du:

  • rammesætte, støtte koordinering af og facilitere helhedsorienteret socialt arbejde med borgere
  • håndtere faglig ledelse og koordination af tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsprocesser med fokus på borgerens perspektiv og en etisk tilgang.

Niveau

Modulet hører under den Socialfaglige diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Faglige ledelse, koordinering og facilitering på myndighedsområdet er et valgfrit modul.

Målgruppe

Diplommodulet er til dig, som arbejder på det socialfaglige område, hvor du vil udvikle dine kompetencer inden for faglig ledelse og facilitering.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Trine Østerbye Clausen Lektor og konsulent
Susanne Fallesen Studiesekretær

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb