Socialrådgiver

Socialrådgiveruddannelsen har fokus på fagområdet socialt arbejde, der underbygges af fagområderne psykologi, jura og samfundsvidenskab.

Socialrådgiveruddannelsen er bygget op af 13 moduler med hvert deres selvstændige tema.

Modulernes varighed er 10 uger – med undtagelse af praktikmodulet, som er på 5 måneder.

På 3. studieår har du mulighed for at specialisere dig inden for 2 valgmoduler over 1 semester.

• Studieordning – Institutionsdel
• Studieordning – National del
• Øvrige studiedokumenter

Socialrådgiveruddannelsens 6 kerneområder

Socialrådgiveruddannelsen bygger på 6 kerneområder, der går igen gennem hele uddannelsen:

• Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
• Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
• Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
• Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
• Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
• Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.

Du lærer at kombinere viden fra disse 6 kerneområder. Det giver dig indsigt i den kompleksitet, der er i socialrådgiveres arbejde.

Fag på socialrådgiveruddannelsen

De 4 nedenstående fagområder har forskellige vægtning i løbet af uddannelsen, men lægger alle op til socialt arbejde i praksis.

• Socialt arbejde.
• Psykologi og psykiatri.
• Jura.
• Samfundsvidenskab

Socialt arbejde handler bl.a., om de metoder, man bruger i socialt arbejde – fx kommunikation og etik. Du vil også blive introduceret til socialrådgivernes brede arbejdsfelt. Det giver dig indsigt i de mange muligheder, du har for senere at specialisere dig.

Psykologi og psykiatri giver dig viden om borgere med sociale problemer. Du får viden om menneskers udvikling og personlighedsdannelse. Du får også indsigt i, hvilken betydning relationer har. Fagområdet giver dig desuden viden om psykiatriske lidelser.

Jura har fokus på arbejdet med retskilder, lovfortolkning og skønsudøvelse. Den viden er nødvendig for, at du kan agere som socialrådgiver. Det er også afgørende viden i forhold til at rådgive borgerne om deres retsstilling i sociale problemstillinger.

Samfundsvidenskab handler bl.a. om arbejdsmarkedet, socialpolitik og sociologi. Du får også et indblik i samfundets funktion, opbygning og udvikling.

Specialisering via valgfrie moduler

På 6. semester har du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge 1 af disse 2 obligatoriske valgmoduler:

• Valgmodul A – Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
• Valgmodul B – Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet.

Herudover kan du vælge:

• Voksne udsatte og personer med handicap.
• Andre studierelevante valgmoduler, som uddannelsen selv udbyder, som fx Socialretligt laboratorium, Increasing Welfare through User Involvment, Empati, samarbejde og konflikthåndtering samt Voksne udsatte og personer med handicap.

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager socialrådgiveruddannelsen.

På socialrådgiveruddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

Praktikophold i udlandet

Et praktikophold i udlandet kan finde sted på uddannelsens 4. semester (modul 7).

Varigheden af praktikken er 5 måneder.

Du har mulighed for at tage dit praktikophold i udlandet enten via en af socialrådgiveruddannelsens partnerinstitutioner eller som free mover, hvor du selv finder et praktiksted i udlandet (evt. via venner eller familie).

Der kan være flere fordele ved at tage på praktikophold i udlandet. Du kan:

• Afprøve dig selv i en fremmed kultur.
• Møde nye og anderledes udfordringer.
• Få nye perspektiver på socialt arbejde.
• Udvide dine karrieremuligheder.

Krav til dig og praktikstedet

Du skal opfylde nogle krav for at kunne søge om at komme på praktikophold i udlandet. Du skal:

• Have bestået og gennemført alle normerede prøver, eksaminer, obligatoriske opgaver m.m.
• Have sproglige forudsætninger for at gennemføre praktikopholdet.
• Have vejledning om udveksling ved UCL’s internationale koordinator.

Der er følgende krav til praktikstedet:

• Praktikstedet skal være indenfor det sociale område/socialt arbejde.
• Den studerende skal være i direkte kontakt med borgerne/brugerne.
• Der skal være en person på praktikstedet, som den studerende /socialrådgiveruddannelsen kan være i kontakt med – gerne en socialrådgiver, men det kan også være en pædagog, psykolog eller lign.
• Praktikstedet skal godkendes af UCL’s internationale koordinator.

Studieophold i udlandet

Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Du kan komme på studieophold på 5. og 7. semester.

Studieopholdene kan have en varighed på op til 45 ECTS-point (60 ECTS-point svarer til et studieår).

Du skal have en forhåndsgodkendelse af studieforløbet i udlandet fra UCL, så der er sikkerhed for, at det er relevant ift. socialrådgiveruddannelsen.

Bachelorprojekt i udlandet

Bachelorprojektet kan udarbejdes i udlandet.

Andre internationale forløb

Hvert år har du mulighed for at deltage i International uge og Summer schools, der afholdes på uddannelsesinstitutioner i Europa.

Du har mulighed for at få ECTS-point for deltagelse i International uge og Summer schools.

Socialrådgiveruddannelsen udbydes også som netbaseret uddannelse i Odense. Det er en fleksibel studieform, med både ordinær og internetbaseret undervisning. Den ordinære undervisning ligger på indkald hver 3. uge og den internetbaserede ligger i perioderne mellem to indkald.

Uddannelsen tager 3½ år

Den netbaserede socialrådgiveruddannelse tager 3½ år, ligesom den klassiske socialrådgiveruddannelse.

En fleksibel uddannelse

Den netbaserede socialrådgiveruddannelse giver dig gode muligheder for at kombinere job og uddannelse. Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke vil anbefale, at du arbejder fuld tid ved siden af studiet, da den netbaserede socialrådgiveruddannelse er et fuldtidsstudium.

Uddannelsesformen henvender sig fortrinsvis til ældre studerende, som har en del erhvervserfaring,

Indholdet på den netbaserede uddannelse

Indholdet på den netbaserede socialrådgiveruddannelse er det samme som på den klassiske uddannelse, dvs. at den netbaserede socialrådgiveruddannelse har de samme moduler, læringsmål og prøver. Det er kun læringsformen, der er anderledes.

Studieformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse

Studieformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse adskiller sig fra den klassiske studieform.

Studieformerne veksler mellem:

• Studie via internetbaseret konferencesystem.
• Studiegruppearbejde via internettet.
• Fremmøde på uddannelsesstedet.

På den netbaserede socialrådgiveruddannelse foregår en stor del af læringen som fjernstudie i studiegrupper via internettet. Arbejdet i studiegrupperne, typisk via Skype, foregår i ugerne mellem fremmødet på uddannelsesstedet. I studiegrupperne arbejdes der med diskussion af pensum, opgaver mv.

Studiegrupperne er dannet på forhånd ved studiestar og ændres i forbindelse med 3. og 4. semester. 

Du skal møde på uddannelsesstedet cirka hver 3.-4. uge. Hovedsagelig torsdag og fredag kl. 9.15-16.30.

Studiegruppearbejde bakkes godt op af uddannelse

For at styrke arbejdet i studiegrupperne undervises du det første studieår i, hvordan du kan optimere et gruppesamarbejde og styrke din læring gennem studiegruppearbejde.

I undervisningen eller facilteringen, som vi kalder det, når vi støtter studiegruppearbejdet, er der fokus på træning af kompetencer som er centrale på studiet og også i socialrådgiverfaget – fx:

• Kommunikation og samarbejde i grupper, på holdet og i organisationer.
• Introduktion til læreprocesser og betingelser for læring.
• Studieteknik i praksis.
• Roller, studiegruppekontrakter og forventningsafstemning.
• At give og modtage feedback.
• Konfliktforståelse og konflikthåndtering.
• Individuelt fokus, læringsstil og typologi.
• Positiv psykologi.

Mange trænings- og eksamensopgaver på den netbaserede socialrådgiveruddannelse skrives i grupper og afleveres online gruppevis. Derfor har vi ekstra fokus på at klæde dig på til, hvordan samspil, ansvar og kommunikation via sociale medier fungerer optimalt.

De undervisere, der varetager POP – undervisningen på den netbaserede uddannelse, er til rådighed for akutte udfordringer med samarbejde og kommunikation.

Hvilke forventninger er der til mig?

Læringsformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse betyder, at det er væsentligt, at du er god til at arbejde struktureret.

Du skal være indstillet på at arbejde i studiegrupper via nettet i ugerne mellem fremmødet på uddannelsesstedet.

Det er også en forudsætning, at du har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med at arbejde internetbaseret. Derudover skal du være opmærksom på, at en bærbar computer er et nødvendigt arbejdsredskab.

Praktik

Praktikken ligger på uddannelsens 4. semester. Praktikken er ulønnet, varer 5 måneder og er på fuld tid fra mandag til fredag på et praktiksted.

Der er mødepligt i praktikperioden. Derfor kan der i denne periode ikke påregnes erhvervsarbejde i større omfang ved siden af studiet.

Det er uddannelsens ansvar at tilvejebringe praktikpladserne til de studerende, og den studerende kan således ikke selv anskaffe sig en praktikplads. Praktikplaceringerne foregår i udgangspunktet i uddannelsens område, hvilket vil sige Fyn, Langeland, Ærø samt Fredericia og Vejle Kommune.

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med, hvis du er SU-berettiget.

Har du spørgsmål vedrørende praktikken, kan du kontakte Praktikkoordinator Carina Larsen på cala3@ucl.dk

Studiestart i september og februar

Studiestarten på den netbaserede socialrådgiveruddannelse er i september og februar.

En præcis dato følger, når man er optaget på studiet.

Optagelse og ansøgning

Under Optagelse og ansøgning på denne side kan du bl.a. finde svar på:

• Krav og regler du bør forholde dig til, inden du søger om optagelse
• Hvordan du skal søge
• Hvordan proceduren er, hvis du bliver tilbudt en studieplads

Kontakt uddannelsen

Har du spørgsmål vedrørende optagelse og uddannelsen i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte os:

Maj-Brit Sandgaard
Studievejleder, Socialrådgiveruddannelsen
msbe1@ucl.dk, tlf. 23 74 20 63

Alle studerende på UCL’s socialrådgiveruddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 5 måneders praktik midtvejs i det andet studieår.

Hvor kan man komme i praktik?

De fleste praktikpladser er i kommunerne. Men der findes også praktikpladser hos regionerne, frivillige organisationer, private arbejdspladser og statslige institutioner.

Eksempler på kommunale praktiksteder:

• Børne- og ungeafdelinger
• Handicap- og psykiatriafdelinger
• Jobcentre.

Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:

• Kriminalforsorgen
• Hospitaler.

Eksempler på private praktiksteder:

• KFUM's social arbejde
• Fagforeninger
• Krisecentre.

Praktikpladserne findes overvejende på Fyn samt i Vejle og Fredericia Kommune. Desuden er der praktikpladser i Langeland og Ærø Kommune. Praktikområdet deles mellem uddannelsen i Vejle og Odense.

UCL kan ikke lave aftaler med praktiksteder uden for vores geografiske område, og man må ikke som studerende selv skaffe sig en praktikplads.

Da de fleste praktikpladser er på Fyn betyder det, at man som studerende i Vejle skal være indstillet på, at praktikken kan foregå i en af kommunerne på Fyn.

Det gælder også for studerende på den netbaserede uddannelse, at man skal være indstillet på uddannelsens geografiske praktikområde, og at praktikpladser overvejende er på Fyn.

En del praktiksteder kræver, at den studerende har kørekort, herunder særligt praktikpladserne inden for børn- og ungeområdet. Det er derfor en fordel at have kørekort i forhold til ikke at blive begrænset i mulighederne for praktikplacering.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Praktik i udlandet

Hvis du har interesse i at opleve socialt arbejde i andre lande, kan du på socialrådgiveruddannelsen tage din praktik i udlandet.

Tilskud til transport i praktiktiden

Du skal forberede dig på transporttid i praktikperioden, og du står selv for udgiften til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.

Læs mere om Ungdomskortet.

Som socialrådgiver får du en bred vifte af jobmuligheder fra gadeplan til de bonede gulve.

Hvad laver en socialrådgiver?

Socialrådgivere arbejder med sociale problemer og forandringsrettede aktiviteter og herunder forebyggelse inden for familieområdet, beskæftigelsesområdet, misbrugsbehandling, psykiatriområdet og handicapområdet.

Hvor får socialrådgivere job?

83 procent af socialrådgiverne i Danmark er ansat i kommunerne. Her arbejder de i forvaltninger, institutioner og med projekter.

Omkring 10 procent er ansat i regionerne eller i staten.

Private organisationer og institutioner beskæftiger også socialrådigere, ligesom der er socialrådgivere, der vælger at arbejde som selvstændige.

Socialrådgiver i kommunerne

I de kommunale forvaltninger arbejder socialrådgivere typisk inden for arbejdsområder som:

• Børn, unge og familier
• Arbejdsmarkedsområdet
• Voksne udsatte
• Handicapområdet
• Integration af flygtninge og indvandrere.

Socialrådgiver i staten og i regionerne

I staten og i regionerne arbejder socialrådgivere for eksempel i:

• Kriminalforsorgens institutioner
• VISO og Socialstyrelsen
• Underviser på pædagoguddannelsen, Social- og Sundhedsuddannelser og Socialrådgiveruddannelser
• Dag- behandlingstilbud i den regionale psykiatri
• Distriktspsykiatrien
• Regionale specialiserede botilbud
• Regionale smertecentre
• Familieambulatorier
• Arbejds- og Miljømedicinske klinkikker.

Socialrådgiver i den private sektor

Private organisationer som fx:

• KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Blå Kors, ADHD-foreningen, Hjerteforeningen og lign.
• Større virksomheders HR-afdelinger
• Pensionskasser
• Fagforeninger
• Internationale organisationer.

Nogle socialrådgivere vælger også at blive selvstændige og bl.a. udføre konsulentopgaver for kommuner.

Internationale organisationer

Der er også mulighed for at arbejde i internationale organisationer.

Videreuddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som socialrådgiver åbnes døre til:

• Specialuddannelser
• Diplomuddannelser
• Masteruddannelser
• Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter
• Forskeruddannelser (ph.d.).

Derudover har du som uddannet socialrådgiver også mulighed for at deltage i mange forskellige opkvalificerende kursusforløb.

Diplomuddannelser

• Den sociale diplomuddannelse
• Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet – med fokus på myndigheder og leverandører
• Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde
• Diplomuddannelse i familieterapi
• Diplomuddannelse i Kriminologi
• Psykiatri i teori og praksis
• Tværfagligt ældrearbejde
• Diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats
• Diplomuddannelse i offentlig forvaltning
• Diplomuddannelse i ledelse.

Kandidatuddannelser

• Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet i både København og Aalborg)
• Kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura (Københavns Universitet)
• Kandidat i Kriminologi (Aalborg Universitet)
• Kandidat i Pædagogik (SDU og Aarhus Universitet).

For yderligere information om ovenstående uddannelser og øvrige muligheder, anbefales det at kontakte de enkelte universiteter og at afsøge yderligere information via deres hjemmesider.

Masteruddannelser i ledelse og organisation

• Master i arbejdsmarked og personaleforhold.
• Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren.
• Master i offentlig ledelse.
• Master i projektledelse og procesforbedring.
• Master of public administration.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskvotienter via kvote 1  ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2021 via kvote 1:

• Socialrådgiveruddannelsen i Odense: 5,3.
• Socialrådgiveruddannelsen i Odense, it-baseret: 3,8. 
• Socialrådgiveruddannelsen i Vejle: 6,4.

Standby-plads i 2021:

• Socialrådgiveruddannelsen i Odense: Alle optaget.
• Socialrådgiveruddannelsen i Odense, it-baseret: Alle optaget.
• Socialrådgiveruddannelsen i Vejle: 3,8.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
• 4 HF-enkeltfag: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Samfundsfag på B-niveau og Psykologi på C-niveau
• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Med dansk C og engelsk D og enten samfundsfag C eller naturfag C
• Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Med dansk C og engelsk D og enten samfundsfag C eller naturfag C
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering(IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres motivation og erfaring tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• At din ansøgning er skrevet på et godt skriftlig dansk – dvs. velformuleret og sat op med afsnit og uden stavefejl.
• Din begrundelse for at søge socialrådgiveruddannelsen. Hvad har gjort, at det netop er denne uddannelse, du ønsker?
• At du har gjort dig nogle overvejelser og forestillinger om, hvad du vil bruge din uddannelse til.
• At du har relevante erfaringer bl.a. i forhold til korterevarende uddannelser (fx. coachuddannelse, supervisionsuddannelse mv.).

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag.
• Karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen.
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge. Fx inden for det sociale, sundhedsmæssige eller kulturelle område. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) (Vi skal kunne se opholdets varighed).
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har været på barsel.
• Om du har udført frivilligt arbejde.

Fordeling af studiestartstidspunkt

UCL fordeler studiestartstidspunkt med udgangspunkt i dit ønske. Det betyder, hvis du fx ønsker vinterstudiestart, vil vi tage udgangspunkt i dette ønske, når vi fordeler alle optagne studerende på de uddannelser, som har mere end én studiestart om året. 

Det sker dog hvert år, at der på en række uddannelser er flere ansøgere til ét studiestartstidspunkt, end der er pladser. I disse tilfælde fordeles studiepladserne efter kvote 1 og 2 samt adgangsgrundlag. Det er derfor ikke ensbetydende med, at alle på kvote 1 starter til september, da vi ønsker en så harmonisk fordeling af studiestartstidspunkter, som muligt. Vi tager derfor ikke dit køn, alder eller bopæl i betragtning, når vi fordeler studiestartstidspunkt. 

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 72 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 72 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 45 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 45 studerende via den netbaseret uddannelse. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 72 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 72 studerende i Vejle. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Fik du ikke dit ønskede studiestartstidspunkt? 

Hvis du får tildelt en anden studiestart end den, du har ønsket, vil det på de fleste af de uddannelser, der har to studiestartstidspunkter, være muligt at melde sig på en bytteliste. Her står du i kø til at bytte din studiestart. Hvis du eksempelvis er blevet tildelt en studiestart i februar, men ønsker at starte i september, kan du muligvis blive tilbudt den ønskede studiestart, hvis du melder dig på byttelisten. Hvis det bliver aktuelt at få byttet studiestartstidspunktet, vil vi kontakte dig. 

Det vil være muligt for dig at tilmelde dig byttelisten, når du har bekræftet den tilbudte studieplads på NemStudie.  

Du kan orientere dig om studiestartstidspunkter på de enkelte uddannelsers sider.

Betinget optag

På denne uddannelse tilbyder vi betinget optag. Det betyder, at du kan søge ind, før du opfylder enkelte specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventes at afslutte faget.

Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået de specifikke fag.

Du kan både søge betinget optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Standby pladser

Ønsker du at læse mere om standby og venteliste? 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Studievejledning

Find den rette studievejleder for denne uddannelse her på siden.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Få SU-vejledning.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Pierre Krabbe Christiansen, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 65 43 45 42
eller piec@ucl.dk.
Mandag: 10.00-13.00 på Seebladsgade
Tirsdag: 10.00-13.00 på Niels Bohrs Allé

Hvis du vil besøge uddannelsen, er her lidt forskellige måder, du kan gøre det på.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Studerende for en dag er et tilbud til dig, der er i gang med eller som har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og som går med seriøse overvejelser om at vælge en af UCL’s uddannelser.

Mere om Studerende for en dag

Hvad er en socialrådgiver?
En socialrådgiver arbejder med at vejlede og rådgive mennesker med forskellige sociale problemer. Arbejdet kan blandt andet omfatte forebyggelse, samarbejde, rådgivning, etablering og planlægning af sociale foranstaltninger.

Hvad kræver det at blive socialrådgiver?
For at blive socialrådgiver skal du tage en professionsbachelor, der tager 3,5 år. For at komme ind på socialrådgiveruddannelsen skal du have enten en gymnasial eksamen, et særligt HF-forløb eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Du kan også søge om optagelse, hvis du har enten den pædagogisk assistentuddannelse eller Social- og sundhedsassistentuddannelse, begge med bestået dansk C, engelsk D og enten naturfag C eller samfundsfag C. En anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag lever også op til adgangskravene.

Hvor kan man læse til socialrådgiver?
Du kan læse til socialrådgiver i Odense, Vejle, København, Nykøbing Falster, Roskilde, Slagelse, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Aabenraa og Esbjerg.

Hvor lang tid tager det at blive socialrådgiver?
Det tager 3,5 år at læse til socialrådgiver.

Hvad tjener en nyuddannet socialrådgiver?
I 2019 lå den gennemsnitlige løn på 34.906 kr. pr. måned for en nyuddannet, privatansat socialrådgiver. For en nyuddannet, kommuneansat socialrådgiver lå den på 34.792 kr.

Hvor kan man arbejde som socialrådgiver?
Som socialrådgiver kan du arbejde både i kommuner, staten og regioner. Du kan desuden arbejde i private organisationer og virksomheder.

Er sagsbehandler og socialrådgiver det samme?
En sagsbehandler er ansat til at behandle bestemte sager, for eksempel i en kommunes social- og sundhedsforvaltning eller i et ministerium. En socialrådgiver vejleder og rådgiver om sociale spørgsmål, og kan være ansat som sagsbehandler.

Hvad laver en socialrådgiver i kriminalforsorgen?
En socialrådgiver kan arbejde i kriminalforsorgens institutioner, KiF-afdelinger og direktorat. I institutionerne kan man som socialrådgiver blandt andet beskæftige sig med at afdække de indsattes behov og at udarbejde handleplaner ud fra disse. Derudover rådgiver og vejleder socialrådgiveren de udsatte. I KiF-afdelingerne er socialrådgiverens opgave at samarbejde med klienten, der skal finde sig til rette i tilværelsen efter en dom. Som socialrådgiver fører man tilsyn med både betinget dømte, prøveløsladte og klienter i samfundstjeneste eller som afsoner med fodlænke.

Mød Andjolo, Cathrine og Cecilie som vil læse på universitetet, når de er færdiguddannede som socialrådgivere.

Læs om Andjolo, Cathrine og Cecilies overvejelser om uddannelsen, studiejob, universitetet og den videre karriere.