Socialrådgiver

Socialrådgiveruddannelsen har fokus på fagområdet socialt arbejde, der underbygges af fagområderne psykologi, jura og samfundsvidenskab.

Socialrådgiveruddannelsen er bygget op af 13 moduler med hvert deres selvstændige tema.

Modulernes varighed er 10 uger – med undtagelse af praktikmodulet, som er på 5 måneder.

På 3. studieår har du mulighed for at specialisere dig inden for 2 valgmoduler over 1 semester.

• Studieordning – National del
• Studieordning – Lokal del
• Studieplan
• Øvrige studiedokumenter

Socialrådgiveruddannelsens 6 kerneområder

Socialrådgiveruddannelsen bygger på 6 kerneområder, der går igen gennem hele uddannelsen:

• Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
• Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
• Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
• Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
• Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
• Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.

Du lærer at kombinere viden fra disse 6 kerneområder. Det giver dig indsigt i den kompleksitet, der er i socialrådgiveres arbejde.

Fag på socialrådgiveruddannelsen

De 4 nedenstående fagområder har forskellige vægtning i løbet af uddannelsen, men lægger alle op til socialt arbejde i praksis.

• Socialt arbejde.
• Psykologi og psykiatri.
• Jura.
• Samfundsvidenskab

Socialt arbejde handler bl.a., om de metoder, man bruger i socialt arbejde – fx kommunikation og etik. Du vil også blive introduceret til socialrådgivernes brede arbejdsfelt. Det giver dig indsigt i de mange muligheder, du har for senere at specialisere dig.

Psykologi og psykiatri giver dig viden om borgere med sociale problemer. Du får viden om menneskers udvikling og personlighedsdannelse. Du får også indsigt i, hvilken betydning relationer har. Fagområdet giver dig desuden viden om psykiatriske lidelser.

Jura har fokus på arbejdet med retskilder, lovfortolkning og skønsudøvelse. Den viden er nødvendig for, at du kan agere som socialrådgiver. Det er også afgørende viden i forhold til at rådgive borgerne om deres retsstilling i sociale problemstillinger.

Samfundsvidenskab handler bl.a. om arbejdsmarkedet, socialpolitik og sociologi. Du får også et indblik i samfundets funktion, opbygning og udvikling.

Specialisering via valgfrie moduler

På 6. semester har du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge 1 af disse 2 obligatoriske valgmoduler:

• Valgmodul A – Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
• Valgmodul B – Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet.

Herudover kan du vælge:

• Voksne udsatte og personer med handicap.
• Andre studierelevante valgmoduler, som uddannelsen selv udbyder, som fx Socialretligt laboratorium, Increasing Welfare through User Involvment, Empati, samarbejde og konflikthåndtering samt Voksne udsatte og personer med handicap.

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager socialrådgiveruddannelsen.

På socialrådgiveruddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

Praktikophold i udlandet

Et praktikophold i udlandet kan finde sted på uddannelsens 4. semester (modul 7).

Varigheden af praktikken er 5 måneder.

Du har mulighed for at tage dit praktikophold i udlandet enten via en af socialrådgiveruddannelsens partnerinstitutioner eller som free mover, hvor du selv finder et praktiksted i udlandet (evt. via venner eller familie).

Der kan være flere fordele ved at tage på praktikophold i udlandet. Du kan:

• Afprøve dig selv i en fremmed kultur.
• Møde nye og anderledes udfordringer.
• Få nye perspektiver på socialt arbejde.
• Udvide dine karrieremuligheder.

Krav til dig og praktikstedet

Du skal opfylde nogle krav for at kunne søge om at komme på praktikophold i udlandet. Du skal:

• Have bestået og gennemført alle normerede prøver, eksaminer, obligatoriske opgaver m.m.
• Have sproglige forudsætninger for at gennemføre praktikopholdet.
• Have vejledning om udveksling ved UCL’s internationale koordinator.

Der er følgende krav til praktikstedet:

• Praktikstedet skal være indenfor det sociale område/socialt arbejde.
• Den studerende skal være i direkte kontakt med borgerne/brugerne.
• Der skal være en person på praktikstedet, som den studerende /socialrådgiveruddannelsen kan være i kontakt med – gerne en socialrådgiver, men det kan også være en pædagog, psykolog eller lign.
• Praktikstedet skal godkendes af UCL’s internationale koordinator.

Studieophold i udlandet

Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Du kan komme på studieophold på 5., 6. og 7. semester.

Studieopholdene kan have en varighed på op til 45 ECTS-point (60 ECTS-point svarer til et studieår).

Du skal have en forhåndsgodkendelse af studieforløbet i udlandet fra UCL, så der er sikkerhed for, at det er relevant ift. socialrådgiveruddannelsen.

Bachelorprojekt i udlandet

Bachelorprojektet kan udarbejdes i udlandet.

Andre internationale forløb

Hvert år har du mulighed for at deltage i International uge og Summer schools, der afholdes på uddannelsesinstitutioner i Europa.

Du har mulighed for at få ECTS-point for deltagelse i International uge og Summer schools.

Socialrådgiveruddannelsen udbydes også som netbaseret uddannelse i Odense. Det er en fleksibel studieform, med både ordinær og internetbaseret undervisning. Den ordinære undervisning ligger på indkald hver 3. uge og den internetbaserede ligger i perioderne mellem to indkald.

Uddannelsen tager 3½ år

Den netbaserede socialrådgiveruddannelse tager 3½ år, ligesom den klassiske socialrådgiveruddannelse.

En fleksibel uddannelse

Den netbaserede socialrådgiveruddannelse giver dig gode muligheder for at kombinere job og uddannelse. Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke vil anbefale, at du arbejder fuld tid ved siden af studiet, da den netbaserede socialrådgiveruddannelse er et fuldtidsstudium.

Uddannelsesformen henvender sig fortrinsvis til ældre studerende, som har en del erhvervserfaring,

Indholdet på den netbaserede uddannelse

Indholdet på den netbaserede socialrådgiveruddannelse er det samme som på den klassiske uddannelse, dvs. at den netbaserede socialrådgiveruddannelse har de samme moduler, læringsmål og prøver. Det er kun læringsformen, der er anderledes.

Studieformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse

Studieformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse adskiller sig fra den klassiske studieform.

Studieformerne veksler mellem:

• Studie via internetbaseret konferencesystem.
• Studiegruppearbejde via internettet.
• Fremmøde på uddannelsesstedet.

På den netbaserede socialrådgiveruddannelse foregår en stor del af læringen som fjernstudie i studiegrupper via internettet. Arbejdet i studiegrupperne, typisk via Skype, foregår i ugerne mellem fremmødet på uddannelsesstedet. I studiegrupperne arbejdes der med diskussion af pensum, opgaver mv.

Studiegrupperne er dannet på forhånd ved studiestart. Efter modul 2 og 4 dannes nye grupper.

Du skal møde på uddannelsesstedet cirka hver 3.-4. uge. Hovedsagelig torsdag og fredag kl. 9.15-16.30.

Studiegruppearbejde bakkes godt op af uddannelse

For at styrke arbejdet i studiegrupperne undervises du det første studieår i, hvordan du kan optimere et gruppesamarbejde og styrke din læring gennem studiegruppearbejde.

I undervisningen eller facilteringen, som vi kalder det, når vi støtter studiegruppearbejdet, er der fokus på træning af kompetencer som er centrale på studiet og også i socialrådgiverfaget – fx:

• Kommunikation og samarbejde i grupper, på holdet og i organisationer.
• Introduktion til læreprocesser og betingelser for læring.
• Studieteknik i praksis.
• Roller, studiegruppekontrakter og forventningsafstemning.
• At give og modtage feedback.
• Konfliktforståelse og konflikthåndtering.
• Individuelt fokus, læringsstil og typologi.
• Positiv psykologi.

Mange trænings- og eksamensopgaver på den netbaserede socialrådgiveruddannelse skrives i grupper og afleveres online gruppevis. Derfor har vi ekstra fokus på at klæde dig på til, hvordan samspil, ansvar og kommunikation via sociale medier fungerer optimalt.

De undervisere, der varetager faciliteringen på de enkelte hold, er til rådighed for akutte udfordringer med samarbejde og kommunikation.

Hvilke forventninger er der til mig?

Læringsformen på den netbaserede socialrådgiveruddannelse betyder, at det er væsentligt, at du er god til at arbejde struktureret.

Du skal være indstillet på at arbejde i studiegrupper via nettet i ugerne mellem fremmødet på uddannelsesstedet.

Det er også en forudsætning, at du har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med at arbejde internetbaseret. Derudover skal du være opmærksom på, at en bærbar computer er et nødvendigt arbejdsredskab.

Praktik

Praktikken ligger på modul 7 i uddannelsens andet år. Praktikken er ulønnet, varer 5 måneder og er på fuld tid.

Der er mødepligt i praktikperioden. Derfor kan der i denne periode ikke påregnes erhvervsarbejde i større omfang ved siden af studiet.

Praktikplaceringerne foregår i udgangspunktet i uddannelsens område.

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med, hvis du er SU-berettiget.

Studiestart i september og februar

Studiestarten på den netbaserede socialrådgiveruddannelse er i september og februar.

En præcis dato følger, når man er optaget på studiet.

Optagelse og ansøgning

Under Optagelse og ansøgning på denne side kan du bl.a. finde svar på:

• Krav og regler du bør forholde dig til, inden du søger om optagelse
• Hvordan du skal søge
• Hvordan proceduren er, hvis du bliver tilbudt en studieplads

Kontakt uddannelsen

Har du spørgsmål vedrørende optagelse og uddannelsen i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte os:

Maj-Brit Sandgaard
Studievejleder, Socialrådgiveruddannelsen
msbe1@ucl.dk, tlf. 23 74 20 63

Alle studerende på UCL’s socialrådgiveruddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 5 måneders praktik midtvejs i det andet studieår.

Hvor kan man komme i praktik?

De fleste praktikpladser er i kommunerne. Men der findes også praktikpladser hos regionerne, frivillige organisationer, private arbejdspladser og statslige institutioner.

Eksempler på kommunale praktiksteder:

• Børne- og ungeforvaltningen.
• Socialforvaltningen.
• Handicap- og psykiatrisektoren.
• Jobcentre.

Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:

• Kriminalforsorgen.
• Hospitaler.
• Forsorgshjem.

Eksempler på private praktiksteder:

• Dansk Flygtningehjælp.
• Fagforeninger
• Kirkens Korshær.

Praktikpladserne findes på Fyn, Langeland og Ærø samt i Vejle og Fredericia kommuner. Det gælder også studerende på den netbaserede studieform.

UCL har ikke ret til at lave aftaler med praktiksteder uden for vores område, og man må ikke som studerende selv skaffe sig en praktikplads.

En del praktiksteder kræver, at den studerende har kørekort, herunder særligt praktikpladserne inden for børn og ungeområdet. Det er derfor en fordel at have kørekort i forhold til ikke at blive begrænset i mulighederne for praktikplacering.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Praktik i udlandet

Hvis du har interesse i at opleve socialt arbejde i andre lande, kan du på socialrådgiveruddannelsen tage din praktik i udlandet.

Tilskud til transport i praktiktiden

Du skal forberede dig på transporttid i praktikperioden, og du står selv for udgiften til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.

Ungdomskortet findes her.

Som socialrådgiver får du en bred vifte af jobmuligheder fra gadeplan til de bonede gulve.

Hvad laver en socialrådgiver?

Socialrådgivere arbejder med sociale problemer og forandringsrettede aktiviteter og herunder forebyggelse inden for familieområdet, beskæftigelsesområdet, misbrugsbehandling, psykiatriområdet og handicapområdet.

Hvor får socialrådgivere job?

83 procent af socialrådgiverne i Danmark er ansat i kommunerne. Her arbejder de i forvaltninger, institutioner og med projekter.

Omkring 10 procent er ansat i regionerne eller i staten.

Private organisationer og institutioner beskæftiger også socialrådigere, ligesom der er socialrådgivere, der vælger at arbejde som selvstændige.

Socialrådgiver i kommunerne

I de kommunale forvaltninger arbejder socialrådgivere typisk inden for arbejdsområder som:

• Børn, unge og familier
• Arbejdsmarkedsområdet
• Voksne udsatte
• Handicapområdet
• Integration af flygtninge og indvandrere.

Socialrådgiver i staten og i regionerne

I staten og i regionerne arbejder socialrådgivere for eksempel i:

• Kriminalforsorgens institutioner
• VISO og Socialstyrelsen
• Underviser på pædagoguddannelsen, Social- og Sundhedsuddannelser og Socialrådgiveruddannelser
• Dag- behandlingstilbud i den regionale psykiatri
• Distriktspsykiatrien
• Regionale specialiserede botilbud
• Regionale smertecentre
• Familieambulatorier
• Arbejds- og Miljømedicinske klinkikker.

Socialrådgiver i den private sektor

Private organisationer som fx:

• KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Blå Kors, ADHD-foreningen, Hjerteforeningen og lign.
• Større virksomheders HR-afdelinger
• Pensionskasser
• Fagforeninger
• Internationale organisationer.

Nogle socialrådgivere vælger også at blive selvstændige og bl.a. udføre konsulentopgaver for kommuner.

Internationale organisationer

Der er også mulighed for at arbejde i internationale organisationer.

Videreuddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som socialrådgiver åbnes døre til:

• Specialuddannelser
• Diplomuddannelser
• Masteruddannelser
• Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter
• Forskeruddannelser (ph.d.).

Derudover har du som uddannet socialrådgiver også mulighed for at deltage i mange forskellige opkvalificerende kursusforløb.

Diplomuddannelser

• Den sociale diplomuddannelse
• Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet – med fokus på myndigheder og leverandører
• Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde
• Diplomuddannelse i familieterapi
• Diplomuddannelse i Kriminologi
• Psykiatri i teori og praksis
• Tværfagligt ældrearbejde
• Diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats
• Diplomuddannelse i offentlig forvaltning
• Diplomuddannelse i ledelse.

Kandidatuddannelser

• Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet i både København og Aalborg)
• Kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura (Københavns Universitet)
• Kandidat i Kriminologi (Aalborg Universitet)
• Kandidat i Pædagogik (SDU og Aarhus Universitet).

For yderligere information om ovenstående uddannelser og øvrige muligheder, anbefales det at kontakte de enkelte universiteter og at afsøge yderligere information via deres hjemmesider.

Masteruddannelser i ledelse og organisation

• Master i arbejdsmarked og personaleforhold.
• Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren.
• Master i offentlig ledelse.
• Master i projektledelse og procesforbedring.
• Master of public administration.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskvotienter via kvote 1  ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2020 via kvote 1:

• Socialrådgiveruddannelsen i Odense: 5,3.
• Socialrådgiveruddannelsen i Odense, it-baseret: 4,7. 
• Socialrådgiveruddannelsen i Vejle: 6,3.

Standby-plads i 2020:

• Socialrådgiveruddannelsen i Odense: 2.
• Socialrådgiveruddannelsen i Odense, it-baseret: 2,2.
• Socialrådgiveruddannelsen i Vejle: 5,7.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
• 4 HF-enkeltfag: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Samfundsfag på B-niveau og Psykologi på C-niveau
• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Med dansk C og engelsk D og enten samfundsfag C eller naturfag C
• Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Med dansk C og engelsk D og enten samfundsfag C eller naturfag C
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering(IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres motivation og erfaring tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• At din ansøgning er skrevet på et godt skriftlig dansk – dvs. velformuleret og sat op med afsnit og uden stavefejl.
• Din begrundelse for at søge socialrådgiveruddannelsen. Hvad har gjort, at det netop er denne uddannelse, du ønsker?
• At du har gjort dig nogle overvejelser og forestillinger om, hvad du vil bruge din uddannelse til.
• At du har relevante erfaringer bl.a. i forhold til korterevarende uddannelser (fx. coachuddannelse, supervisionsuddannelse mv.).

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag.
• Karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen.
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge. Fx inden for det sociale, sundhedsmæssige eller kulturelle område. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) (Vi skal kunne se opholdets varighed).
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har været på barsel.
• Om du har udført frivilligt arbejde.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Ved studiestarten om sommeren optager vi 105 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 105 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Ved studiestarten om sommeren optager vi 40 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 40 studerende i Vejle. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Ved studiestarten om sommeren optager vi 45 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 45 studerende på den netbaserede uddannelse. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via UCL’s optagelsesportal den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På UCL's optagelsesportal kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På optagelsesportalen kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

UCL's optagelsesportal.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

• Overflytning, genindskrivning og merit
• UCL Elitesport
• Kandidatreglen

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Den 28. juli får du svar på, om du bliver optaget på det studie, du har søgt ind på. 

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Find SU-vejledning her.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag