Socialrådgiver
- Socialt arbejde og jura
- Samfundsvidenskab og psykologi
Arbejdsliv og karriereveje
Som socialrådgiver får du en bred vifte af jobmuligheder fra gadeplan til de bonede gulve.
Socialrådgivere arbejder med sociale problemer og forandringsrettede aktiviteter og herunder forebyggelse inden for familieområdet, beskæftigelsesområdet, misbrugsbehandling, psykiatriområdet og handicapområdet.
83 procent af socialrådgiverne i Danmark er ansat i kommunerne. Her arbejder de i forvaltninger, institutioner og med projekter.
Omkring 10 procent er ansat i regionerne eller i staten.
Private organisationer og institutioner beskæftiger også socialrådigere, ligesom der er socialrådgivere, der vælger at arbejde som selvstændige.
I de kommunale forvaltninger arbejder socialrådgivere typisk inden for arbejdsområder som:
- Børn, unge og familier
- Arbejdsmarkedsområdet
- Voksne udsatte
- Handicapområdet
- Integration af flygtninge og indvandrere.
- Socialrådgiver i staten og i regionerne
I staten og i regionerne arbejder socialrådgivere for eksempel i:
- Kriminalforsorgens institutioner
- VISO og Socialstyrelsen
- Underviser på pædagoguddannelsen, Social- og Sundhedsuddannelser og Socialrådgiveruddannelser
- Dag- behandlingstilbud i den regionale psykiatri
- Distriktspsykiatrien
- Regionale specialiserede botilbud
- Regionale smertecentre
- Familieambulatorier
- Arbejds- og Miljømedicinske klinikker.
- Socialrådgiver i den private sektor
Socialrådgivere kan arbejde i private organisationer som:
- KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Blå Kors, ADHD-foreningen, Hjerteforeningen og lign.
- Større virksomheders HR-afdelinger
- Pensionskasser
- Fagforeninger
- Internationale organisationer.
Nogle socialrådgivere vælger også at blive selvstændige og bl.a. udføre konsulentopgaver for kommuner.
Med en professionsbacheloruddannelse som socialrådgiver åbnes døre til:
- Specialuddannelser
- Diplomuddannelser
- Masteruddannelser
- Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter
- Forskeruddannelser (ph.d.).
Derudover har du som uddannet socialrådgiver også mulighed for at deltage i mange forskellige opkvalificerende kursusforløb.
Diplomuddannelser
- Den sociale diplomuddannelse
- Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet – med fokus på myndigheder og leverandører
- Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde
- Diplomuddannelse i familieterapi
- Diplomuddannelse i Kriminologi
- Psykiatri i teori og praksis
- Tværfagligt ældrearbejde
- Diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats
- Diplomuddannelse i offentlig forvaltning
- Diplomuddannelse i ledelse.
Kandidatuddannelser
- Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet i både København og Aalborg)
- Kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura (Københavns Universitet)
- Kandidat i Kriminologi (Aalborg Universitet)
- Kandidat i Pædagogik (SDU og Aarhus Universitet).
For yderligere information om ovenstående uddannelser og øvrige muligheder, anbefales det at kontakte de enkelte universiteter og at afsøge yderligere information via deres hjemmesider.
Masteruddannelser i ledelse og organisation
- Master i arbejdsmarked og personaleforhold.
- Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren.
- Master i offentlig ledelse.
- Master i projektledelse og procesforbedring.
- Master of public administration.
Andjolo, Cathrine og Cecili vil læse videre
Andjolo, Cathrine og Cecilie vil læse på universitetet, når de er færdiguddannede som socialrådgivere.
Læs interviewet
Uddannelsesforløb
Socialrådgiveruddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.
Praktikforløbet ligger på 4. semester.
Socialrådgiveruddannelsen bygger på 6 kerneområder, der går igen gennem hele uddannelsen:
- Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
- Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
- Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
- Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
- Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
- Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.
Du lærer at kombinere viden fra disse 6 kerneområder. Det giver dig indsigt i den kompleksitet, der er i socialrådgiveres arbejde.
De 4 fagområder har forskellige vægtning i løbet af uddannelsen, men lægger alle op til socialt arbejde i praksis.
- Socialt arbejde
- Psykologi og psykiatri
- Jura
- Samfundsvidenskab
Socialt arbejde handler bl.a., om de metoder, man bruger i socialt arbejde – fx kommunikation og etik. Du vil også blive introduceret til socialrådgivernes brede arbejdsfelt. Det giver dig indsigt i de mange muligheder, du har for senere at specialisere dig.
Psykologi og psykiatri giver dig viden om borgere med sociale problemer. Du får viden om menneskers udvikling og personlighedsdannelse. Du får også indsigt i, hvilken betydning relationer har. Fagområdet giver dig desuden viden om psykiatriske lidelser.
Jura har fokus på arbejdet med retskilder, lovfortolkning og skønsudøvelse. Den viden er nødvendig for, at du kan agere som socialrådgiver. Det er også afgørende viden i forhold til at rådgive borgerne om deres retsstilling i sociale problemstillinger.
Samfundsvidenskab handler bl.a. om arbejdsmarkedet, socialpolitik og sociologi. Du får også et indblik i samfundets funktion, opbygning og udvikling.
På 6. semester har du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge 1 af af 2 obligatoriske valgmoduler:
- Valgmodul A – Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
- Valgmodul B – Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet.
Herudover kan du vælge:
- Voksne udsatte og personer med handicap.
- Andre studierelevante valgmoduler, som uddannelsen selv udbyder, som fx Socialretligt laboratorium, Increasing Welfare through User Involvment, Empati, samarbejde og konflikthåndtering samt Voksne udsatte og personer med handicap.
Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.
Semesteroversigt
På første semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:
- Modul 1: Sociale problemer og socialt arbejde i praksis
- Modul 2: Socialrådgivning, udvikling rammer og praksis.
På andet semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:
- Modul 3: Socialt arbejde og beskæftigelsesområdet
- Modul 4: Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap.
På 3. semester har du to moduler, som hver varer 10 uger:
- Modul 5: Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med hadicap og deres familier
- Modul 6: Socialt arbejdes organisering og praksis.
På 4. semester har du prakik i 20 uger.
- Modul 7: praktik.
På 5. semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:
- Modul 8: Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektionel sammenhæng
- Modul 9: Socialt arbejdes kvalitetessikring, evaluering og praksisudvikling.
På 6. semester vælger du to valgmoduler, som hver varer 10 uger.
På 7. semester har du et modul, som varer 10 uger, og du skriver det afsluttende bachelorprojekt.
- Modul 13: Socialet arbejde - vidensbasering og udvikling
- Bachelorprojekt
Overblik
Hent skema med uddannelsens opbygingPraktik og internationale muligheder
Socialrådgiveruddannelsen byder på 5 måneders praktik på det 4. semester.
Alle studerende er sikret praktikplads.
Du har mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet. Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet.
Hvor kan man komme i praktik?
De fleste praktikpladser er i kommunerne. Men der findes også praktikpladser hos regionerne, frivillige organisationer, private arbejdspladser og statslige institutioner.
Eksempler på kommunale praktiksteder:
- Børne- og ungeafdelinger
- Handicap- og psykiatriafdelinger
- Jobcentre.
Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:
- Kriminalforsorgen
- Hospitaler.
Eksempler på private praktiksteder:
- KFUM's social arbejde
- Fagforeninger
- Krisecentre.
Praktikpladserne findes overvejende på Fyn samt i Vejle og Fredericia Kommune. Desuden er der praktikpladser i Langeland og Ærø Kommune. Praktikområdet deles mellem uddannelsen i Vejle og Odense.
Da de fleste praktikpladser er på Fyn betyder det, at man som studerende i Vejle skal være indstillet på, at praktikken kan foregå i en af kommunerne på Fyn.
En del praktiksteder kræver, at den studerende har kørekort, herunder særligt praktikpladserne inden for børn- og ungeområdet. Det er derfor en fordel at have kørekort i forhold til ikke at blive begrænset i mulighederne for praktikplacering.
Du får SU under praktikken
Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.
Tilskud til transport i praktiktiden
Du skal forberede dig på transporttid i praktikperioden, og du står selv for udgiften til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.
Du har mulighed for at tage dit praktikophold på 5 måneder i udlandet enten via en af vores partnerinstitutioner, eller hvor du selv finder et praktiksted i udlandet. Uddannelsen har en international koordinator, som kan hjælpe dig i processen.
Der kan være flere fordele ved at tage på praktikophold i udlandet. Du kan:
- Afprøve dig selv i en fremmed kultur
- Møde nye og anderledes udfordringer
- Få nye perspektiver på socialt arbejde
- Udvide dine karrieremuligheder.
Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution.
Du kan komme på studieophold på 5. og 7. semester.
Studieopholdene kan have en varighed på op til 45 ECTS-point (60 ECTS-point svarer til et studieår).
Du skal have en forhåndsgodkendelse af studieforløbet i udlandet fra UCL, så der er sikkerhed for, at det er relevant i forhold til uddannelsen.
Bachelorprojekt i udlandet
Bachelorprojektet kan udarbejdes i udlandet.
Andre internationale forløb
Hvert år har du mulighed for at deltage i International uge og Summer schools, der afholdes på uddannelsesinstitutioner i Europa.
Du har mulighed for at få ECTS-point for deltagelse i International uge og Summer schools.
Studiested og studieliv
UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M
Campus ligger meget centralt - tæt på både gågaden, Bryggen, banegården og Streetfood Vejle.
UCL Vestre Engvej
Vestre Engvej 51C
7100 Vejle
Adgangskrav og ansøgning
Vi optager 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2.
Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
Adgangskvotient ved seneste optag
Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.
I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.
Ingen specifikke adgangskrav.
I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.
Adgangsgivende eksamen
Gymnasial eksamen
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.
Ingen specifikke adgangskrav.
Erhvervsuddannelse
- Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2).
- Pædagogiske assistentuddannelse (PAU).
Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Engelsk D og enten Samfundsfag C eller Naturfag C.
Enkeltfag
4 beståede gymnasiale enkeltfag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Samfundsfag B
- Psykologi C
Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.
Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).
Individuel kompetencevurdering
Kvote 2 kriterier
Vi lægger vægt på:
- Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag.
- Karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen.
- Motiveret ansøgning.
- Relevant erhvervserfaring. Fx inden for det sociale, sundhedsmæssige eller kulturelle område. Min. 3 mdr. 20 t/u.
Erfaring fra praktikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke. - Anden erhvervserfaring min. 3 mdr. 20 t/u.
- Udlands- eller højskoleophold min. 2 mdr.
- Aftjent værnepligt.
- Om du har været på barsel.
- Frivilligt arbejde.
Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:
- At din ansøgning er skrevet på et godt skriftlig dansk – dvs. velformuleret og sat op med afsnit og uden stavefejl.
- Din begrundelse for at søge socialrådgiveruddannelsen. Hvad har gjort, at det netop er denne uddannelse, du ønsker?
- At du har gjort dig nogle overvejelser og forestillinger om, hvad du vil bruge din uddannelse til.
- Relevante erfaringer bl.a. i forhold til korterevarende uddannelser (fx. coachuddannelse, supervisionsuddannelse mv.).
Sådan søger du ind
Du skal søge ind via optagelse.dk.
Her finder du også vejledning til ansøgningsskema.
optagelse.dk
Svar på din ansøgning
Du får svar på nemStudie 28. juli. Dog fredagen før, hvis 28. juli er en lørdag eller søndag. Følg din ansøgning på nemStudie.dk
FAQ om svarAnsøgningsfrister
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.
KOT-nr. til ansøgning
Odense
September 55110
Februar 55130
Online Odense
September 55120
Februar 55131
Vejle
September 55140
Februar 55142
Kontakt og vejledning
Optagelse fra A til Z
På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.
Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.
Optagelse og vejledningBook en vejledning
30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.
Seebladsgade 1, Odense C.
Book vejledningSpecialpædagogisk støtte
Der er særlige muligheder for støtte, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Besøg uddannelsen
Ses vi online?
Bliv klogere på uddannelsen til socialrådgiver. Kom til online informationsmøde 24. oktober kl. 15.30
TilmeldStuderende for en dag
Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse - og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.
Studerende for en dagStudiepraktik uge 43
Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.
StudiepraktikÅbent Hus
Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.
Åbent HusFAQ
Hvad er en socialrådgiver?