Human ressource management og ledelse

Diplommodul

Arbejder du i krydsfeltet mellem ledelse, rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere? Få værktøjerne til at varetage HR-funktionen med modulet Human Ressource Management og ledelse.

Datoer og tilmeld

Design et godt arbejdsfællesskab!

Fagligt indhold 

På modulet Human Ressource Management og ledelse arbejder du med teoretisk viden og praktisk erfaring, der løfter dit HR-arbejde fra regler og manualer til løsninger af arbejdsfællesskabets udfordringer. Vi tager fat i de konkrete udfordringer, der er relevante for dig lige nu, f.eks. genåbningen efter Corona-lockdown.

Vi binder tråde fra det strategiske til det operationelle niveau og tilbage igen, og du kommer bl.a. til at arbejde med:

HR og mennesker:

  • arbejdsfællesskab og arbejdsglæde – det moderne arbejdsmiljøarbejde i post-coronas krævende kontekst
  • mennesker og relationer som HRM-grundstof, der gør processer til din primære arbejdsform.

HR og strategier:

  • operationalisering af virksomhedens strategier, fra vision til handling og fælles praksis
  • strategisk kompetenceudvikling, MUS, GRUS, TUS og de andre involverende og meningsskabende værktøjer i HR-værkstedet
  • ståsteder, værdier og paradokser som arbejdslandskab for HR-arbejdet.

Arbejdsform

Teori og praksis sættes i samspil gennem aktionslæring i undervisningen og dig som aktionsforsker i din praksis. Gennem oplæg, øvelser og refleksioner inspirerer vi til konkrete afprøvninger i din praksis. På modulet får du et nyt netværk og sparring. Derudover får du mulighed for at spejle din praksis i andres og løfte den til et nyt niveau, både i et strategisk og praktisk perspektiv.

Udbytte

I samspillet mellem det strategiske og det operationelle niveau får du værktøjer, som du kan bruge til procesarbejde, forandringsarbejde og samtaler. Du bliver i stand til at udvælge de HRM-metoder, der er relevante for den konkrete ledelsesopgave. Du kan tiltrække, fastholde og udvikle medarbejde og derved sørge for, at dit medarbejderteam har de nødvendige kompetencer.

Niveau

Modulet hører under Diplomuddannelsen i ledelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Human ressource management og ledelse er et valgfrit modul.

Niveau

Modulet hører under Diplomuddannelsen i Ledelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Human ressource management og ledelse er et valgfrit modul.

Målgruppe

Diplommodulet er til dig, som vil styrke din ledelsespraksis gennem HRM redskaber og metoder.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

André Barsøe Jensen Arbejder bl.a. med ledelse og administration
Kathrine Urlev Studiesekretær, Vejle
Janni Frank Studiesekretær, Odense

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Forløb