Diplomuddannelse i Kollegial og pædagogisk vejledning i dagtilbud
Diplomuddannelse
Med diplomuddannelsen i Kollegial og pædagogisk vejledning i dagtilbud styrker du dine kompetencer til at planlægge, facilitere og gennemføre vejledningsforløb, der understøtter kollegial læring, faglig udvikling og en stærk samarbejdskultur i dagtilbuddet.
Uddannelsen tager afsæt i de udfordringer, dilemmaer og udviklingsopgaver, som opstår i den pædagogiske hverdag. Du arbejder med vejledning, kommunikation, relationer og professionelle læringsfællesskaber, så du kan skabe rammer for refleksion, nye perspektiver og fælles faglig retning.
Fagligt indhold
Du kommer bl.a. til at arbejde med at:
- Planlægge, facilitere og evaluere kollegiale vejledningsforløb med afsæt i praksisnære problemstillinger
- Understøtte professionelle læringsfællesskaber, hvor kolleger undersøger, reflekterer over og udvikler pædagogisk praksis sammen
- Anvende forskellige vejledningsmetoder, der styrker refleksion, analyse og udvikling
- Facilitere faglige dialoger, der fremmer nysgerrighed, fælles faglighed og professionel dømmekraft
- Håndtere dilemmaer, konflikter og relationelle dynamikker på en konstruktiv og udviklende måde
- Bidrage til en samarbejdskultur præget af tillid, dialog og gensidig læring
Udbytte
På uddannelsen får du:
- Teorier, metoder og tilgange til kollegial og pædagogisk vejledning.
- Redskaber til at planlægge og gennemføre vejledningsforløb, der skaber læring og udvikling i praksis.
- Kompetencer til at facilitere faglige dialoger og refleksionsprocesser i professionelle fællesskaber.
- Styrket forståelse for relationelle processer, kommunikation og dynamikker i vejledningssituationer.
- Redskaber til at håndtere dilemmaer og uenigheder, så de bliver afsæt for fælles læring og udvikling.
Målgruppe
Diplomretningen er målrettet pædagoger og andre fagprofessionelle i dagtilbud, som ønsker at styrke deres kompetencer inden for vejledning, faglig sparring og udvikling af professionelle læringsfællesskaber.
Moduler og opbygning
Uddannelsen er en pædagogisk diplomuddannelse og består af 60 ECTS.
Retningen Psykologi rummer 30 ECTS retningsspecifikke fag.
Moduloversigt
Moduler med holdstart
Klik på modulet for beskrivelse, dato og tilmelding
Retningsspecifikke fag
Moduler uden planlagt holdstart
Klik på modulet for at skrive dig op og få besked, når du kan tilmelde dig
Retningsspecifikke fag
Adgangskrav
For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav:
- En uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse
- To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Ansøgning
Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.
Opfylder du ikke adgangskravene
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.
Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.
Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.
Merit
Hvis du har gennemført uddannelseselementer, som svarer til dele af den diplomuddannelse, du er optaget på, kan du søge om merit og muligvis få afkortet din uddannelsestid. Kontakt os for at høre nærmere.
Færdig inden for 6 år
6-årsreglen betyder, at hvis du er startet på en diplomuddannelse, skal den være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen.
Kontakt en studievejleder, hvis du skal søge dispensation for 6-årsreglen.
60.000 - 105.000 kr. for en fuld diplomuddannelse.
Den eksakte pris afhænger af hvilken uddannelse, du vælger, og de enkelte moduler.
Du betaler hvert modul for sig.
Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.