Traineelæreruddannelsen i Vejle og Jelling - infomøde
Bliv klogere på uddannelsen til traineelærer i Vejle/Jelling. Kom til online informationsmøde om traineelæreruddannelsen og hør mere om uddannelsens indhold, opbygning og praktikmuligheder.
Vil du være lærer? Og samtidig have løn, erfaring og tæt kontakt til praksis gennem hele din uddannelse? Så er traineelæreruddannelsen i Vejle/Jelling måske noget for dig.
På dette online infomøde kan du høre mere om, hvordan uddannelsen kombinerer læreruddannelsen i Jelling med en deltidsansættelse på en folkeskole i Vejle Kommune. Du får indblik i hverdagen som traineestuderende, adgangskrav, ansøgning og hvad der forventes af dig som kommende trainee.
Det får du svar på
- Hvordan uddannelsen er bygget op over fire år
- og hvordan du veksler mellem 2-3 dage på studie i Jelling og 2 hele dage på din ansættelsesskole. - Hvilke undervisningsfag du kan vælge - og hvordan traineeholdene arbejder pædagogisk, didaktisk og praksisnært.
- Hverdagen som trainee:
- mentorordning, undervisningserfaring, skole-hjem-samarbejde, teammøder og andre læreropgaver. - Praktikforløbene:
- hvordan du har udstrakt praktik på egen skole de første år og større blokpraktikker på andre skoler på 3. og 4. år. - Økonomi:
- ca. 9.000 kr. i månedsløn før skat ved 25% ansættelse - og samtidig SU. - Hvad der skal til for at trives på uddannelsen - og hvorfor studieformen kræver både engagement, selvstændighed og lyst til at formidle og arbejde med børn og unge.
- Sådan søger du både traineestillingen i Vejle Kommune og selve læreruddannelsen via optagelse.dk.
Hvem er infomødet for?
Mødet er for dig, der overvejer at søge en traineestilling i Vejle Kommune i forbindelse med læreruddannelsen i Jelling - uanset om du allerede har erfaring med børn og unge, eller blot er nysgerrig på uddannelsen.
Tilmeld dig infomødet
Tilmelding foregår via formularen øverst på siden. Herefter får du tilsendt et link til Teams inden mødestart.
Vi glæder os til at se dig online!