Pædagog

Skab en tryg og god start på livet
Som pædagog i en vuggestue eller børnehave har du stor betydning for børns start på livet.

Du planlægger og igangsætter aktiviteter og oplevelser, der skaber læring hos børnene.

Du er der også for børnene, når de har brug for omsorg og tryghed.

Børnenes udvikling er vigtig, så de er klar til de næste skridt i livet: Fra mor og fars trygge arme til et nyt miljø i vuggestuen med flere børn og nye relationer og derfra videre til børnehaven og skolen.

Fokus på udvikling og trivsel
Du bliver en vigtig medspiller i forhold til børnenes motoriske, kreative, kognitive og sproglige udvikling.

I dit arbejde er børnenes trivsel en central kerneopgave.

Du støtter og hjælper derfor børnene i deres udvikling, så de bliver i stand til at klare mere og mere selv, danne venskaber og være en del af et fællesskab.

Inden for skole- og fritidsområdet arbejder pædagoger i:

• Skole- og fritidsordninger (SFO)
• Fritidshjem
• Børnehaveklasser
• Fritidsklubber.

Pædagog i SFO, fritidshjem eller skole
Som pædagog i en SFO, fritidshjem eller skole spiller du en central rolle i børnenes første år af deres skoleliv op til omkring 10-årsalderen.

I SFO’en og på fritidshjemmet er legen og aktiviteter omdrejningspunkt for børnenes udvikling.

Du skaber aktiviteter, som giver stærke fællesskaber for børnene, så de udvikler sig kreativt, personligt og styrkes i at danne relationer.

I skolen har pædagoger et tæt samarbejde med skolens lærere. I arbejder med elevernes trivsel, venskaber og læring, og du er med til at støtte børnene i både deres personlige og faglige udvikling.

Fritidsklub for de ældre børn og unge
Fritids- og ungdomsklubber er typisk for børn og unge fra 10 år og opefter.

Klubberne giver børn og unge mulighed for at være sammen med jævnaldrende efter skole.

I klubberne er du med til at skabe trygge rammer, hvor der er fokus på trivsel og gode venskaber. Det skabes bl.a. igennem aktiviteter som fx sport, musik, teater og computerspil.

Inden for social- og specialområdet arbejder pædagoger med udsatte mennesker, der har særlige udfordringer.

Det kan fx være:

• Børn og voksne med fysisk eller psykisk handicap
• Omsorgssvigtede børn og unge
• Kvinder på krisecentre
• Kriminalitetstruede
• Misbrugere
• Hjemløse.

Arbejdet foregår fx på:

• Døgninstitutioner
• Bofællesskaber
• Daghjem
• Beskyttede værksteder
• Opholdssteder
• Familieinstitutioner
• Børne- og ungdomspensioner.

Du er med til at styrke livskvaliteten
Som pædagog på social- og specialområdet er dit primære mål at styrke livskvaliteten og -vilkårene for de mennesker, du arbejder med.

Det kan handle om alt fra at støtte stofmisbrugeren til at blive stoffri til at hjælpe et autistisk barn på en specialskole med at klare sig selv eller understøtte en multihandicappet voksen i at skabe sociale relationer.

Fokus på udvikling og evnen til at klare sig selv
Du har fokus på at bygge bro til sociale netværk, arbejdsmarkedet og samfundet.

Du arbejder med at understøtte målgruppernes motivation, læring, udvikling og kompetencer til at danne relationer og klare sig selv.

Du har også et tæt samarbejde med fx borgerens familie, sociale netværk og andre fagprofessionelle.

Pædagoger får ikke kun traditionelle pædagogjob.

Du har også stor chance for at få ledelsesansvar, hvis du tager en pædagoguddannelse.

En ud af 8 uddannede pædagoger har i dag en lederstilling.

Mange pædagoger arbejder i en lang række private og offentlige virksomheder, hvor de får job som eller beskæftiger sig med: 

• Innovation
• Omsorg
• Coaching
• Vejledning
• Jobrådgivning
• Creative Manager
• Pædagogisk konsulent
• Organisationskonsulent
• Stresskonsulent.

Med en professionsbacheloruddannelse som pædagog åbnes døre til:

• Professionsmaster på en professionshøjskole (fra 2026)
• Kurser
• Efteruddannelser
• Diplomuddannelser
• Masteruddannelser
• Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter.

Pædagoguddannelsens første studieår er et grundforløb, der kaldes Pædagogens grundfaglighed.

Indholdet i grundforløbet
Du lærer bl.a. om:

• Pædagogiske teorier
• Menneskers fysiske og psykiske udvikling
• Kønsidentitet og kultur
• Kommunikation og etik
• Pædagogprofessionens udvikling og samfundsmæssige kontekst
• Musik, drama og mediefag
• Natur, udeliv og idræt.

3 kompetenceområder
Pædagogens grundfaglighed er bygget op omkring 3 kompetenceområder:

• Pædagogiske miljøer og aktiviteter
• Profession og samfund
• Pædagogens praksis.

Pædagogiske miljøer og aktiviteter
Der er fokus på børn, unge og voksnes udvikling.

Du opnår bl.a. kompetence til at vurdere pædagogiske miljøer og aktiviteter og deres betydning for børn, unge og voksnes udvikling.

Du får også kompetence til at begrunde faglige vurderinger og valg.

Profession og samfund
Du opnår viden om professionens samfundsmæssige betydning og pædagogers mangeartede opgaver og bidrag til udvikling.

Du lærer bl.a. at begrunde pædagogisk arbejde i de forskellige sammenhænge, professionen er en del af.

Pædagogens praksis
På andet semester skal du i praktik i 7-8 uger. Det er det første af i alt 4 praktikforløb på pædagoguddannelsen.

Fokus på 0-5 årige børn
Specialiseringen har fokus på det pædagogiske arbejde med vuggestue- og børnehavebørn i alderen 0-5 år.

Fagligt indhold på specialiseringen
Du lærer at skabe et miljø og igangsætte lege og aktiviteter, hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.

Derudover får du bl.a. viden om:

• 0-5-åriges udviklingsbehov
• Dannelsesprocessor for børn
• Inklusionsarbejde
• Udsatte børn
• Opsporing og forebyggelse af mistrivsel
• Sprogtilegnelse og -stimulering.
• Samarbejde og kommunikation med fx forældre, pårørende og andre faggrupper.

Typiske praktiksteder
Dine praktikforløb foregår typisk i vuggestuer og børnehaver.

Du er ikke garanteret plads på specialisering
Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på en bestemt specialisering.

Selvom du uddanner dig indenfor en bestemt specialisering, kan du sagtens arbejde som pædagog inden for de to andre specialiseringsområder.

Fokus på børn og unge på 6-18 år
Specialiseringen har fokus på det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 6-18 år i skoler, SFO’er, fritidshjem og klubber.

Fagligt indhold på specialiseringen
Du lærer, hvordan du som pædagog i en skoleklasse kan igangsætte aktiviteter, der understøtter børns læring, udvikling og trivsel i skolen.

Du lærer også, hvordan du som pædagog kan være med til at styrke børn og unges fritidsinteresser og sociale arenaer i fx SFO’er, fritidshjem og klubber.

Du får på specialiseringen bl.a. viden om:

• 6-18-åriges udviklingsbehov
• Dannelsesprocesser i forhold til børn og unge
• Udvikling af børns og unges lærelyst, kreativitet og sociale kompetencer
• Forebyggelse og sundhed for børn og unge
• Sprogtilegnelse og -stimulering
• Forældresamarbejde
• Inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn og unge
• Pædagogik og didaktik.

Typiske praktiksteder
Dine praktikforløb foregår typisk i folkeskoler, privatskoler, efterskoler,  klubber eller fritidsordninger.

Du er ikke garanteret plads på specialisering
Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på en bestemt specialisering.

Selvom du uddanner dig indenfor en bestemt specialisering, kan du sagtens arbejde som pædagog inden for de to andre specialiseringsområder.

3 overordnede målgrupper
Specialiseringen har fokus på det pædagogiske arbejde med tre målgrupper af mennesker, der er særligt udfordret i livet:

• Børn og unge med særlige behov.
• Mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution.
• Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Fagligt indhold på specialiseringen
Du vil bl.a. opnå viden om:

• Målgruppens karakteristika og behov
• Forebyggelse af marginalisering og udstødelse
• Understøttelse af borgerens motivation og udvikling
• Sikring af omsorg, læring og udvikling for unge og voksne
• Opsporing af og støtte til børn med særlige behov
• Hvordan du laver indsatser og intervention for forskellige målgrupper.

Typiske praktiksteder
Dine praktikforløb foregår typisk på væresteder, behandlingshjem, flygtningecentre, botilbud for fysisk og psykisk handicappede, i psykiatrien eller i fængsler.

Du er ikke garanteret plads på specialisering
Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på en bestemt specialisering.

Selvom du uddanner dig indenfor en bestemt specialisering, kan du sagtens arbejde som pædagog inden for de to andre specialiseringsområder.

På to ud af uddannelsens 21 moduler har du valgfrie moduler – de såkaldte valgfrie kompetenceområder.

Modulerne giver dig mulighed for at tone din uddannelse inden for ét kompetenceområde.

Pædagoguddannelsen ved UCL udbyder 7 valgfrie kompetenceområder:

• Kreative udtryksformer
• Natur og udeliv
• Sundhedsfremme og bevægelse
• Medier og digital kultur
• Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
• Social innovation og entreprenørskab
• Kulturmøde og interkulturalitet.

Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på hold inden for et bestemt kompetenceområde.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Arbejdsaspektet ved praktikken
I praktikken deltager du i det pædagogiske arbejde på linje med det øvrige personale på praktikstedet. Dog med de eventuelle begrænsninger, der kan ligge i manglende viden og erfaring.

Du prøver at arbejde med pædagogiske forløb, som du selv har været med til at planlægge, udføre og evaluere.

Og du kommer også til at indgå i forløb og rutiner, som du ingen indflydelse har haft på.

Det er helt naturligt, at det er sådan. For du skal både øve dig i selv at sætte rammerne for det pædagogiske arbejde og samtidig lære at indgå som medarbejder i en etableret struktur og praksis.

Studieaspektet ved praktikken
Undervejs i praktikforløbene får du også mulighed for at observere og studere, hvordan det uddannede personale arbejder.

Vejledning i praktikken
I alle 4 praktikperioder modtager du som studerende vejledning på praktikstedet.

Pædagoguddannelsen samarbejder med både den studerende og praktikstedet omkring praktik og uddannelsesudbytte.

Mål og prøver
Der er formuleret såkaldte kompetencemål for praktikken. De beskriver, hvad du skal have ud af et praktikforløb.

Efter hver praktikperiode er der en prøve for at sikre, at du får et godt og relevant udbytte af praktikken.

Pædagogstuderende kommer typisk i praktik følgende steder:

• Børnehaver
• Vuggestuer
• Skoler
• Skolefritidsordninger (SFO)
• Bosteder
• Døgninstitutioner
• Bofællesskaber
• Opholdssteder.

Fokus på din specialeretning
Formålet med den første praktik er, at du kommer ud og oplever hverdagen på et praktiksted.

De 3 sidste praktikperioder ligger, efter du har valgt specialiseringsretning.

Det betyder, at disse praktikforløb skal foregå på et praktiksted, der har relation til den specialeretning, du har valgt.

Det fjerde og sidste praktikforløb er knyttet til dit arbejde med bachelorprojektet, så du bl.a. kan indhente empiri med henblik på en større praksisdimension i projektet.

På pædagoguddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

Praktik i store dele af verden
På UCL’s pædagoguddannelse har vi tæt samarbejde med universiteter i andre lande, hvor studerende kan komme i udlandspraktik. Lige nu er det muligt at komme i praktik i Norge, Sverige, New Zealand, Filippinerne og Canada.

Du formulerer målet med praktikken sammen med din praktiksupervisor og får tildelt et egnet praktiksted af UCL’s internationale koordinator. Herefter laves en formel uddannelsesaftale med det udenlandske praktiksted.

Du kan komme i udlandspraktik i 6 måneder på andet eller tredje studieår.

SU og stipendier under praktikken
Vælger du et praktikophold i udlandet, kan du ikke forvente lønnet praktik som i Danmark.

Til gengæld kan du normalt få SU under et praktikophold i udlandet.

Praktikophold i Norden og Europa støttes med stipendier fra NORDPLUS og Erasmus+.

Studieophold i udlandet
Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, når du læser til pædagog.

Studieopholdene i udlandet kan have en varighed fra 2 uger til 1 år.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Ingen specifikke adgangskrav.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring m.m.

Adgangsgivende uddannelse

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF. 
Ingen specifikke adgangskrav.

Erhvervsuddannelse 

• Pædagogiske assistentuddannelse (PAU).
  Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Samfundsfag C, Engelsk E.
• Social- og sundhedsassistentuddannelse (trin 2)
  Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Naturfag C, Engelsk D.

Enkeltfag
4 beståede gymnasiale enkeltfag:

• Dansk  A
• Engelsk B
• Samfundsfag C
• Valgfrit fag på C-niveau

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

• Karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen.
• Anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper eller voksen pædagogisk grunduddannelse).
• Relevant erhvervserfaring fx institutioner for børn, unge eller voksne, min. 3 mdr. 20 t/u. Erfaring fra praktikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke.
• Anden erhvervserfaring min. 3 mdr. 20 t/u.
• Udlandsophold eller højskoleophold min. 2 mdr.
• Aftjent værnepligt.
• Frivilligt arbejde.
• Om du er Elitesportsudøver jfr. UCL Elitesport-kriterierne.

Krav til dokumentation.

Kvote 2 - generel information