Pædagog

Moduloversigter

• Moduloversigt for Pædagoguddannelsen i Odense/Svendborg
• Moduloversigt for Pædagoguddannelsen i Jelling

Pædagoguddannelsens første år er fælles for alle. Derefter er dit uddannelsesforløb afhængigt af, hvilken af 3 specialeretninger du følger.

Det første års tid følger alle studerende på pædagoguddannelsen grundforløbet Pædagogens grundfaglighed.

De resterende 2½ år af uddannelsen specialiserer du dig inden for et af 3 områder.

De 3 områder er hhv. målrettet 0-5 årige børn, 6-18 årige børn og unge samt social- og specialpædagogik, hvor målgruppen er unge og voksne.

Pædagoguddannelsen er bygget op over 21 moduler med hvert deres selvstændige tema.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Første studieår: Pædagogens grundfaglighed

Pædagoguddannelsens første år (modul 1-7) består af et fælles grundforløb, der kaldes Pædagogens grundfaglighed.

Fællesdelen klæder dig på til det pædagogiske arbejde. Den giver dig kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Konkret arbejder du bl.a. med:

• Pædagogiske teorier, menneskers fysiske og psykiske udvikling, kønsidentitet og kultur.
• Kommunikation, etik og pædagogprofessionens udvikling og samfundsmæssige kontekst.
• Praktisk-musiske elementer som musik, drama, natur og udeliv, mediefag, idræt osv.

Pædagogens grundfaglighed er bygget op omkring 3 kompetenceområder:

• Pædagogiske miljøer og aktiviteter.
• Profession og samfund.
• Pædagogens praksis.

Pædagogiske miljøer og aktiviteter

Der er fokus på børn, unge og voksnes udvikling.

Du opnår bl.a. kompetence til at vurdere pædagogiske miljøer og aktiviteter og deres betydning for børn, unge og voksnes udvikling. Du får også kompetence til at begrunde faglige vurderinger og valg.

Profession og samfund

Du opnår viden om professionens samfundsmæssige betydning og pædagogers mangeartede opgaver og bidrag til udvikling.

Du lærer bl.a. at begrunde pædagogisk arbejde i de forskellige sammenhænge, professionen er en del af.

Praktik

På andet semester skal du i praktik i 7-8 uger. Det er det første af i alt 4 praktikforløb på pædagoguddannelsen.

3 specialeretninger på pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen har 3 forskellige specialiseringer, hvoraf du vælger én, som du skal fordybe dig i.

Du vælger en af de 3 specialiseringer i løbet af andet semester:

• Dagtilbudspædagogik (0-5 årige).
• Skole- og fritidspædagogik (6-18 årige).
• Social- og specialpædagogik.

Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på en bestemt specialisering.

Selvom du uddanner dig indenfor en bestemt specialisering – fx dagtilbudspædagogik – kan du sagtens arbejde som pædagog inden for de 2 andre specialiseringsområder.

I Svendborg udbydes specialiseringen dagtilbudspædagogik. Specialiseringen udbydes med en bevægelsesprofil med særlig vægt på, at bevægelse styrker børns udvikling og trivsel.

Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil (Svendborg)

Valgfrie kompetenceområder

På modul 14 og 18 har du 2 valgfrie moduler – de såkaldte valgfrie kompetenceområder.

Modulerne giver dig mulighed for at tone din uddannelse inden for ét kompetenceområde.

Pædagoguddannelsen ved UCL udbyder 8 valgfrie kompetenceområder:

• Kreative udtryksformer.
• Natur og udeliv.
• Sundhedsfremme og bevægelse.
• Medier og digital kultur.
• Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
• Social innovation og entreprenørskab.
• Kulturmøde og interkulturalitet.

Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på hold inden for et bestemt kompetenceområde.

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager pædagoguddannelsen. 

På pædagoguddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

Praktik i store dele af verden

På UCL’s pædagoguddannelse har vi erfaringer med at sende studerende i udlandspraktik i det meste af verden. Lige fra de nordiske nabolande til resten af Europa, Asien, Afrika, Australien og Amerika.

Du formulerer målet med praktikken sammen med din praktiksupervisor og får tildelt et egnet praktiksted af UCL’s internationale koordinator. Herefter laves en formel uddannelsesaftale med det udenlandske praktiksted.

Det mest normale er, at udlandspraktikken varer 6 måneder og finder sted på andet eller tredje studieår.

SU og stipendier under praktikken i udlandet

Vælger du et praktikophold i udlandet, kan du ikke forvente lønnet praktik som i Danmark.

Til gengæld kan du normalt få SU under et praktikophold i udlandet.

Praktikophold i Norden og Europa støttes med stipendier fra NORDPLUS og LEONARDO.

Studieophold i udlandet

Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, når du læser til pædagog.

Studieopholdene i udlandet kan have en varighed fra 2 uger til 1 år.

Kontakt

Lone Tang Jørgensen
International praktikkoordinator, Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg
29 16 58 77, lotj@ucl.dk

Lise Sandahl Matthisson
International praktikkoordinator, Pædagoguddannelsen i Jelling
71 78 52 35, lsma@ucl.dk

Alle studerende på UCL’s pædagoguddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 14 måneders praktik.

Pædagoguddannelsen byder på 14 måneders praktik fordelt på 4 praktikperioder:

• Første år har du ca. 7 ugers praktik på 2. semester.
• Andet år har du 6 månedes praktik (3. semester).
• Tredje år har du 6 måneders praktik (5. semester).
• På uddannelsens sidste semester er du i praktik i ca. 3 uger.

Praktikforløb med fokus på din specialeretning

Formålet med den første praktik er, at du kommer ud og oplever hverdagen på et praktiksted.

De 3 sidste praktikperioder ligger, efter du har valgt specialiseringsretning. Det betyder, at disse praktikforløb skal foregå på et praktiksted, der har relation til den specialeretning, du har valgt.

Det fjerde og sidste praktikforløb er knyttet til dit arbejde med bachelorprojektet, så du bl.a. kan indhente empiri med henblik på en større praksisdimension i projektet.

Hvor kan jeg komme i praktik?

Pædagogstuderende kommer typisk i praktik følgende steder:

• Børnehaver.
• Vuggestuer.
• Skoler.
• Skolefritidsordninger (SFO).
• Bosteder.
• Døgninstitutioner.
• Bofællesskaber.
• Opholdssteder.

Hvorfor skal jeg i praktik?

Formålet med praktikken er, at du deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde.

Du skal lære at løse pædagogiske opgaver og håndtere pædagogiske dilemmaer på en kvalificeret måde. Både alene og i samarbejde med praktikstedets personale.

Der er formuleret såkaldte kompetencemål for praktikken, som beskriver, hvad du skal have ud af et praktikforløb.

Efter hver praktikperiode er der en prøve for at sikre, at du får et godt og relevant udbytte af praktikken.

Arbejdsaspektet og studieaspektet i praktikken

Der er 2 vigtige aspekter ved praktikken - arbejdsaspektet og studieaspektet.

Arbejdsaspektet handler om, at du som studerende på praktikstedet indgår i og udfører praktisk pædagogisk arbejde på linje med det øvrige personale. Dog med de eventuelle begrænsninger, der kan ligge i manglende viden og erfaring.

Du vil arbejde med pædagogiske forløb, som du selv har været med til at planlægge, udføre og evaluere. Og du vil også indgå i forløb og rutiner, som du ingen indflydelse har haft på.

Det er helt naturligt, at det er sådan, fordi du både skal øve dig i selv at formulere dig omkring praktisk pædagogik og i at indgå som medarbejder omkring en etableret struktur og praksis.

I forhold til studieaspektet er du som studerende ikke kun i praktik for at udføre praktisk pædagogisk arbejde men også for at studere arbejdet.

Vejledning i praktikken

I alle 4 praktikperioder modtager du som studerende vejledning på praktikstedet.

Pædagoguddannelsen samarbejder med både den studerende og praktikstedet omkring praktik og uddannelsesudbytte.

Økonomi under praktikken

Den anden og tredje praktikperiode er lønnede praktikker.

Den første og fjerde praktikperiode er SU-finansieret.

Pædagoger arbejder både med børn, unge og voksne. Du kan fx få job i vuggestuer, børnehaver, klubber, døgninstitutioner og på opholdssteder.

Hvor får pædagoger job?

Som pædagog kan du både komme til at arbejde med børn, unge og voksne.

De fleste pædagoger (ca. 75 procent) arbejder i almindelige daginstitutioner. Det vil sige:

• Vuggestuer.
• Børnehaver.
• Fritidshjem.
• Børnehaveklasser.
• Skolefritidsordninger (SFO).
• Forskellige former for klubber.

Ca. 25 procent af de uddannede pædagoger arbejder med mennesker, der har fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer. Arbejdet foregår fx på:

• Døgninstitutioner.
• Bofællesskaber.
• Daghjem.
• Beskyttede værksteder.
• Opholdssteder.
• Familieinstitutioner.
• Børne- og ungdomspensioner.

Pædagoger arbejder også med ledelse og i det private

Pædagoger får ikke kun traditionelle pædagogjob.

Du har også stor chance for at få ledelsesansvar, hvis du tager en pædagoguddannelse. En ud af 8 uddannede pædagoger har i dag en lederstilling.

Mange pædagoger arbejder i en lang række private og offentlige virksomheder, hvor de får job som eller beskæftiger sig med:

• Innovation.
• Omsorg.
• Coaching.
• Vejledning.
• Jobrådgivning.
• Creative Manager.
• Pædagogisk konsulent.
• Organisationskonsulent.
• Stresskonsulent.

Videreuddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som pædagog åbnes døre til:

• Kurser.
• Efteruddannelser.
• Diplomuddannelser.
• Masteruddannelser
• Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter.

Kurser og efteruddannelse

Professionshøjskoler, fagforeninger, kommuner og virksomheder udbyder løbende temadage, konferencer og kurser for pædagoger.

Du kan også finde længerevarende efteruddannelser for pædagoger.

Diplomuddannelser

Når du har mindst to års praktisk erfaring som pædagog, kan du bygge ovenpå med en diplomuddannelse. Diplomuddannelser udbydes især af professionshøjskoler.

Der findes en lang række pædagogiske diplomuddannelser, og du kan også specialisere dig via en diplomuddannelse i ledelse, i vejledning, i familieterapi eller andet.

Masteruddannelser

Du har også mulighed for at søge optagelse på masteruddannelser, som udbydes af universiteter eller af professionshøjskoler og universiteter i samarbejde.

Se f.eks. mere om masteruddannelser ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

Optagelseskrav er forskellige, og du kan læse om optagelseskrav for den enkelte masteruddannelse hos den institution, som udbyder uddannelsen.

Kandidatuddannelser

Universiteterne udbyder kandidatuddannelser, som er overbygningsuddannelser til bachelorer.

Se f.eks. mere om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

På nogle kandidatuddannelser kan pædagoguddannede optages. Kontakt universitetet for mere information om optagelseskrav.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskvotienter via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2021 via kvote 1:

• Pædagoguddannelsen i Svendborg: 2,9.
• Pædagoguddannelsen i Jelling: Alle optaget.
• Pædagoguddannelsen i Odense: 5,7.

Standby-plads i 2021:

• Pædagoguddannelsen i Svendborg: Alle optaget.
• Pædagoguddannelsen i Odense: 3,5.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
• 4 HF-fag. Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, samfundsfag på C-niveau, ét valgfrit fag på C-niveau.
• Pædagogisk Assistent Uddannelse med dansk på C-niveau, samfundsfag på C-niveau, engelsk på E-niveau.
• Social- og Sundhedsassistent med dansk på C-niveau, naturfag på C-niveau, engelsk på D-niveau.
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) samt Studieprøven eller Dansk A og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel Kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres erfaring tæller

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
• Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper eller voksen pædagogisk grunduddannelse).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge. Fx i institutioner eller lignende for børn, unge eller voksne. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivillige arbejde.
• Om du er eliteidrætsudøver jfr.kriterierne for UCL Elitesport.

Fordeling af studiestartstidspunkt

UCL fordeler studiestartstidspunkt med udgangspunkt i dit ønske. Det betyder, hvis du fx ønsker vinterstudiestart, vil vi tage udgangspunkt i dette ønske, når vi fordeler alle optagne studerende på de uddannelser, som har mere end én studiestart om året. 

Det sker dog hvert år, at der på en række uddannelser er flere ansøgere til ét studiestartstidspunkt, end der er pladser. I disse tilfælde fordeles studiepladserne efter kvote 1 og 2 samt adgangsgrundlag. Det er derfor ikke ensbetydende med, at alle på kvote 1 starter til september, da vi ønsker en så harmonisk fordeling af studiestartstidspunkter, som muligt. Vi tager derfor ikke dit køn, alder eller bopæl i betragtning, når vi fordeler studiestartstidspunkt. 

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 202 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 156 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 64 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 64 studerende i Jelling. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Ved studiestarten om vinteren (februar) optager vi 66 studerende i Svendborg. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2. 

Fik du ikke dit ønskede studiestartstidspunkt? 

Hvis du får tildelt en anden studiestart end den, du har ønsket, vil det på de fleste af de uddannelser, der har to studiestartstidspunkter, være muligt at melde sig på en bytteliste. Her står du i kø til at bytte din studiestart. Hvis du eksempelvis er blevet tildelt en studiestart i februar, men ønsker at starte i september, kan du muligvis blive tilbudt den ønskede studiestart, hvis du melder dig på byttelisten. Hvis det bliver aktuelt at få byttet studiestartstidspunktet, vil vi kontakte dig. 

Det vil være muligt for dig at tilmelde dig byttelisten, når du har bekræftet den tilbudte studieplads på NemStudie.  

Du kan orientere dig om studiestartstidspunkter på de enkelte uddannelsers sider.

Betinget optag

På denne uddannelse tilbyder vi betinget optag. Det betyder, at du kan søge ind, før du opfylder enkelte specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventes at afslutte faget.

Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået de specifikke fag.

Du kan både søge betinget optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Standby pladser

Ønsker du at læse mere om standby og venteliste? 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Studievejledning

Find den rette studievejleder for denne uddannelse her på siden.

Ung til ung-vejledning ved studerende

På Pædagoguddannelsen i Jelling kan du også snakke med vores studentervejleder om, hvordan det er at være studerende på Pædagoguddannelsen i Jelling.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

SU-hotline på 6318 4141

• Tirsdag kl. 12:00-15:00
• Torsdag kl. 09:00-12:00

Su.dk.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Susanne Nedergård Hansen, SPS-vejleder, 63 18 31 31 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Hvis du vil besøge uddannelsen, er her lidt forskellige måder, du kan gøre det på.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen.
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
• Snakke med studerende og undervisere.

Hvor kan jeg komme i studiepraktik?

Du kan komme i studiepraktik på pædagoguddannelsen i:

• Odense (i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Svendborg)
• Jelling

NB: Studiepraktikken på Pædagoguddannelsen i Odense gennemføres i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Det betyder, at du naturligvis er velkommen til at søge om at komme i studiepraktik hos Pædaoguddannelsen i Odense, selvom du overvejer at søge ind i Svendborg.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Studerende for en dag

Studerende for en dag er et tilbud til dig, der er i gang med eller som har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og som går med seriøse overvejelser om at vælge en af UCL’s uddannelser.

Mere om Studerende for en dag

Hvor kan man læse til pædagog?
Man kan læse til pædagog i Odense, København, Hillerød, Rønne, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster, Vordingborg, Jelling, Svendborg, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Holstebro, Ikast, Randers, Aarhus, Viborg, Horsens, Grenaa, Hjørring, Aalborg og Thisted.

Hvad er en aktpædagog?
AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. En AKT-pædagog arbejder med børns trivsel i skolen eller i andre pædagogiske miljøer.

Hvor kan man arbejde som pædagog?
Som uddannet pædagog kan du få job i børne-, ungdoms- og vokseninstitutioner.

Hvad er forskellen på pædagog og pædagogisk assistent?
Både pædagogen og den pædagogiske assistent arbejder med børn, unge eller voksne. Den pædagogiske assistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor pædagoguddannelsen er en professionsbachelor. Den pædagogiske assistent hjælper pædagoger med det pædagogiske arbejde.

Hvad er forskellen på pædagog og socialpædagog?
Vælger du social- og specialpædagogik bliver du uddannet socialpædagog. Som socialpædagog arbejder du udelukkende med socialt udsatte mennesker i alle aldre. Du kan for eksempel arbejde md handicappede, hjemløse, misbrugere og udsatte børn og unge.Vælger du social- og specialpædagogik bliver du uddannet socialpædagog. Som socialpædagog arbejder du udelukkende med socialt udsatte mennesker i alle aldre. Du kan for eksempel arbejde md handicappede, hjemløse, misbrugere og udsatte børn og unge..

Hvad kan jeg blive som pædagog?
På pædagoguddannelsen kan du specialisere dig inden for en af disse tre retninger: Dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik.

Hvad kræver det at blive pædagog?
For at blive pædagog skal du have én af disse fire uddannelser: 1) En gymnasial eksamen eller et særligt HF-forløb. 2) En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen med bestået dansk C, naturfag C og engelsk D, eller den pædagogiske assistentuddannelse/den pædagogiske grunduddannelse med bestået dansk C, samfundsfag C og engelsk E. 4) Fire gymnasiale enkeltfag: Dansk A, engelsk B, samfundsfag C samt et valgfrit fag på C-niveau.

Hvor lang tid tager det at blive pædagog?
Det tager 3,5 år at uddanne sig til pædagog.

Hvor meget tjener en pædagog?
Gennemsnitslønnen for pædagoger lå på 28.100 kr. pr. måned 2018.