Dagtilbud
Kontakt
Vejledning og sparring
På denne side får du et overblik over, hvad UCL kan tilbyde inden for dagtilbudsområdet.
Vi orienterer løbende om tiltag og aktiviteter, der taler ind i aktuelle dagsordener, ligesom du finder genveje til, hvordan vi kan understøtte jeres arbejde både på region-, kommune- og institutionsniveau.
På UCL bygger vi bro mellem viden og praksis i samspillet mellem forskning, grunduddannelser og efter- og videreuddannelse.
Kontakt os, hvis I har spørgsmål eller blot nysgerrige på at høre mere.
Flere veje til kompetenceudvikling
Nedenfor har vi samlet vores kurser og moduler til dagtilbudsområdet.
I kan tilmelde jer de viste forløb, men ønsker I et forløb tilpasset jeres institution, udarbejdes indhold og format altid i tæt dialog med jer.
Tag fat i os for at høre mere.

Uddannelser
Som pædagog kan du udvikle din profil i flere retninger.
Du kan specialisere dig inden for særlige områder, varetage vejledningsopgaver eller få ansvar for udvikling af praksis og faglige indsatser i din institution.
Det pædagogiske arbejde med børn og unge er fortsat fundamentet, men gennem målrettet kompetenceudvikling kan du opbygge en faglig specialistprofil og åbne nye muligheder i dit arbejdsliv.
Kompetencer udvikles gennem hele livet, og efter- og videreuddannelse giver mulighed for at styrke både din faglighed og dine karrieremuligheder.
Fordyb dig i den pædagogiske hverdag og få nye perspektiver på blandt andet børns deltagelse, leg, relationer, fællesskaber og kvalitetsudvikling.
Du arbejder tæt på din egen praksis og får viden og redskaber til at udvikle de pædagogiske lege- og læringsmiljøer.
Styrk din rolle som faglig sparringspartner, vejleder og drivkraft for udvikling i dagplejen.
Retningen sætter fokus på vejledning, faglig ledelse, professionel dømmekraft og på at skabe sammenhæng mellem styringskrav og en meningsfuld pædagogisk praksis.
Bliv stærkere til at understøtte kollegers læring, faglige udvikling og fælles faglighed.
Du arbejder blandt andet med vejledning, relationer, konflikter, positionering og de mentale og følelsesmæssige dynamikker, der spiller ind, når mennesker skal lære og udvikle sig sammen.
Bliv stærkere til at understøtte studerendes læring, refleksion og udvikling i praksis.
Du arbejder blandt andet med vejledning, relationer, feedback, læringsmiljøer og de faglige og personlige udviklingsprocesser, der er en del af et praktikforløb.
Få nye perspektiver og handlemuligheder i arbejdet med børn i udsatte positioner.
Retningen sætter fokus på deltagelse, inklusion, neurodiversitet, relationer og det tværprofessionelle samarbejde omkring børn, der har brug for noget særligt – inden for de fællesskaber, de allerede er en del af.
Styrk din rolle som sprogvejleder og drivkraft for det sprogpædagogiske arbejde i dagtilbud og skole.
Du arbejder blandt andet med børns sproglige udvikling, sprogpædagogiske indsatser, vejledning af kolleger og samarbejde med forældre om at skabe de bedste betingelser for børns sprog.
Kurser
Styrk fagligheden med et kursus, der gør en forskel i praksis.
Vælg mellem korte kurser og fagspecifikke kurser, som kan gennemføres som åbne forløb eller tilpasses jeres aktuelle behov.
Se aktuelle kurserDesign jeres eget forløb
Hvis I selv eller på tværs af institutioner kan samle et hold, kan vi sammen skræddersy et forløb til jer.
Målrettet jeres praksis
Det giver jer en unik mulighed for at være med til at tone kursus- eller uddannelsesaktiviteterne til jeres praksis.
Tid, sted og format
I kan også få indflydelse på tid og sted for forløbet. Ligesom vi sammen tilpasser formatet til jeres behov.
Ansøgning til fonde og puljer
Skal I i gang med at søge midler til kompetenceudvikling?
Vi hjælper jer trygt gennem hele processen fra idé til ansøgning og videre til gennemførelse og afrapportering.
Vi har stor erfaring med at udvikle stærke fonds- og puljeansøgninger i tæt samarbejde med institutioner.
Vi har bl.a. samarbejdet med Vejle Kommune, Odense Kommune, FGU Syd- og Midtfyn, Middelfart Gymnasium og Kold College.
Vi kan hjælpe jer med
Vi kan udarbejde ansøgningen for jer. I bidrager med jeres faglige viden og data gennem møder og interviews, og I får naturligvis mulighed for at kommentere ansøgningen undervejs.
Vi sikrer, at ansøgningen lever op til alle krav, kriterier og formelle forventninger.
Når midlerne er hjemtaget, følger der ofte omfattende administrative krav.
Vi kan støtte jer i den løbende administration herunder:
- Dokumentation af fremdrift
- Resultater
- Medfinansiering samt rapportering til fonden
De administrative opgaver er ofte fuldt finansierede og indgår derfor som en naturlig del af det budget, vi udarbejder sammen med jer.
Vi kan også bidrage til projektledelsen og sikre fremdrift, koordinering og kvalitet i gennemførelsen.
Det giver jer ro til at fokusere på den faglige udvikling, mens vi understøtter struktur og overblik.