Jordbrugsteknolog

Erhvervsakademiuddannelse

Vær med i front, når der arbejdes med formidling og rådgivning inden for jordbrug, natur og miljø.

For dig der ønsker en uddannelse med fokus på natur, dyr og miljø

Jordbrugsteknolog-uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med formidling, rådgivning, produktion, udvikling og ledelse inden for jordbrug, natur og miljø.

Kendetegnet ved uddannelsen her er, at der er vide rammer for, så du kan komme til at arbejde med dine specifikke interesser.

På uddannelsen lægges der vægt på, at du opnår færdigheder i anvendelsen af tidssvarende teknologier og metoder, ligesom der lægges vægt på tværkulturelt, og internationalt indhold.

Under uddannelsen opnår du derfor viden om emner som globalisering, ledelse og kommunikation.

Uddannelsen er praksisorienteret og målrettet de behov, der er i erhvervslivet. Jobmulighederne er derfor mange både i Danmark og i udlandet.

Jordbrugsteknolog er et 2-årigt fuldtidsstudie, der løber over fire semestre. Uddannelsen er opdelt i en række obligatoriske fagområder specialisering, praktikperiode og afsluttende eksamensprojekt.

Gennem uddannelsen skal du bl.a. gennem følgende obligatoriske fagområder:

  • Globalisering
  • Erhvervs- og virksomhedslære
  • Ledelse og kommunikation
  • Jordbrugets styringssystemer 

Specialiseringen bygger på den studerendes eget valg af studieretning, valgfrie elementer og praktiksted. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:

  • Husdyrproduktion
  • Planteproduktion
  • Miljø og natur

Valg af studieretning skal foretages inden studiestart.

Undervisning med tæt kontakt til erhvervslivet

Undervisningen på studiet er afvekslende, tværfaglig og projektorienteret. Som studerende udvikles dine personlige kompetencer gennem stor selvstændighed i studiearbejdet. Individuelle projekter med udgangspunkt i dine egne interesser giver dig god erfaring med at styre projekter.

Du vil også skulle samarbejde med de øvrige studerende, f.eks. i projekter og gruppearbejde, hvor der skal nås fælles mål, og dine sociale kvalifikationer styrkes derved også.

Der er mulighed for udlandsophold i løbet af studiet, hvor enkelte dele af uddannelsen kan tages på udenlandske institutioner (skal godkendes af erhvervsakademiet).

På studiet har du også kontakt til erhvervslivet, bl.a. gennem foredrag, opgaver, projekter og et obligatorisk praktikforløb, der giver mulighed for samarbejde med virksomheder. Derved får du opbygget og styrket dit erhvervsnetværk allerede i studietiden.

Gode råd før studiestart

Du vil komme rigtig godt fra start på uddannelsen, hvis du er opmærksom på følgende:

  • Dine kompetencer inden for IT*, Matematik* og Kemi* bør være opdaterede ved studiestart, idet disse kompetencer skal bruges hele vejen igennem uddannelsen
    • Kontakt en studievejleder, hvis du har brug for gode råd om studieforberedende fag eller kurser
  • Vi har forskellige arbejdsformer på uddannelsen. Du skal både kunne arbejde individuelt og i grupper, både i dagligdagen og til eksamen
    • Det er en vigtig forberedelse til arbejdsmarkedet, at du kan samarbejde med andre
    • Mange af vores eksamener er tværfaglige. Det er derfor ikke muligt at tage et enkelt fag ad gangen, og det er derfor ikke muligt at studere på deltid. Du skal således være parat til at yde en studieindsats svarende til et fuldtidsjob
    • Hvis du har personlige udfordringer, som kræver støtte undervejs på uddannelsen, kan vi tilbyde forskellige løsninger. Kontakt en studievejleder, eller læs mere på vores hjemmeside under afsnittet SPS

* Emner der er relevante at se nærmere på inden studiestart:

IT

  • Regneark
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsprogrammer

Matematik

  • Ligninger
  • Brøker
  • Procenter

Kemi

  • Det periodiske system
  • Kemiske reaktioner
  • Grundstoffet carbon
  • Syre-base kemi
  • Redox og sikkerhed
  • Sikkerhed
  • Kemisk regning

Som studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har du gode muligheder for at få en international profil på din uddannelse. Afhængig af dit uddannelsesvalg kan du deltage i internationale to-ugers moduler, studere et semester i udlandet, være i praktik i udlandet eller deltage i nogle af vores internationale projekter.

Vi lever i en global verden, og du skal efter afsluttet uddannelse kunne konkurrere i denne verden. International viden og erfaring er derfor til stor gavn for dig, men også for samfundet som helhed. Du får indsigt i andre landes udvikling og kulturer, hvilket kan gøre dig mere attraktiv på det danske og det internationale arbejdsmarked.

At studere i en anden kultur er et eventyr, der giver dig erfaringer og færdigheder for livet. Du vil udvikle dig selv, fagligt såvel som personligt, og du vil få venner og kontakter i hele verden.

Læs mere om dine muligheder her

Studerende ved verdenskort

En af de ting, der i særlig grad kendetegner din uddannelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er, at den er praksisnær. Det giver både udslag i de praksisnære problemstillinger, du arbejder med i undervisningen og i de mange projekter og virksomhedsbesøg, der er gennem studiet. Men den stærke tilknytning til praksis kommer nok mest tydeligt til udtryk i den praktikperiode, som er en vigtig og integreret del af alle UCL’s uddannelser.

Praktikperioden er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af ’ude i den virkelige verden’. Praktikperioden giver dig samtidig mulighed for at få en god idé om, hvad du vil med din uddannelse. Begge dele er brugbare kompetencer, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod. 

Jobmuligheder

Du vil kunne få job indenfor områder såsom:

  • Miljøforvaltning
  • Miljøtilsyn (kommuner)
  • Naturforvaltning og naturvejledning
  • Undervisning på landbrugsskoler og tekniske skoler
  • U-landsprojekter
  • Rådgivning, f.eks. på landbrugets rådgivningscentre og i private rådgivningsvirksomheder
  • Køb, salg og rådgivning i f.eks. korn- og foderstoffirmaer samt frøfirmaer
  • Produktions- og driftsledelse ved fødevareproducenter, landbrug og gartneri
  • Driftsledelse på store jordbrug i ind- og udland.

Videreuddannelse

Når du er færdig som jordbrugsteknolog, har du mulighed for at læse følgende top up uddannelser:

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge enten i kvote 1 eller i kvote 2. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Gymnasiale uddannelser  (kvote 1)

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Specifikke adgangskrav: Matematik C og Bioteknologi A eller Kemi C.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

  • Gymnasialuddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF). Det er et krav, at Matematik C og Bioteknologi A eller Kemi C er bestået
  • Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
    • Anlægsgartner (trin 2)
    • Dyrepasser (trin 2)
    • Gartner (trin 2)
    • Greenkeeper (trin 2)
    • Landbrugsuddannelsen (med specialer)
    • Produktionsgartner (trin 2)
    • Skov- og naturteknik (trin 2)
    • Væksthusgartner (trin 2)

Ingen specifikke adgangskrav.

  • Adgang med andre erhvervsuddannelser. Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere. Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten Bioteknologi A eller Fysik C eller Kemi C eller Naturfag C
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Ingen specifikke adgangskrav.
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen. Du skal endvidere have bestået Studieprøven eller du skal dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk. Dokumentationen skal sendes til institutionen inden studiestarten - Specifikke adgangskrav: Matematik C og Bioteknologi A eller Fysik C eller Kemi C eller Naturfag C
  • Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel Kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på følgende kriterier:

  • Gennemsnit af karakterer på den adgangsgivende uddannelse
  • Karakterer på specifikke adgangskrav
  • Indhold i motivationsskrivelse
  • Barselsorlov på mindst ½ år sammenlagt
  • Beståede eksamener på andre uddannelser svarende til mindst 30 ECTS
  • Erhvervserfaring svarende til mindst ½ års fuldtidsarbejde
  • Højskoleophold på mindst ½ år i sammenhæng
  • Militærophold på mindst ½ år sammenlagt
  • Udlandsophold på mindst ½ år i sammenhæng.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

På denne uddannelse er der adgangsbegrænsning.

Ved sommeroptaget optager vi 38 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 30% i kvote 1 og 70% i kvote 2.

Minimums dimensionering

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Sådan søger du om optagelse

Søg om optagelse online ved at klikke på knappen ”ansøg nu”.

Bemærk: Når du udfylder ansøgningen, vil du blive bedt om at vælge en af de nedenstående studieretninger. Det er dog ikke bindende, idet du kan nå at vælge om, efter at du har hørt mere om de enkelte studieretningers indhold efter studiestart.

  • Husdyrproduktion
  • Planteproduktion
  • Miljø og natur

Hvis du mangler et bestemt fag på et bestemt niveau for at kunne optages, kan du stadig søge ind under disse forudsætninger:

  • Du skal være tilmeldt det fag, du mangler, f.eks. et Gymnasialt Suppleringskursus eller et HF fag, som du afslutter før studiestart.
  • Du skal markere i ansøgningen, at du er tilmeldt et suppleringskursus, som du afslutter før studiestart.
  • Som bilag til ansøgningen skal du vedhæfte din bekræftelse på optagelsen på suppleringskurset.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via UCL’s optagelsesportal den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På UCL's optagelsesportal kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På optagelsesportalen kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

UCL's optagelsesportal.

Merit

Vil du vide, om du kan få merit?
Læs mere her.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Hanne Søndergaard Studie- og SPS-vejleder - Træffetider: mandag kl. 9-12, onsdag kl. 10-13 samt fredage (d. 7/2, 6/3, 1/5 og 29/5)) kl. 10-12
Lone Munkholm Madsen Studiesekretær

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav
  • Ansøgningsprocedure
  • Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Den 28. juli får du svar på, om du bliver optaget på det studie, du har søgt ind på. 

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Bemærk at Optagelsen holder ferielukket i uge 29 og 30. 

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Vi opdaterer her på siden, når vi kender tidspunktet for næste åbent hus.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
  • Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Du er velkommen til at komme på besøg og opleve undervisningen på Jordbrugsteknologuddannelsen i Odense.

Hvad kan jeg opleve på studerende for en dag?

Studerende for en dag kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om Jordbrugsteknologuddannelsen er noget for dig.

Dagen vil give dig mulighed for at:

  • Få et indtryk af studiemiljøet.
  • Opleve undervisningen på uddannelsen og fornemme det faglige niveau.
  • Snakke med studerende om uddannelsen, studiemiljøet mv.
  • Få en rundvisning på uddannelsen og bl.a. se vores studiefaciliteter.

Du bestemmer hvad du vil opleve

Du bestemmer selv, hvor langt dit besøg skal være, og hvad du gerne vil opleve.

Kontakt

Kontakt uddannelsens studievejleder og lav en aftale om et besøg.

  • Hanne Søndergaard
    Studievejleder
    hso@ucl.dk eller 2115 3562

Optagelse - kontakt os

Optagelsesvejledningen 

63 18 33 33
optagelse@ucl.dk.

Kontakt UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:
·         Adgangskrav
·         Ansøgningsprocedure
·         Optagelse

Den 28. juli får du svar på UCL’s Optagelsesportal, om du bliver optaget på det studie, du har søgt ind på.

!OBS: Optagelsen holder ferielukket i uge 29 og 30.