Logistikøkonom

Erhvervsakademiuddannelse

Logistikøkonomuddannelsen er for dig, der drømmer om at binde verden sammen ved hjælp af effektiv planlægning og koordinering.

  • Indkøb og supply chain
  • Produktionsplanlægning
  • Transport og lager
Varighed 2 år (3 mdr. praktik)
Sted Vejle
Vejle
Studiestart September
Næste ansøgningsfrist 5. juli kl. 12
5. juli kl. 12
Kontakt os Kontakt os

Uddannelsen på 2½ minutter

Hør hvorfor Mikal og Henriette valgte logistikøkonomuddannelsen 2:18

Arbejdsliv og karriere

Effektiv logistik binder verden sammen – og er med til at sørge for, at forbrugere og virksomheder får varer leveret til tiden.

Som logistikøkonom kan du arbejde indenfor transport, luftfart eller produktions- og handelsvirksomheder.

Du kommer til at spille en central rolle i virksomheders planlægning, og det er derfor afgørende, at du kan holde overblik og koordinere ud fra et helhedssyn

Som færdiguddannet logistikøkonom vil du typisk få job med titel som fx:

  • Logistikkonsulent
  • Supply Chain (SC) Coordinator
  • Produktionsplanlægger
  • Transportplanlægger
  • Indkøber
  • Indkøbskonsulent
  • S&OP koordinator
  • Logistikchef

Du kan bl.a. få job hos:

  • Rederier
  • Speditører
  • Shippingfirmaer
  • Produktions-, handels- og servicevirksomheder

Som logistikøkonom får du kompetencer inden for bl.a. international økonomi og sprog, der giver dig gode muligheder for at arbejde i udlandet.

Når du er færdig som logistikøkonom, har du mulighed for at blive professionsbachelor med en af følgende 1½-årige top up-uddannelser:

International handel og markedsføring

Innovation og entrepreneurship

Sport Management

Financial Controller

E-handel

Du kan også læse Value Chain Management med merit. Uddannelsen udbydes ikke på UCL.

Uddannelsesforløb og praktik

Uddannelsen til logistikøkonom er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse bestående af 1,5 års undervisning og 3 mdr. praktik.

Du får en udfordrende uddannelse, der giver dig spidskompetencer indenfor logistik, international økonomi og sprog. 

Under uddannelsen fokuserer vi på højaktuelle problemstillinger indenfor dit fagområde bl.a. ved at invitere erfarne fag- og branchefolk inden for til gæsteforelæsninger.

Danske virksomheders internationale konkurrenceevne har afgørende betydning

Har du forstand på logistik og transport, har danske virksomheder brug for dig.

Gode medarbejdere med logistisk overblik er uundværlige, når danske virksomheder skal erobre nye markeder og vinde markedsandele.

Virksomhedernes evne til at klare sig i konkurrencen styrkes gennem omhyggelig analyse, planlægning og kontrol af produktions-, lager- og transporttider.

En effektiv logistisk værktøjskasse
Som logistikøkonomen er din værktøjskasse fyldt med viden om forskellige transportmåder, forsikringsforhold, leveringsbetingelser, betalingsformer samt markedsføring.

Sprogundervisningen på logistikøkonomuddannelsen gør dig i stand til at handle både nationalt og internationalt.

Hvad er logistik?

Effektiv logistik binder verden sammen – og er med til at sørge for, at forbrugere og virksomheder får varer til tiden. 

  • Logistik indebærer målrettet styring af materialestrømme ved fremstilling og distribution af varer
  • Logistik står for helhedssyn og koordination på tværs. Hele tankegangen bag logistik er levering til tiden, ingen fejl og ingen unødvendige lagerbeholdninger
  • Gode informationssystemer, høj kvalitet og tæt samarbejde er andre nøgleord
  • Bedre indtjening, mere tilfredse kunder og glade samarbejdspartnere er resultatet, når virksomheder ansætter dygtige logistikmedarbejdere.

Praktisk information 

  • Praktikken finder sted på 4. semester og har en varighed af 3 måneder. 
  • Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads. 
  • Praktikperioden er ulønnet og SU-berettiget. 

Om praktikken 

Praktikperioden på logistikøkonomuddannelsen er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af i den virkelige verden, hvor du får mulighed for at varetage samme opgaver som en færdiguddannet. 

Du udvikler dig både fagligt og personligt under praktikperioden og får et godt billede af, hvad du vil med din uddannelse, når du er færdig.  

Teori og praksis går hånd i hånd

Dine erfaringer fra praksis er meget værdifulde, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.   

En praktikplads er desuden en enestående chance for at udvide dit netværk i erhvervslivet og er ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet efter studiet.  

Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Som studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har du gode muligheder for at få en international profil på din uddannelse. Afhængig af dit uddannelsesvalg kan du deltage i internationale to-ugers moduler, studere et semester i udlandet, være i praktik i udlandet eller deltage i nogle af vores internationale projekter.

Vi lever i en global verden, og du skal efter afsluttet uddannelse kunne konkurrere i denne verden. International viden og erfaring er derfor til stor gavn for dig, men også for samfundet som helhed. Du får indsigt i andre landes udvikling og kulturer, hvilket kan gøre dig mere attraktiv på det danske og det internationale arbejdsmarked.

At studere i en anden kultur er et eventyr, der giver dig erfaringer og færdigheder for livet. Du vil udvikle dig selv, fagligt såvel som personligt, og du vil få venner og kontakter i hele verden.

Læs mere om dine muligheder her

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

På 1. semester beskæftiger du dig med fagområdet virksomheden og markedet.

Du vil komme til at arbejde med følgende fag:

Logistik (12 ECTS)

Økonomi (7 ECTS)

Communication and negotiation (3 ECTS)

Statistik (3 ECTS)

Organisation/ledelse (5 ECTS)

På 2. semester beskæftiger du dig med fagområdet Indkøb og distribution. 

Du vil komme til at arbejde med følgende fag:

Indkøb (7 ECTS)

Produktion (7 ECTS)

Økonomi (4 ECTS)

Indkøbsjura (4 ECTS)

Statistik (2 ECTS)

Organisation (3 ECTS)

Communication and negotiation (3 ECTS)

På 3. semester beskæftiger du dig med fagområdet Distribution og Supply Chain Management.

Du vil komme til at arbejde med følgende fag:

Distribution (7 ECTS)

Transportjura (4 ECTS)

Projektstyring (4 ECTS)

Supply Chain Management (5 ECTS)

Valgfag (10 ECTS)

Praktik (15 ECTS)

Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)

Vær med til at binde verden sammen

0:15

Byg ovenpå uddannelsen og bliv bachelor

Når du er færdig som logikstikøkonom, kan du læse videre på en overbygning og blive professionsbachelor på kun 1½ år. Se dine muligheder i kassen til højre.

Top up uddannelser (1,5 år)

Studiested og studieliv

Campus ligger meget centralt - tæt på både gågaden, Bryggen, banegården og Streetfood Vejle.

 

UCL Boulevarden
Boulevarden 25
7100 Vejle

Campus

UCL’s campus på Boulevarden ligger centralt i studiebyen Vejle. Her har du fx ikke langt til den hyggelige gågade og centret Bryggen, eller til lækker mad i Vejle Streetfood og kreative fællesskaber i Spinderihallerne. DGI Huset med svømmehal og andre sportsfaciliteter er næsten på den anden side af gaden, så der er god mulighed for motion. Og så kan du invitere kammeraterne med i Mariaparken.

300 Studerende
9 Uddannelser

Iværksætterdrømme?

Drømmer du om at skabe egen virksomhed eller udvikle videre på din forretningsidé, mens du er studerende?

Så kan du blive en del af Spinderihallernes virksomhedsfællesskab. Her har UCL et lille kontormiljø, hvor du kan sidde sammen med andre iværksætterlystne studerende. I Spinderihallerne finder du også prototypeværkstedet FabLab, hvor du kan bruge de nyeste digitale teknologier. 

SPOT

På UCL’s campus på Boulevarden finder du den hyggelige fredagsbar Spot. Fredagsbaren er drevet af studerende, der i løbet af semestret byder indenfor til en gang at drikke og en god sludder og hygge med studiekammeraterne. Der bliver også inviteret til events og fester i forbindelse med fx Halloween, ligesom de også gerne lægger kræfter i en god FIFA-turnering eller et standup-arrangement.

Events på tværs af campusser

Med en placering næsten dør om dør med UCL’s campus på Boulevarden vil du som studerende på Vestre Engvej også kunne opleve et endnu større studiefællesskab, når der afholdes arrangementer og events på tværs af campusserne. Både fredagsbarerne og studiemiljøkoordinatorerne arrangerer løbende både semesterstartfester, konkurrencer og andre fede events på tværs.

Adgangskrav og ansøgning

Uddannelsen har frit optag. Det betyder, at alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, og som har søgt rettidigt, vil blive tilbudt en studieplads.

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Vi optager 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2. Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B og enten Matematik C, Erhvervsøkonomi C eller Virksomhedsøkonomi C.

Kvote 1 - generel information

Adgangsgivende eksamen

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B og enten Matematik C, Erhvervsøkonomi C eller Virksomhedsøkonomi C.

Relevant 3-årig erhvervsuddannelse
Du kan søge ind med følgende uddanelser uden nogen specifikke adgangskrav:

  • Buschauffør i kollektiv trafik (trin 3)
  • Handelsuddannelse (med specialer)
  • Kontoruddannelse (med specialer)
  • Kranuddannelsen (trin 3)
  • Kørselsdisponent
  • Lager- og terminaluddannelsen (trin 3)
  • Personbefordringsuddannelsen (trin 3)
  • Postuddannelsen (trin 3)
  • Turistbuschauffør (trin 2)
  • Vejgodstransportuddannelsen (trin 3)

Erhvervsuddannelse på mindst 3 år 
Alle fuldførte erhvervsuddannelser på min. 3 år
Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B og Matematik C. 

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen

Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Krav til bilag

Kvote 2 - generel information

Sådan søger du ind

Du skal søge ind via optagelse.dk.
Her finder du også vejledning til ansøgningsskema.
optagelse.dk

UCL's guide til ansøgning

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie 28. juli. Dog fredagen før, hvis 28. juli er en lørdag eller søndag. Følg din ansøgning på nemStudie.dk

FAQ om svar

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

KOT-nr. til ansøgning

Vejle
september 87060

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag: 13.00-15.00 Torsdag: 10.00-12.00 Lukket i påsken fra 25. marts til 1. april.

Skriv til os

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Optagelse og vejledning

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

SU og studievejledning

Udannelsen giver ret til SU.

Vejledning og ansøgning på su.dk

Hjælp og vejledning under dit studie.

Studievejledningen

Specialpædagogisk støtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

SPS – Specialpædagogisk Støtte

Besøg uddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse -  og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.

Studerende for en dag

Studiepraktik uge 43

Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Studiepraktik

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

For virksomheder

Få en praktikant

Som virksomhed kan du få en studerende i praktik i din virksomhed i 3-12 måneder afhængig af uddannelsen.

Den studerende skal i praktikken indgå i den daglige drift og være med til at løse arbejdsopgaver i din virksomhed.

Fordele for virksomheden

  • Få tilført ny viden til din virksomhed
  • Prøv en potentiel kommende medarbejder af
  • Få en eksra ressource i en travl hverdag
Få en praktikant

FAQ

Hvad laver en logistikøkonom?

Lignende uddannelser