Familieterapi og relationel praksis

Diplomuddannelse

Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis er for dig, som ønsker at kvalificere dig til at undersøge og arbejde med problemer i familier, specialpædagogisk praksis og andre kontekster, hvor det relationelle og samtalerne om relationer er i fokus. 

Tag en diplom i familieterapi og sæt fokus på relationer i samtalerne

Med en Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis bliver du klædt på til at arbejde relationsbaseret med børn, unge og voksne. Du får grundig teoretisk og metodisk indføring og færdigheder, der gør dig i stand til at indgå i en åben dialog med børn, unge og voksne med respekt for familiens egne kompetencer og positioner.

Du bliver kvalificeret til at arbejde med forandringsprocesser og konflikter i hele familien, men også det private og professionelle netværk omkring dem. 

Når du har taget en diplomuddannelse i familieterapi, er du kvalificeret til at arbejde som familieterapeut, familierådgiver, familiebehandler eller familievejleder. 

Du kan hjælpe familier ved at arbejde med de problemer, der relaterer sig til familiens medlemmer indbyrdes og i forhold til omgivelserne. Du lærer at gennemføre terapeutiske og behandlingsmæssige samtaler, som løsner op for konflikter mellem parterne. 

Gennem familieterapeut uddannelsen arbejder du med: 

  • Teorier og metoder i familieterapi og relationel praksis 
  • Indsigt i egne værdier og holdninger af betydning for udøvelsen af familieterapeutiske opgaver 
  • Færdigheder i at lede samtaler med familier, enkeltpersoner eller netværk ud fra system- og relationsorienterede metoder 
  • Systemiske, narrative og løsningsorienterede tilgange 

Målgruppe

En diplom i familieterapi er målrettet pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og andre faggrupper, der ønsker at kvalificere sig til arbejdet som familieterapeut, eller som på anden måde arbejder med udsatte familier, børn og unge, hvor der er et fokus på relationelle problematikker. 

For at blive optaget skal du have en videregående uddannelse og mindst to års praktisk erfaring fra dit fag. 

Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis hos UCL er medlem af STOK - Dansk Forening for Systematisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Med diplomuddannelsen i Familieterapi og relationel praksis er det også muligt at søge om optagelse i Dansk Psykoterapeutforening.

Moduler og opbygning

30 ECTS Obligatoriske moduler
15 ECTS Valgfrie moduler
15 ECTS Afgangsprojekt

Diplomuddannelsen i Familieterapi og relationel praksis omfatter 60 ECTS. 

Uddannelsen er tilrettelagt med obligatoriske moduler og valgmoduler (tre obligatoriske og to valgfrie samt et afgangsprojekt), der er opdelt i ugemoduler og forløber over 2,5 år.

Det forventes, at de studerende følger hele uddannelsen, hvorved det i tilmeldingen til modulet Videnskabsfilosofi og videnskabsteori i familieterapi og relationel praksis kan afkrydses, at hele uddannelsen ønskes.

Det vil dog være muligt kun at tilmelde sig enkelte moduler, såfremt der er plads på holdet.

Uddannelsen kan gennemføres på deltid over maksimalt seks år.

Adgangskrav

For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav.

  1. En uddannelse svarende til mindst en kort eller- mellemlang videregående uddannelse.
  2. To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.

Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.

Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.

Realkompetencevurdering

Ansøgning

Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.

60.000 - 85.000 kr., afhængig af hvilke moduler du vælger.
Du betaler hvert modul for sig.

Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.

Tilskud til efteruddannelse

Hvem kan tage en familieterapi uddannelse?

Diplomuddannelsen i familieterapi er målrettet pædagoger, lærere, socialrådgivere eller andet sundhedspersonale, der ønsker at arbejde med udsatte familier, børn og unge. Du skal have en videregående uddannelse og mindst to års praktisk erfaring.

Hvad laver en familieterapeut?

En familieterapeut samarbejder med familier om at behandle problemer internt i familien og i familiens forhold til omgivelserne. Fokus er på åben dialog med børn, unge og voksne i familien, og familieterapeuten søger at styrke relationerne ved hjælp af terapeutiske og behandlingsmæssige samtaler.

Hvor lang tid tager en familieterapeut uddannelse?

Diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis er et deltidsstudie, der kan tages ved siden af dit fuldtidsarbejde.  Uddannelsen omfatter 60 ECTS og er tilrettelagt med obligatoriske moduler og valgmoduler (tre obligatoriske og to valgfrie samt et afgangsprojekt), der er opdelt i ugemoduler og forløber over 2,5 år.

Har du spørgsmål?