Ergoterapeut

På ergoterapeutuddannelsen lærer du både at forstå menneskers livssituation, og hvordan du kan hjælpe dem til en bedre hverdag.

Ergoterapeutuddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i uddannelsens træningslejlighed, der fx er indrettet med køkken og badeværelse samt i vores innovations- og kommunikationslaboratorie.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Du lærer at hjælpe andre til at få bedre livskvalitet

Ergoterapifagene er kernen i uddannelsen og fylder lidt over halvdelen af uddannelsen. Her lærer du om teorierne bag ergoterapi.

Du lærer om behandlingsprincipper, metoder og kommunikation. Du lærer også, hvordan borgere kan bruge forskellige aktiviteter i en ergoterapeutisk sammenhæng, så de ved mindst mulig hjælp kan opnå størst mulig livskvalitet.

Igennem uddannelsen arbejder du med øvelser, hvor du får lov til at afprøve, udføre og omsætte teori til praksisnære situationer.

Ergoterapeutuddannelsen er et mix af 4 fagområder

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Ergoterapeutuddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder:

• Sundhedsvidenskabelige fag
• Naturvidenskabelige fag
• Samfundsvidenskabelige fag
• Humanistiske fag.

Sundhedsvidenskabelige fag på ergoterapeutuddannelsen omfatter:

• Ergoterapifag
• Sygdomslærefagene indenfor det fysiske og mentale område – herunder kirurgi, neurologi, reumatologi, psykiatri og geriatri

Naturvidenskabelige fag på ergoterapeutuddannelsen omfatter:

• Anatomi
• Fysiologi

Samfundsvidenskabelige fag på ergoterapeutuddannelsen omfatter:

• Sociologi
• Socialpolitik
• Social- og arbejdsmedicin
• Lovgivning der relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse

Humanistiske fag på ergoterapeutuddannelsen omfatter:

• Pædagogik
• Etik
• Psykologi – herunder socialpsykologi, udviklingspsykologi, klinisk psykologi

Alle studerende på UCL’s ergoterapeutuddannelse er sikret praktikplads. 

Ergoterapeutuddannelsen byder på i alt 7 måneders praktik fordelt på 5 praktikforløb.

• Første år har du 2 praktikperioder på hver 1,5 uge.
• Andet år har du 1 praktikperiode på 9 uger.
• Tredje år har du 2 praktikperiode på 10 og 6 uger.

Praktikken svarer til fuld tid.

Hvor kan jeg komme i praktik?

Ergoterapeutuddannelsen i Odense har aftaler med praktiksteder på hele Fyn samt i Vejle og Fredericia.

I praktikken er du hovedsageligt tilknyttet:

• Hospitaler - en traditionel hospitalsafdeling eller en enhed med ergoterapeuter.
• Kommunale bo-, rehabiliterings-, aktivitets- og træningstilbud.

I den kommunale praktik vil en del af indsatsen foregå i borgerens hjem.

Hvad skal jeg lave i praktikken?

Du skal arbejde med aktiviteter og hverdagsliv, og du kan komme til at arbejde med børn, unge, voksne og/eller ældre i praktikken.

Årsagen til at borgerne har problemer med deres aktiviteter og hverdagsliv kan være sindslidelser, brækkede fingre eller lammelser pga. fx en blodprop i hjernen. Årsagen kan også være knyttet til omgivelserne med trapper, mange mennesker på et lille areal, støj, vanskelige computerprogrammer m.v.

I praktikken arbejder du bl.a. med:

• Træning af borgere i daglige aktiviteter eller arbejdsrelaterede funktioner.
• At tilpasse individuelle eller gruppebaserede aktiviteter til børn, voksne og ældre.
• Hjælpemiddelformidling - herunder udvikling og implementering af teknologi.
• Arbejdsmiljø - både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

• Line og Maria var med til at styrke patientoplevelsen på OUH

Hvorfor skal jeg i praktik?

I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med ergoterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Undervisning og vejledning i praktikken

I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er ergoterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Kan jeg tage praktikophold i udlandet?

Ja, det kan du.

Fra 5. semester har du mulighed for at tage et praktik- eller studieophold i udlandet.

Ergoterapeutuddannelsen giver dig både mulighed for at følge særlige talentforløb og for at rejse ud i verden undervejs i dit studieforløb.

Talentforløb på ergoterapeutuddannelsen

I løbet af uddannelsen kan du søge optagelse på særlige talentforløb, hvor du arbejder med et område, du har særlig interesse for.

Talentforløbene kræver en øget arbejdsindsats, og du får mulighed for at få ekstra ECTS-point uden at forlænge uddannelsen.

Læs mere om dine muligheder for ekstra aktiviteter under din studietid på ergoterapeutuddannelsen i pjecen "Til dig der ønsker ekstra udfordringer på studiet".

Til dig der ønsker ekstra udfordringer på studiet.

Udlandsophold

På ergoterapeutuddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 3 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.
• Studietur på 7. semester

De fleste studerende på ergoterapeutuddannelsen kombinerer et praktik- og studieophold i forbindelse med et 3 måneders ophold i udlandet.

Praktik og studieophold i hele verden

Ergoterapeutuddannelsen kan hjælpe dig til en plads i udlandet hos en af vores partnerinstitutioner. Vi har blandt andet aftaler i Belgien, Spanien og Irland.

Nogle studerende vælger også at arrangere deres udlandsophold selv. Ergoterapeutuddannelsen har således haft studerende i Schweiz, Grønland og Island, selv om vi ikke har nogen faste partnerinstitutioner i de lande.

Du kan i princippet studere ergoterapi over hele verdenen – så længe det er muligt for dig at finde et studie- eller praktiksted, som lever op til kravene herhjemme.

Studietur i udlandet

Som studerende ved ergoterapeutuddannelsen har du mulighed for at tage på studietur til udlandet.

Studieturen kan tilrettelægges som en del af valgfagene på 7. semester.

Råd og vejledning hos international koordinator

Uanset hvad du vælger, kan du få råd og vejledning hos ergoterapeutuddannelsens internationale koordinator.

SU med til udlandet

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Hvad laver en ergoterapeut?

Som ergoterapeut er der mulighed for at arbejde med mennesker i alle aldersgrupper. De kan have vidt forskellige udfordringer og problemstillinger. Det kan være borgere med fysiske og/eller psykiske udfordringer, der kan være medfødte eller opstået pga skader eller belastninger.

Målet er at gøre mennesker så selvhjulne som muligt

Typisk træner du borgeren i at kunne mestre almindelige opgaver fra dagligdagen på trods af nedsat funktionsniveau grundet sygdom eller handicap.

Det kan fx være arbejds- og hobbyaktiviteter, personlig hygiejne, rengøring eller madlavning. Målet er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv i videst muligt omfang.

Du kan arbejde i hjemmet og på arbejdspladsen

Træningen kan fx foregå i hjemmet, på en institution eller på arbejdspladsen.

Som ergoterapeut analyserer du behovet for eventuelle hjælpemidler og tilpasning af hjem og arbejdsplads. Du sørger også for, at de nødvendige ændringer bliver gjort i et samarbejde med borgeren.

Du kan arbejde tæt på den enkelte borger, eller du kan arbejde med planlægning, udvikling og ledelse.

Hvor arbejder ergoterapeuter?

Her arbejder ergoterapeuter fx:

• Dagcentre og plejehjem.
• Sygehus eller rehabiliteringstilbud.
• Bo- og aktivitetstilbud.
• Klinikker.
• Specialskoler og -børnehaver.
• Psykiatri (fx sygehusafdeling, lokalpsykiatrien, bostøtte eller aktivitetstilbud).
• Arbejdsmiljøområdet.
• Hjælpemiddelrådgivning/hjælpemiddelcentre.
• Kommunale forvaltninger.
• Virksomheder inden for fx produktudvikling.
• Fængsler
• Patientorganisationer.
• Private organisationer.
• Undervisning (fx ergoterapeutuddannelsen eller SOSU-skole).

Videreuddannelse

Ergoterapeutuddannelsen giver dig adgang til at tage diplomuddannelse, specialistgodkendelse og masteruddannelse på danske og udenlandske universiteter.

Med en professionsbachelor fra ergoterapeutuddannelsen kan du læse videre på en af nedenstående videreuddannelsesmuligheder:

• Diplomuddannelse
• Kandidatuddannelse
• Masteruddannelse
• Ph.d.
• Post Doc og professor

Kandidatuddannelser

En professionsbachelor i ergoterapi giver bl.a. adgang til:

• Kandidatuddannelsen i ergoterapi på Syddansk Universitet, Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Diplomuddannelser

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have en videregående uddannelse og 2 års praksiserfaring.

Varsling for ansøgere i 2024

Fra 2024 indføres et adgangsspecifikt krav på Ergoterapeutuddannelsen. Fra optagelsen 2024 skal du have bestået Engelsk på B-niveau, for at opfylde adgangskravet til uddannelsen. Dette gælder for alle adgangskrav.

Du kan godt søge ind, før du opfylder det specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventer at afslutte faget. Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået det specifikke fag.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).
• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Med Dansk C og Engelsk C og enten Naturfag C, Biologi C, Bioteknologi A eller Kemi C.
• Pædagogisk assistentuddannelse (PAU). Med Dansk C og Engelsk C og enten Naturfag C, Biologi C, Bioteknologi A eller Kemi C.
• Ambulancebehandler. Med bestået Dansk C og Engelsk C og enten Naturfag C, Biologi C, Bioteknologi A eller Kemi C
• Tandtekniker. Med bestået Dansk C og Engelsk C og enten Naturfag C, Biologi C, Bioteknologi A eller Kemi C
• Har erhvervserfaring svarende til 9 måneders fuldtidsarbejde samt fire enkeltfag. Du skal have Dansk på A-niveau og Engelsk på B-niveau. Derudover skal du have Bioteknologi på A-niveau eller Biologi, Fysik, Kemi eller Matematik på B-niveau samt Samfundsfag eller Psykologi på C-niveau.
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering(IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres motivation og erfaring tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• At du har opsøgt viden om ergoterapeutuddannelsen fx ved at deltage i åbent hus, oplæg om uddannelsen og ”Studerende for en dag”.
• At din ansøgning er rettet mod ergoterapifagets genstandsområde (aktivitet og deltagelse, hverdagsrehabilitering indenfor arbejdsmiljø-, psykiatri-, somatik-, børne- eller ældreområdet).
• Din beskrivelse af dig selv og dine personlige kompetencer.
• Dine personlige interesser (fx blomsterbinding, yoga, korsang, løb, rollespil, bagning).
• Din begrundelse for at søge ind på ergoterapeutuddannelsen, samt hvorfor du vælger denne uddannelse fremfor andre beslægtede uddannelser.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (se adgangskrav med HF-enkeltfag ovenfor).
• Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
• Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivilligt arbejde.

Fordeling af studiestartstidspunkt

UCL fordeler studiestartstidspunkt med udgangspunkt i dit ønske. Det betyder, hvis du fx ønsker vinterstudiestart, vil vi tage udgangspunkt i dette ønske, når vi fordeler alle optagne studerende på de uddannelser, som har mere end én studiestart om året.

Det sker dog hvert år, at der på en række uddannelser er flere ansøgere til ét studiestartstidspunkt, end der er pladser. I disse tilfælde fordeles studiepladserne efter kvote 1 og 2 samt adgangsgrundlag. Det er derfor ikke ensbetydende med, at alle på kvote 1 starter til september, da vi ønsker en så harmonisk fordeling af studiestartstidspunkter, som muligt. Vi tager derfor ikke dit køn, alder eller bopæl i betragtning, når vi fordeler studiestartstidspunkt.

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 41 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 41 studerende. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Fik du ikke dit ønskede studiestartstidspunkt?

Hvis du får tildelt en anden studiestart end den, du har ønsket, vil det på de fleste af de uddannelser, der har to studiestartstidspunkter, være muligt at melde sig på en bytteliste. Her står du i kø til at bytte din studiestart. Hvis du eksempelvis er blevet tildelt en studiestart i februar, men ønsker at starte i september, kan du muligvis blive tilbudt den ønskede studiestart, hvis du melder dig på byttelisten. Hvis det bliver aktuelt at få byttet studiestartstidspunktet, vil vi kontakte dig.

Det vil være muligt for dig at tilmelde dig byttelisten, når du har bekræftet den tilbudte studieplads på NemStudie.

Du kan orientere dig om studiestartstidspunkter på de enkelte uddannelsers sider.

Betinget optag

På denne uddannelse tilbyder vi betinget optag. Det betyder, at du kan søge ind, før du opfylder enkelte specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventes at afslutte faget.

Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået de specifikke fag.

Du kan både søge betinget optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Standby pladser

Ønsker du at læse mere om standby og venteliste? 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Studievejledning

Find den rette studievejleder for denne uddannelse her på siden.

Ung til ung-vejledning ved ergoterapeutstuderende

Du kan altid kontakte en af vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Ergoterapeutuddannelsen i Odense.

Studentervejlederne, der selv læser på ergoterapeutuddannelsen, kan desuden give gode råd om hvor meget man kan arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, indkøb af bøger og meget mere.

Studentervejlederne arrangerer også Studerende for en dag, som er din chance for at prøve ergoterapeutuddannelsen af, inden du afgør, om uddannelsen er noget for dig.

Kontakt studentervejlederne

Studentervejleder-ergoterapeut@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Få SU-vejledning.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Pierre Krabbe Christiansen, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 65 43 45 42
eller piec@ucl.dk.
Mandag: 10.00-13.00 på Seebladsgade
Tirsdag: 10.00-13.00 på Niels Bohrs Allé

Hvis du vil besøge uddannelsen, er her lidt forskellige måder, du kan gøre det på.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Studerende for en dag er et tilbud til dig, der er i gang med eller som har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og som går med seriøse overvejelser om at vælge en af UCL’s uddannelser.

Mere om Studerende for en dag

Hvor meget tjener en ergoterapeut?
I 2019 lå den gennemsnitlige månedsløn for en nyuddannet, privatansat ergoterapeut på 33.294 kr. Lønnen for en nyuddannet, kommuneansat ergoterapeut lå på 32.858 kr.

Hvad kan ergoterapeut i plejen?
En ergoterapeut er med til at sørge for, at aktivitet og deltagelse bliver bevaret i borgernes liv på et plejecenter. Ergoterapeuten kan for eksempel stå for aktiviteter som busture ud i det grønne, dans og fællessang. Derudover kan ergoterapeuten også stå for genoptræning og rehabilitering på et plejehjem.

Hvad er forskellen mellem ergoterapeut og fysioterapeut?
I grove træk kan man sige, at fysioterapeuter arbejder med det grovmotoriske område, og ergoterapeuter arbejder med det finmotoriske, kognitive og perceptuelle område ofte ud fra et givent aktivitetsproblem.

Hvad kræver det at blive ergoterapeut?
Du bliver ergoterapeut igennem en professionsbachelor fra ergoterapeutuddannelsen, som du kan søge om optagelse til, hvis du har enten en gymnasial eksamen eller et særligt HF-forløb, eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Du kan også søge, hvis du har en relevant erhvervsuddannelse som ambulancebehandler, den pædagogiske assistentuddannelse, social- og sundhedsassistentuddannelse eller tandteknikker. Alle erhvervsuddannelser skal være med bestået dansk C, engelsk C og enten naturfag C, biologi C, bioteknologi A og kemi C. Derudover giver 4 gymnasiale enkeltfag (se hvilke på www.ug.dk) kombineret med 9 måneders erhvervserfaring også mulighed for at søge om optagelse.

Hvad laver en ergoterapeut i psykiatrien?
En ergoterapeut, der er ansat i psykiatrien, har blandt andet fokus på, at mennesker med psykiske lidelser rehabiliteres og får et hverdagsliv med høj grad af autonomi, aktivitet og deltagelse.

Er der ergoterapeuter i fængsler?
Ja, der er ansat ergoterapeuter i fængsler. En ergoterapeut, der er ansat i et fængsel, kan blandt andet stå for at facilitere aktiviteter for de indsatte, hvilket kan føre til et større sammenhold på afdelingen og en større motivation for at være aktivt deltagende.

Hvor lang tid tager det at læse til ergoterapeut?
Det tager 3,5 år at læse til ergoterapeut.