Ergoterapeut

Ergoterapeuter arbejder med at udvikle børn og unges motorik, koncentration og sociale færdigheder, så de fx kan få en lettere hverdag i børnehaven og skolen sammen med deres jævnaldrende. 

Typiske arbejdspladser:

• Specialskoler og daginstitutioner for børn med særlige behov
• Børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på hospitaler
• Familiecentre og kommunale sundhedscentre

Eksempler på, hvem du arbejder med:

• Børn med autisme, ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser
• Børn med motoriske udfordringer som cerebral parese
• Børn med sociale vanskeligheder eller indlæringsproblemer

Eksempler på opgaver:

• Legebaseret træning, der styrker motorik og sanser.
• Rådgive lærere og pædagoger om at tilpasse klasseværelset, så alle børn kan deltage.
• Hjælpe børn med at øve sociale færdigheder gennem samarbejdslege.

Ergoterapeuter hjælper mennesker med psykisk sygdom og socialt udsatte med at styrke mentale, sociale og praktiske færdigheder, så de
kan få en god og meningsfuld hverdag.

Typiske arbejdspladser:

• Psykiatriske afdelinger
• Bosteder for mennesker med psykisk sygdom
• Væresteder for hjemløse eller mennesker med misbrugsproblemer

Eksempler på, hvem du arbejder med:

• Mennesker med depression, angst eller skizofreni
• Hjemløse med psykiske lidelser
• Mennesker med stof- eller alkoholmisbrug

Eksempler på opgaver:

• Arbejde med at finde menneskers ressourcer og udbygge deres netværk.
• Træne daglige rutiner som madlavning og indkøb, så man kan klare sig selv.
• Træne sociale færdigheder og støtte borgere i at vende tilbage til job eller uddannelse.

Ergoterapeuter hjælper mennesker, der har fået fysiske skader eller en hjerneskade med at genvinde motorik, hukommelse og kognitive færdigheder gennem aktiviteter, så de kan klare deres hverdag så selvstændigt som muligt.

Typiske arbejdspladser:

• Neurologiske afdelinger på hospitaler
• Rehabiliteringsafdelinger eller genoptræningscentre
• Hjælpemiddelcentraler eller kommunale sundhedscentre

Eksempler på, hvem du arbejder med:

• Personer med blodprop i hjernen, hjerneskade eller rygmarvsskade
• Mennesker med Parkinson, multipel sklerose eller kroniske smerter
• Patienter med håndskader eller muskel- og skeletsygdomme
• Patienter med komplekse kroniske sygdomme som KOL eller diabetes

Eksempler på opgaver:

• Gennem aktiviteter undersøger ergoterapeuten skadernes omfang og betydning for funktionsevnen.
• Introducere teknologiske hjælpemidler som stemmestyrede enheder.
• Hjælper patienter med at håndtere sygdommens indvirkning på deres livskvalitet ved at strukturere deres dag og træne forskellige hverdagsaktiviteter.

Ergoterapeuter hjælper ældre og mennesker med demens med at bevare deres funktionsevne og støtte dem i at mestre hverdagen, så de kan opretholde et liv med mest mulig selvstændighed og livskvalitet.

Typiske arbejdspladser:

• Plejehjem og ældrecentre
• Hjemmeplejen
• Geriatriske afdelinger på hospitaler

Eksempler på, hvem du arbejder med:

• Ældre med demens eller Alzheimers sygdom
• Ældre med nedsat funktionsevne efter fald eller sygdom
• Ældre med aldersrelaterede sygdomme som gigt eller knogleskørhed.

Eksempler på opgaver:

• Laver sociale aktiviteter, der styrker hjerne og trivsel.
• Træne ældre i at tage tøj på eller bevæge sig sikkert i hjemmet.
• Tilpasse boligen med greb og teknologiske hjælpemidler, der fx forebygger fald eller gør livet lettere i hjemmet.

Ergoterapeuter arbejder også mange andre sted – fx:

• Fængsler
• Hospice
• Krisecentre
• Hjælpemiddelrådgivning og -centre
• Private virksomheder eller som selvstændig
• NGO’er og humanitære organisationer
• Arbejdsmiljørådgivning af private og offentlige virksomheder
• Kommunale jobcentre eller virksomheder med fokus på tilbagevenden til arbejde
• Undervisning på fx ergoterapeutuddannelser, SOSU-skoler og universiteter.

En professionsbachelor i ergoterapi giver adgang til kandidatuddannelser - bl.a.:

• Kandidatuddannelsen i ergoterapi på Syddansk Universitet
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
• Kandidat i socialt arbejde på Aalborg Universitet.
• Kandidat i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

I forlængelse af en kandidatuddannelse, kan du tage en ph.d.-uddannelse. Det er en forskeruddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med regulær forskning inden for et givent felt. 

Efter at have arbejdet som ergoterapeut i et par år, åbnes muligheden for at søge en masteruddannelse. Det er ofte en praksisorienteret akademisk uddannelse.

Ergoterapifagene er kernen i uddannelsen og fylder lidt over halvdelen af uddannelsen.

Omdrejningspunktet er på de aktiviteter, der betyder noget i menneskers liv, og som har betydning for sundhed, sygdom og livskvalitet.

Du lærer at:

1. Undersøge og analysere hverdagsaktiviteter – Du lærer at anvende ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der enten begrænser eller understøtter menneskers evne til at være i aktivitet.
2. Tilrettelægge ergoterapeutisk behandling – Du lærer, hvordan du hjælper borgere/patienter i at udvikle færdigheder eller genvinde nye efter sygdom gennem aktiviteter og metoder som fx sanseintegration, kognitive strategier eller træning. 
3. Planlægge rehabiliteringsforløb - Du lærer, hvordan du som ergoterapeut arbejder i rehabiliteringsforløb, der er kendetegnede ved at være komplekse og tværfaglige, og hvor I hjælper mennesker med at finde tilbage til en meningsfuld hverdag.
4. Anvende ergoterapeutisk kommunikation - Du træner terapeutiske samtaler med borgere for at forstå, hvilken betydning aktiveteter har for deres identitet, deres behov for forandring, og hvordan man skaber de bedste løsninger.
5. Tilpasse teknologiske hjælpemidler og omgivelser – Du lærer fx at indrette et hjem eller en arbejdsplads, så mennesker med funktionsnedsættelser kan være mere selvstændige. 

Som ergoterapeut er det vigtigt at have et bredt fundament af viden og kompetencer, der strækker sig ud over selve ergoterapifaget.

Derfor møder du også en række fag, som supplerer ergoterapifaget.

Her er en oversigt over de øvrige fagområder, du vil møde på uddannelsen, og hvorfor de er relevante for din fremtid som ergoterapeut:

Psykologi
Du lærer om udviklingspsykologi, og sammenhængen i menneskers tanker, følelser og handlinger.

Du arbejder fx med at forstå, hvad der motiverer folk, og hvordan du terapeutisk kan arbejde med mennesker, der har udfordringer i livet.

Sociologi
I sociologi ser du på, hvordan samfundet påvirker mennesker, deres levevilkår, livsstil og social ulighed i sundhed.

Du lærer, hvordan sociale strukturer, kulturer og relationer kan skabe barrierer for deltagelse, og hvordan du kan hjælpe med at fjerne disse barrierer.

Sygdomslærefagene
Her lærer du om forskellige fysiske og psykiske sygdomme og skader.

Du undersøger, hvordan de påvirker kroppen og hverdagslivet.

Du lærer også at vurdere, hvilke behov folk har, og hvordan du kan hjælpe dem med at komme sig eller leve med deres udfordringer.

Anatomi
Du får en grundlæggende forståelse af, hvordan kroppen er bygget op, inklusive knogler, muskler og organer.

Du lærer, hvordan kroppen bevæger sig, og hvordan du gennem aktiviteter kan genvinde motorik, styrke og bevægelighed.

Fysiologi
Her undersøger du, hvordan kroppens systemer fungerer, for eksempel hvordan muskler trækker sig sammen, eller hvordan blodet cirkulerer.

Denne viden hjælper dig med at forstå, hvordan kroppen kan trænes og genoptrænes.

Pædagogik
Du lærer om sundhedspædagogik, og hvordan vi lærer.

Du arbejder med at lave forløb, der passer til forskellige behov og målgrupper.

Etik
Du lærer at håndtere svære situationer, hvor der kan være modsatrettede ønsker eller behov, og hvordan du træffer gode beslutninger.

Social- og sundhedspolitik
Du får indsigt i love og regler, der danner rammen for social- og sundhedsområdet.

Du lærer, hvordan du forvalter loven, og også hvordan du kan vejlede folk, så de får den støtte og hjælp, de har ret til.

Videnskabsteori
I videnskabsteori arbejder du med forskellige måder at undersøge verden på og reflekterer over, hvordan din egen faglighed påvirker den måde, du forstår mennesker og deres hverdag på.

Det gør dig bedre til at vurdere, bruge og udvikle ny viden i din praksis som ergoterapeut.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Holdundervisning er en blanding af oplæg fra undervisere og diskussioner i klassen.

Her lærer du teori og metode, som danner grundlag for faget og anvendes i den praktiske undervisning.

Fx får du:

• Indsigt i aktiviteters betydning for trivsel, sundhed, livskvalitet og selvstændighed.
• Forståelse for hvordan krop og hjerne fungerer, og hvordan skader og sygdom kan påvirke evnen til at udføre daglige aktiviteter.
• Faglig viden og kompetencer til at kunne argumentere for dit perspektiv på borgeren og de valg, du tager i dine undersøgelser og behandling.

Gruppe- og projektarbejde er en vigtig del af undervisningen, fordi det giver dig nogle vigtige faglige kompetencer, du skal bruge som ergoterapeut.

Her træner du:

• Samarbejdsevner og -metoder
• Formidling og kommunikation
• Faglig refleksion
• Feedback.

Kompetencerne bruger du som ergoterapeut, når du skal samarbejde med kolleger, borgere/patienter og pårørende.

Gruppearbejde- og projektarbejde kan indgå i mange former for undervisning – fx når I laver studieopgaver, praktiske øvelser i laboratoriet, deltager i simulationsøvelser eller arbejder med cases.

Den praktiske undervisning foregår i forskellige laboratorie-faciliteter.

Her afprøver du både rollen som terapeut og borger/patient.

Eksempler på uddannelsens laboratorier:

1. Living lab, der er indrettet som en træningslejlighed med køkken og badeværelse med diverse hjælpemidler og kørestole.
2. Interactive floor, der er et digitalt system, som projicerer spil og øvelser på gulvet og bruges til at træne motorik, balance og kognitive evner hos personer med udfordringer.
3. Sanserum med fx balancebaner, sansegynge og kuglestole, der bruges til at øve i at skrue op og ned for sanserne for mennekser, der har brug for at træne det.
4. VR Lab, hvor du fx kan få indtryk af, hvordan det er at have en sindslidelse og høre stemmer.
5. Kommunikationslab, hvor dine undervisere og medstuderende kan observere kommuniktionsøvelser.
6. Fab Lab, hvor du bl.a. kan bruge 3D-printere til at producere prototyper af løsninger.

Teknologier er en vigtig del af undervisningen
Du arbejder med mange forskellige teknologier.

Både dem, som borgere med fysiske eller psykiske udfordringer bruger, og teknologier, der kan simulere disse udfordringer - fx:

• Sociale robotter til kommunikation.
• Specielle ure til mennesker med demens.
• Vasketoilet og meget andet specialudstyr målrettet mennesker med fysiske eller psykiske handicap.
• Specielle dragter, der kan give dig indtryk af, hvordan det er at være ældre med fysiske udfordringer.

Simulationsøvelser og rollespil giver dig mulighed for at øve kommunikation og problemløsning i realistiske situationer.

Du møder borgere og patienter i undervisningen på uddannelsen. Det kan fx være børn og voksne med fysiske funktionsnedsættelser eller voksne med skizofreni eller en neurologisk funktionsnedsættelse.

Derudover bruger vi også skuespillere og medstuderende, når du skal afprøve dine færdigheder. 

Du får øvet dig i at reagere på uforudsete situationer og udvikle dine evner til at kommunikere med borgere og kolleger.

Fx lærer du at:

• Øve ergoterapeutiske samtaler for at få viden om mennesker og finde optimale løsninger.
• Gennemføre interviews med borgere og observere deres behov og udfordringer.
• Vurdere og udvikle forløb for borgere med forskellige behov.

I case-baseret undervisning arbejder du med virkelige eller realistiske cases, der afspejler det ergoterapeutiske arbejde.

Du træner din evne til at analysere, løse problemer og bruge teori i praksis – i situationer, du kan møde som ergoterapeut.

Fx kan der være fokus på at:

• Undersøge en borgers hverdag og finde løsninger, der gør det nemmere at deltage i aktiviteter.
• Udvikle idéer til en legeplads, der stimulerer sanser og bevægelse for børn med sansevanskeligheder.
• Planlægge et gruppeforløb, der skaber deltagelse og mening for mennesker med komplekse lidelser.

Feedback er en fast del af undervisningen, fordi det giver dig nogle vigtige faglige kompetencer, du skal bruge som ergoterapeut.

Du lærer metoder til at give feedback, og får selv feedback fra både undervisere og medstuderende, så du kan se, hvad du gør godt, og hvad du kan forbedre.

Fx kan der være fokus på at:

• Arbejde med din kommunikation og dine ergoterapeutiske samtaler.
• Modtage kommentarer på en rapport, hvor du analyserer en borgers aktivitetsniveau og foreslår forbedringer.
• Diskutere dine løsninger i grupper og få nye perspektiver, som du kan bruge til at finjustere din plan.

Hvis du ønsker ekstra faglige udfordringer ud over den gældende studieordning, kan du søge om at komme med i talentforløb.

I talentforløbene får du mulighed for at indgå i innovations- og samarbejdsprojekter med eksterne partnere og anerkendes med et tillæg til dit eksamensbevis.

For at ansøge om talentforløb skal du som studerende have et højt fagligt niveau.

Ergoterapeutuddannelsen i Odense har aftaler med praktiksteder på hele Fyn samt i Vejle og Fredericia.

I praktikken er du hovedsageligt tilknyttet:

• Hospitaler - en traditionel hospitalsafdeling eller en enhed med ergoterapeuter.
• Kommunale bo-, rehabiliterings-, aktivitets- og træningstilbud.

I den kommunale praktik vil en del af indsatsen foregå i borgerens hjem.

I praktikken arbejder du bl.a. med:

• Træning af borgere i daglige aktiviteter eller arbejdsrelaterede funktioner.
• At tilpasse individuelle eller gruppebaserede aktiviteter til børn, voksne og ældre.
• Hjælpemiddelformidling - herunder udvikling og implementering af teknologi.
• Arbejdsmiljø - både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan i praktikken både komme til at arbejde med børn, unge, voksne og/eller ældre.

Hvorfor skal du i praktik?
I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med ergoterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken
I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er ergoterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Du kan tage på et udlandsophold i din studietid på 3 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.
• Kurser af kortere eller længere varighed i udlandet.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden – både i og uden for Europa.

Økonomi og udlandsophold
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge internationale studieaktiviteter, der foregår hjemme i Danmark.

Det kan fx være teoriforløb med udenlandske studerende, eller du kan blive buddy for udenlandske studerende.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende eksamen

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B.

Erhvervsuddannelse

• Ambulancebehandler.
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2).
• Pædagogiske assistentuddannelse (PAU). 
• Tandtekniker. 

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Engelsk B og enten Naturfag C, Biologi C eller Kemi C.

Enkeltfag
9 måneders erhvervserfaring (min. 30 t/u) samt 4 beståede gymnasiale enkeltfag:

• Dansk A.
• Engelsk B.
• Enten Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Matematik B.
• Enten Samfundsfag C eller Psykologi C.

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

• Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag. 
• Karaktergennemsnit adgangsgivende eksamen.
• Motiveret ansøgning
• Anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper). 
• Relevant erhvervserfaring, min. 3 mdr. 20 t/u.  Erfaring fra pratikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke.
• Anden erhvervserfaring, min. 3 mdr. 20 t/u.  
• Udlands- eller højskoleophold (min. 2 mdr.).
• Aftjent værnepligt.
• Frivilligt arbejde.

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

• Din viden om ergoterapeutuddannelsen fx fra åbent hus, oplæg om uddannelsen og ”Studerende for en dag”. 
• At din ansøgning er rettet mod ergoterapifagets genstandsområde (aktivitet og deltagelse, hverdagsrehabilitering inden for arbejdsmiljø-, psykiatri-, somatik-, børne- eller ældreområdet). 
• En beskrivelse af dig og dine personlige kompetencer. 
• Personlige interesser (fx blomsterbinding, yoga, korsang, løb, rollespil, bagning). 
• Begrundelse for at søge ergoterapeutuddannelsen, samt hvorfor du vælger denne uddannelse frem for andre beslægtede uddannelser.  

Kvote 2 - generel information