Fysioterapeut

Uddannelsen veksler mellem teori og praktiske øvelser

Fysioterapeutuddannelsen består af 7 semestre. Hvert semester har et selvstændigt tema.

Undervisningen på uddannelsen til fysioterapeut veksler meget mellem teori og praktiske øvelser – fx i uddannelsens test- og træningslaboratorium, hvor du både øver dig på medstuderende og borgere og patienter.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Fag på fysioterapeutuddannelsen

I løbet af uddannelsen til fysioterapeut vil du møde en lang række fag. Fagene supplerer hinanden i forhold til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes sammenhæng mellem fysioterapeutiske fag, støttefag og praktik.

De fag du vil møde på fysioterapeutuddannelsen, kan overordnet inddeles i følgende hovedgrupper:

• Sundhedsvidenskabelige fag.
• Naturvidenskabelige fag.
• Humanistiske fag.
• Samfundsvidenskabelige fag.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fx:

• Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling.
• Smertevidenskab.
• Sundhedsfremme og forebyggelse.
• Arbejdsmiljø.
• Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.
• Professionel kommunikation og sundhedsinformatik.

Naturvidenskabelige fag omfatter:

• Anatomi.
• Humanfysiologi og ernæring.
• Sygdomslære.

Humanistiske fag omfatter:

• Sundhedspsykologi.
• Sundhedspædagogik.

Samfundsvidenskabelige omfatter:

• Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse.
• Folkesundhed og socialmedicin.

En uddannelse med mange undervisningsformer

Undervisningsformerne på fysioterapeutuddannelsen inkluderer bl.a.:

• Holdundervisning
• Gruppearbejde
• Projektarbejde
• It-støttet undervisning og læring
• Tværprofessionel undervisning
• Selvstudium – med vejledning

Undervisningen er tæt på virkeligheden som fysioterapeut

Som studerende på fysioterapeutuddannelsen er du ikke lænket til en forelæsningssal.

Undervisningen veksler meget mellem teori og praktiske øvelser. I den praktiske del af undervisningen øver du dig både på medstuderende og  mennesker fra den virkelige verden, når vi samarbejder med fx børnehaver og ældregrupper.

Vi har også et tæt samarbejde med patientforeninger, så du som studerende møder mennesker, der døjer med gigt eller andre lignende sygdomme, som fysioterapeuter er med til at behandle.

Fysioterapeutuddannelsen har gode test- og træningsfaciliteter

Fysioterapeutuddannelsen har eget test- og træningslaboratorium, hvor vi foretager løbe- og ganganalyser, laver styrkemålinger, elterapi og meget andet.

Laboratoriet indgår i undervisningen, og de studerende kan bruge det til deres bachelorprojekter.

Garanti for praktikplads på fysioterapeutuddannelsen

Alle studerende på Fysioterapeutuddannelsen i Odense er sikret praktikplads.

Uddannelsen byder på 7 måneders praktik fordelt på 5 praktikperioder:

• Første år har du 2 praktikforløb på ½ og 2½ uge.
• Andet år har du et praktikforløb på 8 uger.
• Tredje år har du 2 praktikforløb på hhv 6½ og 10 uger.

Praktikken er på fuld tid svarende til 37 timer ugentlig og finder sted indenfor praktikstedets normale arbejdstid. Der er mødepligt i praktikken.

Praktikken kaldes også klinisk uddannelse.

• For kliniske samarbejdspartnere

Hvor kan jeg komme i praktik?

Fysioterapeutstuderende kommer typisk i praktik følgende steder:

• Kommuner, fx genoptræningscentre og børneområdet.
• Hospitaler/sygehuse, herunder psykiatri.
• Specialiseret genoptræning, herunder reumatologisk og neurologisk genoptræning.
• Klinikker for fysioterapi.

I praktikken tilstræbes det, at du får en bred erfaring med professionen. Derfor stræber vi efter, at du om muligt får erfaring fra områderne kommune, sygehus og klinik.

Hvorfor skal jeg i praktik?

I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer. Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med fysioterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er fysioterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Fysioterapeutuddannelsen i Odenses praktikpladser

Fysioterapeutuddannelsen i Odense har primært praktikpladser på Fyn. Vi har også praktikpladser på Langeland samt i Vejle og Fredericia kommuner.

Som studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense er det ikke muligt at komme i praktik andre steder i Danmark.

I nedenstående finder du en oversigt over de praktiksteder vi i øjeblikket har hos sygehuse, kommuner, fysioterapiklinikker og specialiserede genoptræningssteder.

Sygehuse:

• Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen.
• Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Rehabiliteringsafdelingen.
• Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark.
• Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, Fysio- og Ergoterapien.

Kommunale genoptræningscentre og børneområdet:

• Odense Kommune.
• Børneterapien Odense.
• Ergo- og Fysioterapien PPR Svendborg
• Middelfart Kommune, Genoptræningscenter Lillebælt.
• Faaborg Midtfyn Kommune.
• Fredericia Kommune.
• Kerteminde Kommune.
• Nyborg Kommune.
• Vejle Kommune.
• Nordfyns Kommune.
• Assens Kommune.
• Ergo- og Fysioterapeutisk Børneteam, Assens Kommune.
• Langelands Kommune.

Fysioterapiklinikker:

• FysioDanmark Assens.
• BeneFit Søndersø, Fysioterapi & Fitness.
• Fysiocenter Haarby.
• Fysioteam, Ejby Fysioterapi.
• Fysioterapien Gudme.
• FysioDanmark Odense.
• Otterup Fysioterapi, Aqua og Fitness.

Specialiseret genoptræning:

• SANO, Middelfart.
• Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt.
• OUH, Svendborg Neurorehabiliteringen.

Kom til udlandet under din uddannelse til fysioterapeut

Som studerende på uddannelsen til fysioterapeut kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi har haft studerende i blandt andet Finland, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og USA.

Udveksling sker primært via Nordplus, som er et netværk blandt de nordiske lande, og Sokrates/Erasmus, som er et europæisk samarbejde.

Udveksling med lande uden for de nævnte netværk er også muligt. Det forudsætter, at du som studerende selv yder en indsats med at finde og få godkendt et udenlandsk uddannelsessted og -forløb.

Arbejdet omkring udenlandsophold sker i tæt samarbejde mellem dig som studerende, den ansvarlige underviser og UCL’s  internationale kontor.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

• Lærke og Cecilie hjalp handicappede børn i Afrika

Fysioterapiklinikker, sygehuse og sundhedscentre er bare nogle af de mange steder, fysioterapeuter arbejder. Mange fysioterapeuter har også egen virksomhed.

Hvad laver en fysioterapeut?

Som fysioterapeut får du mulighed for at arbejde med mennesker i hele aldersspektret, med fx:

• Behandling.
• Træning.
• Forebyggelse.
• Sundhedsfremme.
• Undervisning.
• Rådgivning og ledelse i mange forskellige sammenhænge.

Hvor arbejder fysioterapeuter?

Som fysioterapeut har du mulighed for ansættelse ved fx:

• Private klinikker.
• Hospitaler/sygehuse.
• Kommunale sundhedscentre.
• Plejehjem.
• Specialcentre og børnehaver for handicappede.
• Arbejdstilsynet.
• Folkeskoler, aftenskoler.
• Kommunale social- og sundhedsforvaltninger.
• Hjælpemiddelrådgivning.
• Træningscentre.
• Større private virksomheder.
• Som selvstændige konsulenter.

Fysioterapeutiske klinikker er langt det hyppigste arbejdssted for fysioterapeuter.

Herefter kommer hospitaler, plejehjem/kommunale sundhedscentre og daginstitutioner/dagcentre.

En lille gruppe arbejder i sportsklubber eller med undervisning. Det er også værd at bemærke, at en del fysioterapeuter har egen virksomhed.

Videreuddannelse

Som professionsbachelor i fysioterapi kan du videreuddanne dig og f.eks. gå i gang med en:

• Diplomuddannelse.
• Kandidatuddannelse.
• Masteruddannelsen.

Diplomuddannelser

Der findes mange forskellige diplomuddannelser som udbydes af professionshøjskoler i hele Danmark.

Ønsker du at fordybe dig indenfor et specielt område, kan du supplere din professionsbacheloruddannelse med en diplomuddannelse eks. den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Uddannelserne er tilrettelagt som fuldtids- eller heltidsstudie og svarer til 1 års fuldtidsstudie sammenlagt.

Skal du have studerende i klinisk undervisning kræves en klinisk vejlederuddannelse.

Kandidatuddannelser

• Kandidatuddannelsen i fysioterapi.
• Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
• Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed.
• Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.
• Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi.
• Kandidatuddannelsen i IT Product Design.
• Kandidatuddannelsen i pædagogik.

Oplysning om andre kandidatuddannelser og yderligere information findes på universiteternes hjemmesider.

Kandidatuddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på 2 års fuldtidsstudie (120 ECTS).

Kandidatuddannelserne er uden deltagerbetaling og er placeret i det ordinære uddannelsessystem.

Masteruddannelser

• Master i Folkesundhed (Public Health).
• Master of Public manegement MPH.
• Master i offentlig ledelse.
• Master i offentlig kvalitet og ledelse.
• Master i pædagogik.
• Master i vejledning.
• Master i medicinsk billeddiagnostik.
• Master i globalisering og integration.
• Master i rehabilitering.

Masteruddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på ca. 2 år.

Masteruddannelserne er placeret i videreuddannelsessystemet for voksne (VVU) og udbydes under Lov om Åben Uddannelse.

Der er deltagerbetaling.

Oplysninger om uddannelse, pris og ECTS findes på universiteternes hjemmesider.

Varsling for ansøgere i 2023

Fra 2023 indføres der nye sprogkrav for Fysioterapeutuddannelsen.

Fra optagelsen i 2023 skal udenlandske ansøgere og ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag have bestået Studieprøven i dansk med mindst 4,0 i alle dele af prøven eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber.

Hvis du ikke opfylder disse fagkrav, skal du supplere dine eksisterende fagniveauer, for at komme i betragtning til en studieplads.
Er du ansøger med udenlandsk eksamen, kan du på hjemmesiden: UFM.dk se, hvad dine nuværende fagniveauer svarer til, når de omregnes i det danske uddannelsessystem. Når du har fremsøgt dit eksamensland, skal du vælge fanebladet ”Fagniveauer”.

Hvordan søger jeg ind på uddannelsen til fysioterapeut? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge ind på uddannelsen til fysioterapeut enten i kvote 1 eller i kvote 2.

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit.

Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning. 

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Biologi B eller Fysik B eller Geovidenskab A eller Kemi B eller Bioteknologi A eller Matematik B

Bemærk at det specifikke adgangskrav skal være bestået inden kvote 1 ansøgningsfristen 5. juli kl. 12.00.

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten til Fysioterapeutuddannelsen i Odense i 2021 via kvote 1: 7,5.

Standby-plads til Fysioterapeutuddannelsen i Odense i 2021: 6,9.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
• Social og sundhedsassistentuddannelsen, med bestået Engelsk B
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Biologi B eller Fysik B eller Geovidenskab A eller Kemi B eller Bioteknologi A eller Matematik B

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• Din motivation for at søge ind på fysioterapeutuddannelsen.
• Din beskrivelse af kvalifikationer som kvalificerer dig til fysioterapeutuddannelsen, og hvilke aktiviteter der har givet dig disse kvalifikationer.
• Den indsats du har gjort for, at du kan blive en god studerende på fysioterapeutuddannelsen.
• Dine overvejelser om, hvad du vil bruge fysioterapeutuddannelsen til.
• At du kan demonstrere, at du har sat dig ind i, hvad fysioterapeutuddannelsen går ud på.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
• Dit karakterniveau i de specifikke adgangskrav (Biologi B, Fysik B, Geovidenskab A, Kemi B, Bioteknologi A, Matematik B).
• Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 4 mdr. af min. 20 timer pr.uge (fx inden for sundhed/det pædagogiske felt og industri/service). Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivilligt, humanitært arbejde.

Fordeling af studiestartstidspunkt

UCL fordeler studiestartstidspunkt med udgangspunkt i dit ønske. Det betyder, hvis du fx ønsker vinterstudiestart, vil vi tage udgangspunkt i dette ønske, når vi fordeler alle optagne studerende på de uddannelser, som har mere end én studiestart om året.

Det sker dog hvert år, at der på en række uddannelser er flere ansøgere til ét studiestartstidspunkt, end der er pladser. I disse tilfælde fordeles studiepladserne efter kvote 1 og 2 samt adgangsgrundlag. Det er derfor ikke ensbetydende med, at alle på kvote 1 starter til september, da vi ønsker en så harmonisk fordeling af studiestartstidspunkter, som muligt. Vi tager derfor ikke dit køn, alder eller bopæl i betragtning, når vi fordeler studiestartstidspunkt.

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 70 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 70 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 50 % kvote i 1 og 50 % i kvote 2.

Fik du ikke dit ønskede studiestartstidspunkt?

Hvis du får tildelt en anden studiestart end den, du har ønsket, vil det på de fleste af de uddannelser, der har to studiestartstidspunkter, være muligt at melde sig på en bytteliste. Her står du i kø til at bytte din studiestart. Hvis du eksempelvis er blevet tildelt en studiestart i februar, men ønsker at starte i september, kan du muligvis blive tilbudt den ønskede studiestart, hvis du melder dig på byttelisten. Hvis det bliver aktuelt at få byttet studiestartstidspunktet, vil vi kontakte dig.

Det vil være muligt for dig at tilmelde dig byttelisten, når du har bekræftet den tilbudte studieplads på NemStudie.

Du kan orientere dig om studiestartstidspunkter på de enkelte uddannelsers sider.

Betinget optag

På denne uddannelse tilbyder vi betinget optag. Det betyder, at du kan søge ind, før du opfylder enkelte specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventes at afslutte faget.

Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået de specifikke fag.

Du kan både søge betinget optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Standby pladser

Ønsker du at læse mere om standby og venteliste? 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Studievejledning

Find den rette studievejleder for denne uddannelse her på siden.

Ung-til-ung-vejledning ved fysioterapeutstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Fysioterapeutuddannelsen i Odense.

Studentervejlederen kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejlederne

studentervejleder-fysioterapeut@edu.ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Få SU-vejledning.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Pierre Krabbe Christiansen, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 65 43 45 42
eller piec@ucl.dk.
Mandag: 10.00-13.00 på Seebladsgade
Tirsdag: 10.00-13.00 på Niels Bohrs Allé

Hvis du vil besøge uddannelsen, er her lidt forskellige måder, du kan gøre det på.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Studerende for en dag er et tilbud til dig, der er i gang med eller som har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og som går med seriøse overvejelser om at vælge en af UCL’s uddannelser.

Mere om Studerende for en dag

Hvordan bliver jeg fysioterapeut?
Du kan blive fysioterapeut ved at læse en professionsbachelor fra fysioterapeutuddannelsen. Du kan søge om optagelse til uddannelsen, hvis du har én af disse tre uddannelser: 1) En gymnasial eksamen eller et særligt HF-forløb for fremmedsprogede. 2) En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med engelsk B. Derudover skal du have enten biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller bioteknologi A eller matematik B.

Hvor kan man læse til fysioterapeut?
Man kan læse til fysioterapeut i Odense, København, Næstved, Roskilde, Esbjerg, Haderslev, Holstebro, Aarhus og Aalborg.

Er der lønnet praktik på fysioterapeutuddannelsen?
Nej, praktikken på fysioterapeutuddannelsen er ulønnet, men du får din SU med.

Hvad laver en fysioterapeut?
Som uddannet fysioterapeut kan du arbejde på hospitaler inden for specialiseret fysioterapi, ambulatorier og akut traume, i kommuner, idrætsorganisationer, træningscentre, på private klinikker, aftenskoler, hos private og offentlige specialinstitutioner, og inden for arbejdstilsynet, uddannelsessektoren og sundhedsteknologiudviklingen. Du kan desuden arbejde som selvstændig konsulent. En fysioterapeut arbejder med mennesker i alle aldre igennem undersøgelse, test, udredning, behandling, genoptræning, forebyggelse, sundhedsfremme. En fysioterapeut kan også beskæftige sig med rådgivning og ledelse.

Hvor lang tid tager fysioterapeutuddannelsen?
Fysioterapeutuddannelsen tager 3,5 år.

Hvad tjener en fysioterapeut?
Den gennemsnitlige løn pr. måned lå i 2019 på 31.146 kr. for en nyuddannet fysioterapeut, der er ansat i en privat virksomhed. Den lå på 31.059 kr. for en nyuddannet fysioterapeut, der er ansat i kommunen.

Hvad er forskellen på kiropraktor og fysioterapeut?
Både fysioterapeuter og kiropraktorer udfører massager, og mobiliserer led både med og uden knæk. Begge faggrupper igangsætter træning, der er målrettet patientens problem, og tilbyder information og vejledning, som kan afhjælpe og forebygge. Kiropraktorer og fysioterapeuter kan det hele, men en mindre forskel er, at kiropraktorer i højere grad er specialiseret inden for undersøgelse og behandling, hvor fysioterapeuter i højere grad er specialiseret inden for forebyggelse og genoptræning.