Fysioterapeut

Fysioterapeutuddannelsen består af 7 semestre. Undervisningen veksler meget mellem teori og praktiske øvelser.

Fysioterapeutuddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning – fx i uddannelsens test- og træningslaboratorium, hvor du både øver dig på medstuderende og borgere og patienter. Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Fag på fysioterapeutuddannelsen

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes sammenhæng mellem fysioterapeutiske fag, støttefag og praktik.

De fag du vil møde på fysioterapeutuddannelsen, kan overordnet inddeles i følgende hovedgrupper:

• Sundhedsvidenskabelige fag.
• Naturvidenskabelige fag.
• Humanistiske fag.
• Samfundsvidenskabelige fag.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fx:

• Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling.
• Smertevidenskab.
• Sundhedsfremme og forebyggelse.
• Arbejdsmiljø.
• Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.
• Professionel kommunikation og sundhedsinformatik.

Naturvidenskabelige fag omfatter:

• Anatomi.
• Humanfysiologi og ernæring.
• Sygdomslære.

Humanistiske fag omfatter:

• Sundhedspsykologi.
• Sundhedspædagogik.

Samfundsvidenskabelige omfatter:

• Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse.
• Folkesundhed og socialmedicin.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fx:

• Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling.
• Smertevidenskab.
• Sundhedsfremme og forebyggelse.
• Arbejdsmiljø.
• Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.
• Professionel kommunikation og sundhedsinformatik.

Naturvidenskabelige fag omfatter:

• Anatomi.
• Humanfysiologi og ernæring.
• Sygdomslære.

Humanistiske fag omfatter:

• Sundhedspsykologi.
• Sundhedspædagogik.

Samfundsvidenskabelige omfatter:

• Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse.
• Folkesundhed og socialmedicin.

Undervisningsformerne på fysioterapeutuddannelsen inkluderer bl.a.:

• Holdundervisning
• Gruppearbejde
• Projektarbejde
• It-støttet undervisning og læring
• Tværprofessionel undervisning
• Selvstudium – med vejledning

Undervisning tæt på virkeligheden

Som studerende ved fysioterapeutuddannelsen er du ikke lænket til en forelæsningssal.

Her møder du mennesker fra den virkelige verden, når vi samarbejder med fx børnehave og ældregrupper.

Vi har også et tæt samarbejde med patientforeninger, så vores studerende møder mennesker, der døjer med gigt eller andre lignende sygdomme, som fysioterapeuter er med til at behandle.

Test og træning

Fysioterapeutuddannelsen har eget test- og træningslaboratorium, hvor vi foretager løbe- og ganganalyser, laver styrkemålinger, elterapi og meget andet.

Laboratoriet indgår i undervisningen, og de studerende kan bruge det til deres bachelorprojekter.

Alle studerende på UCL’s fysioterapeutuddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 7 måneders praktik.

Fysioterapeutuddannelsen byder på 7 måneders praktik (også kaldet klinisk uddannelse) fordelt på 5 praktikperioder:

• Første år har du 2 praktikforløb på ½ og 2½ uge.
• Andet år har du et praktikforløb på 8 uger.
• Tredje år har du 2 praktikforløb på hhv 6½ og 10 uger.

Praktikken er på fuldtid svarende til 37 timer ugentlig og finder sted indenfor praktikstedets normale arbejdstid. Der er mødepligt i praktikken.

• For kliniske undervisere

Hvor kan jeg komme i praktik?

Fysioterapeutstuderende kommer typisk i praktik følgende steder:

• Kommuner, fx genoptræningscentre og børneområdet.
• Hospitaler/sygehuse, herunder psykiatri.
• Specialiseret genoptræning, herunder reumatologisk og neurologisk genoptræning.
• Klinikker for fysioterapi.

I praktikken tilstræbes det, at du får en bred erfaring med professionen. Derfor stræber vi efter, at du om muligt får erfaring fra områderne kommune, sygehus og klinik.

Fysioterapeutuddannelsen i Odenses praktikpladser

I nedenstående finder du en oversigt over de praktiksteder vi i øjeblikket har hos sygehuse, kommuner, fysioterapiklinikker og specialiserede genoptræningssteder.

Sygehuse:

• Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen.
• Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Rehabiliteringsafdelingen.
• Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark.
• Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, Fysio- og Ergoterapien.

Kommunale genoptræningscentre og børneområdet:

• Odense Kommune.
• Børneterapien Odense.
• Ergo- og Fysioterapien PPR Svendborg
• Middelfart Kommune, Genoptræningscenter Lillebælt.
• Faaborg Midtfyn Kommune.
• Fredericia Kommune.
• Kerteminde Kommune.
• Nyborg Kommune.
• Vejle Kommune.
• Nordfyns Kommune.
• Assens Kommune.
• Ergo- og Fysioterapeutisk Børneteam, Assens Kommune.
• Langelands Kommune.

Fysioterapiklinikker:

• Assensklinikken.
• BeneFit Søndersø, Fysioterapi & Fitness.
• Fysiocenter Haarby.
• Fysioteam, Ejby Fysioterapi.
• Fysioterapien Gudme.
• FysioDanmark Odense.
• Otterup Fysioterapi, Aqua og Fitness.

Specialiseret genoptræning:

• SANO, Middelfart.
• Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt.
• OUH, Svendborg Neurorehabiliteringen.

Fysioterapeutuddannelsen i Odense har primært praktikpladser på Fyn. Vi har også praktikpladser på Langeland samt i Vejle og Fredericia kommuner.

Som studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense er det ikke muligt at komme i praktik andre steder i Danmark.

Hvorfor skal jeg i praktik?

I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer. Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med fysioterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er fysioterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager fysioterapeutuddannelsen.

På fysioterapeutuddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi har haft studerende i blandt andet Finland, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og USA.

Udveksling sker primært via Nordplus, som er et netværk blandt de nordiske lande, og Sokrates/Erasmus, som er et europæisk samarbejde.

Udveksling med lande uden for de nævnte netværk er også muligt. Det forudsætter, at du som studerende selv yder en indsats med at finde og få godkendt et udenlandsk uddannelsessted og -forløb.

Arbejdet omkring udenlandsophold sker i tæt samarbejde mellem dig som studerende, den ansvarlige underviser og UCL’s  internationale kontor.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Fysioterapiklinikker, sygehuse og sundhedscentre er bare nogle af de mange steder, fysioterapeuter arbejder. Mange fysioterapeuter har også egen virksomhed.

Hvad arbejder fysioterapeuter med?

Som fysioterapeut får du mulighed for at arbejde med mennesker i hele aldersspektret, med fx:

• Behandling.
• Træning.
• Forebyggelse.
• Sundhedsfremme.
• Undervisning.
• Rådgivning og ledelse i mange forskellige sammenhænge.

Hvor arbejder fysioterapeuter?

Som fysioterapeut har du mulighed for ansættelse ved fx:

• Private klinikker.
• Hospitaler/sygehuse.
• Kommunale sundhedscentre.
• Plejehjem.
• Specialcentre og børnehaver for handicappede.
• Arbejdstilsynet.
• Folkeskoler, aftenskoler.
• Kommunale social- og sundhedsforvaltninger.
• Hjælpemiddelrådgivning.
• Træningscentre.
• Større private virksomheder.
• Som selvstændige konsulenter.

Fysioterapeutiske klinikker er langt det hyppigste arbejdssted for fysioterapeuter.

Herefter kommer hospitaler, plejehjem/kommunale sundhedscentre og daginstitutioner/dagcentre.

En lille gruppe arbejder i sportsklubber eller med undervisning. Det er også værd at bemærke, at en del fysioterapeuter har egen virksomhed.

Videreuddannelse

Som professionsbachelor i fysioterapi kan du videreuddanne dig og f.eks. gå i gang med en:

• Diplomuddannelse.
• Kandidatuddannelse.
• Masteruddannelsen.

Diplomuddannelser

Der findes mange forskellige diplomuddannelser som udbydes af professionshøjskoler i hele Danmark.

Ønsker du at fordybe dig indenfor et specielt område, kan du supplere din professionsbacheloruddannelse med en diplomuddannelse eks. den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Uddannelserne er tilrettelagt som fuldtids- eller heltidsstudie og svarer til 1 års fuldtidsstudie sammenlagt.

Skal du have studerende i klinisk undervisning kræves en klinisk vejlederuddannelse.

Kandidatuddannelser

• Kandidatuddannelsen i fysioterapi.
• Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
• Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed.
• Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.
• Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi.
• Kandidatuddannelsen i IT Product Design.
• Kandidatuddannelsen i pædagogik.

Oplysning om andre kandidatuddannelser og yderligere information findes på universiteternes hjemmesider.

Kandidatuddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på 2 års fuldtidsstudie (120 ECTS).

Kandidatuddannelserne er uden deltagerbetaling og er placeret i det ordinære uddannelsessystem.

Masteruddannelser

• Master i Folkesundhed (Public Health).
• Master of Public manegement MPH.
• Master i offentlig ledelse.
• Master i offentlig kvalitet og ledelse.
• Master i pædagogik.
• Master i vejledning.
• Master i medicinsk billeddiagnostik.
• Master i globalisering og integration.
• Master i rehabilitering.

Masteruddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på ca. 2 år.

Masteruddannelserne er placeret i videreuddannelsessystemet for voksne (VVU) og udbydes under Lov om Åben Uddannelse.

Der er deltagerbetaling.

Oplysninger om uddannelse, pris og ECTS findes på universiteternes hjemmesider.

Varsling for ansøgere i 2020

Fra 2020 indføres der nye adgangskrav for fysioterapeutuddannelsen.

Fra optagelsen i 2020 skal alle ansøgere, uanset uddannelsesbaggrund, opfylde de specifikke adgangskrav og have bestået engelsk B samt ét af fagene: Biologi B eller Fysik B eller Geovidenskab A eller Kemi B eller Bioteknologi A eller Matematik B.

Hvis du ikke opfylder disse fagkrav, skal du supplere dine eksisterende fagniveauer, for at komme i betragtning til en studieplads.
Er du ansøger med udenlandsk eksamen, kan du på hjemmesiden: UFM.dk se, hvad dine nuværende fagniveauer svarer til, når de omregnes i det danske uddannelsessystem. Når du har fremsøgt dit eksamensland, skal du vælge fanebladet ”Fagniveauer”.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Engelsk B og enten
• Biologi B eller Fysik B eller Geovidenskab A eller Kemi B eller Bioteknologi A eller Matematik B

Bemærk at det specifikke adgangskrav skal være bestået inden kvote 1 ansøgningsfristen 5. juli kl. 12.00.

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2020 via kvote 1: 8.

Standby-plads i 2020: 7.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
• Social og sundhedsassistentuddannelsen
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Engelsk B og enten
• Biologi B eller Fysik B eller Geovidenskab A eller Kemi B eller Bioteknologi A eller Matematik B

Bemærk at det specifikke adgangskrav skal være bestået inden kvote 1 ansøgningsfristen 5. juli kl. 12.00.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• Din motivation for at søge ind på fysioterapeutuddannelsen.
• Din beskrivelse af kvalifikationer som kvalificerer dig til fysioterapeutuddannelsen, og hvilke aktiviteter der har givet dig disse kvalifikationer.
• Den indsats du har gjort for, at du kan blive en god studerende på fysioterapeutuddannelsen.
• Dine overvejelser om, hvad du vil bruge fysioterapeutuddannelsen til.
• At du kan demonstrere, at du har sat dig ind i, hvad fysioterapeutuddannelsen går ud på.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
• Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 4 mdr. af min. 20 timer pr.uge (fx inden for sundhed/det pædagogiske felt og industri/service). Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivilligt, humanitært arbejde.

Fordeling af studiepladser i kvote 1 og kvote 2

Ved studiestarten om sommeren optager vi 70 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 70 studerende. Ud fra disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via UCL’s optagelsesportal den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På UCL's optagelsesportal kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På optagelsesportalen kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

UCL's optagelsesportal.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

• Overflytning, genindskrivning og merit
• UCL Elitesport
• Kandidatreglen

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Den 28. juli får du svar på, om du bliver optaget på det studie, du har søgt ind på. 

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Ung-til-ung-vejledning ved fysioterapeutstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Fysioterapeutuddannelsen i Odense.

Studentervejlederen kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejlederne

studentervejleder-fysioterapeut@edu.ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Find SU-vejledning her.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.