Socialformidling

Diplomuddannelse

Ønsker du at øge din ekspertise inden for formidling, tilrettelægning og udvikling af socialt arbejde i såvel offentlige som private organisationer - så er diplomuddannelsen i socialformidling til dig. Diplomuddannelsen i Socialformidling kvalificerer dig til at varetage rådgivning, sagsbehandling, koordination og udviklingsorienterede opgaver i socialt arbejde. 

 

Gennem Diplomuddannelsen i Socialformidling kommer du til at arbejde med:

  • Vidensøgning og - behandling 
  • Teorier og metoder i socialt arbejde
  • At omsætte teoretisk og empirisk viden i systematisk analyse 

Målgruppe

Diplomuddannelsen i Socialformidling er for dig, der gerne vil udføre komplekst socialt arbejde i offentlige eller private institutioner. 

Indhold og niveau

Uddannelsen er en social diplomuddannelse, som omfatter 60 ECTS og er opbygget af fem moduler (4 obligatoriske og 1 valgfri) samt et afgangsprojekt. 

Uddannelsen kan gennemføres på deltid over maksimalt 6 år og på fuldtid på 1 år.

Søg dispensation fra 6 års reglen

Fag

Obligatoriske moduler (samlet 35 ECTS)

  • Videnskabsteori og sociale problemer (10 ECTS)
  • Metodiske valg i praksis (10 ECTS) 
  • Samarbejde og organisering (10 ECTS) 
  • Udvikling og undersøgelse af socialt arbejde (5 ECTS) 

Valgfrie moduler (samlet 10 ECTS)

  • Valgfrit modul fra Diplomuddannelse i Socialformidling (10 ECTS)

Afgangsprojekt (15 ECTS)

Afgangsprojekt Diplomuddannelse i Socialformidling

Økonomi og tilskud

Pris

Prisen for en fuld diplomuddannelse ligger mellem 60.000 og 85.000 kr.
Du betaler hvert modul for sig, og den samlede pris afhænger af de moduler, du vælger. Du kan se den komplette liste over udvalget af moduler, for hver enkelt uddannelse under uddannelsesbeskrivelse. 

Tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond støtter uddannelse, der giver medarbejderne et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet til gavn for den kommunale opgaveløsning.

Den Kommunale Kompetencefond støtter med 80% af udgifterne. De resterende 20% skal dækkes af arbejdspladsen. Undtaget er HK Socialformidleruddannelsen, hvor du kan få tilskud til hele uddannelse.

Der kan søges individuelt eller gruppevis, hvis flere ansøgere fra samme arbejdsplads søger samme uddannelse og er ansat på samme overenskomst.

Læs mere om tilskudsmulighederne fra Den Kommunale Kompetencefond

Studiestøtte

Styrk dine læse-, skrive- og regnefærdigheder med Forberedende VoksenUndervisning (FVU) eller ordblindeundervisning. Tilbuddet kører via Tietgen KompetenceCenter.

Tilbud om studiestøtte.

Optagelse og ansøgning

Adgangskrav

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse gennemført som et fleksibelt forløb eller et regulert forløb. 

Herudover mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse. 

Se også mulighed for realkompetencevurdering (RKV) længere nede i oversigten. 

Ansøgning

Du finder link til elektronisk ansøgningsskema ved uddannelsernes moduler. Når du søger, skal du vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.

Merit

Du kan søge merit. Hvilket vil sige godskrivning for moduler i en diplomuddannelse, hvis du har uddannelseselementer, der kan erstatte et diplomuddannelsesmodul.

Meritansøgning til diplomuddannelser

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering (RKV) giver dig papirer på det, du kan og ved.

RKV er en vurdering af, om din samlede viden og færdigheder giver mulighed for at blive optaget på en uddannelse eller få papir på dele af en uddannelse.

Mere information om realkompetencevurdering

Adgang til en uddannelse

Få vurderet, om du indfrier de uddannelsesmæssige krav for at kunne optages på en uddannelse.

Pris: Vurdering er gratis

Ansøgningsskema til adgang på diplomuddannelse via RKV

RKV - Ansøgningsskema - Diplomuddannelser

Bevis for et modul

Få vurderet, om din viden og kompetencer kan sidestilles med indholdet på et eller flere moduler på en uddannelse.

Pris: 2.300 kr. (5 ECTS) / 3.400 kr. (10 ECTS)

Bevis for en hel uddannelse

Få vurderet, om din viden og kompetencer kan sidestilles med indholdet på en hel uddannelse.

Pris: 6.100 kr.

Pris for RKV

Realkompetencevurdering er gratis, hvis du som højeste uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Er dit uddannelsesniveau højere, koster et kompetencebevis - 

5 ECTS koster 2.300 kr., 10 ECTS koster 3.400 kr. og et uddannelsesbevis koster 6.100 kr.

Studiestøtte

Styrk dine læse-, skrive- og regnefærdigheder med Forberedende VoksenUndervisning (FVU) eller ordblindeundervisning. Tilbuddet kører via Tietgen KompetenceCenter.

Tilbud om studiestøtte.