Erhvervsakademiuddannelse
For dig der drømmer om at planlægge events, udvikle turisme samt hotel- og restaurationsoplevelser. Kort sagt vær med hvor tingene sker i oplevelsesøkonomien.
Som serviceøkonom er du en central person, hvad enten du vælger at arbejde inden for hotel-og restaurationsbranchen, turisme eller eventområdet.
Du kan varetage mange jobs. Du er ofte i dialog med kunder, og din dag går med planlægning og organisering af serviceydelser.
Du koordinerer og administrerer på alle niveauer og arbejder på tværs af kulturelle, uddannelsesmæssige og sproglige grænser især inden for administrative, økonomiske og markedsføringsmæssige områder.
Uddannelsen udbydes også på engelsk - se mere her.
Uddannelsen har både studiestart til september og februar (nødvendigvis ikke alle byer).
Du kan læse dele af serviceøkonomuddannelsen i Svendborg.
Som studerende i Svendborg kommer du til at arbejde med en masse spændende opgaver og projekter fra erhvervslivet i lokalområdet. Studerende fra serviceøkonomuddannelsen har tidligere lavet projekter og/eller været i praktik ved Kammerateriet, Outdoor Event Svendborg og Visit Sydfyn.
Se mere under 'Uddannelsens opbygning'.
På UCL's serviceøkonomuddannelse, har du mulighed for at vælge mellem følgende specialer:
Du vælger dit speciale, før du starter uddannelsen. Undervisningen på alle specialer foregår på engelsk, men du kan vælge at tage din specialeeksamen på dansk.
Din samlede viden fra uddannelsens forskellige fag inddrages i arbejdet med cases og problemstillinger fra branchen, og til sidst demonstrerer du, at du kan binde det hele sammen i hovedopgaven, som du skriver i relation til en virksomhed.
Bemærk: Undervisning, materiale og opgaver kan og vil forekomme på engelsk. Økonomi er et centralt fag, og det forventes at du har basiskendskab til Excel.
Du har mulighed for at tage dele af din serviceøkonomuddannelse i Svendborg. Som serviceøkonom-studerende med tilknytning til Svendborg skal du igennem samme uddannelseselementer som dine medstuderende i Odense og Vejle.
Du danner dig et overblik over, hvordan fagene er fordelt på de forskellige semestre og uddannelsesbyer i vores faktaark for uddannelsen.
Når du starter på uddannelsen, vil din studiestart komme til at foregå i både Svendborg og Odense, hvor du vil få fælles informationer og møde dine medstuderende.
Efter introduktionen til studiet vil dele af din undervisning foregå i Svendborg, gennem fx teoriundervisning, projektarbejde, faciliteret gruppearbejde, virksomhedsbesøg/-kontakt, blended learning, telepresence og gennem masterclasses. De øvrige dele af undervisningen herunder bl.a. specialer og valgfag vil foregå i Odense.
I Svendborg arbejder vi primært med opgaver/projekter fra erhvervet og lokalområdet, og ser os som en naturlig del af det sydfynske område. I lighed med Odense og Vejle har vi også en mentorordning.
Du kan skifte mellem Odense og Svendborg som studiested i løbet af uddannelsen. Vi anbefaler, at det sker mellem 2 moduler.
Som studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har du gode muligheder for at få en international profil på din uddannelse. Afhængig af dit uddannelsesvalg kan du deltage i internationale to-ugers moduler, studere et semester i udlandet, være i praktik i udlandet eller deltage i nogle af vores internationale projekter.
Vi lever i en global verden, og du skal efter afsluttet uddannelse kunne konkurrere i denne verden. International viden og erfaring er derfor til stor gavn for dig, men også for samfundet som helhed. Du får indsigt i andre landes udvikling og kulturer, hvilket kan gøre dig mere attraktiv på det danske og det internationale arbejdsmarked.
At studere i en anden kultur er et eventyr, der giver dig erfaringer og færdigheder for livet. Du vil udvikle dig selv, fagligt såvel som personligt, og du vil få venner og kontakter i hele verden.
En af de ting, der i særlig grad kendetegner din uddannelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er, at den er praksisnær. Det giver både udslag i de praksisnære problemstillinger, du arbejder med i undervisningen og i de mange projekter og virksomhedsbesøg, der er gennem studiet. Men den stærke tilknytning til praksis kommer nok mest tydeligt til udtryk i den praktikperiode, som er en vigtig og integreret del af alle UCL’s uddannelser.
Praktikperioden er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af ’ude i den virkelige verden’. Praktikperioden giver dig samtidig mulighed for at få en god idé om, hvad du vil med din uddannelse. Begge dele er brugbare kompetencer, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.
Praktikperioden på serviceøkonomuddannelsen er af 3 måneders varighed og ligger placeret i starten af 4. semester.
Starter du på uddannelsen til sommer, ligger praktikken fra januar-marts.
Går du igang med uddannelsen om vinteren, ligger praktikken fra august-oktober.
Eksempler på jobtitler for serviceøkonomer er:
Når du er færdig som serviceøkonom, har du mulighed for at læse følgende top up uddannelser:
Med en gymnasial uddannelse kan du søge enten i kvote 1 eller i kvote 2. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning.
Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.
For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:
Specifikke adgangskrav: Enten Matematik C eller Virksomhedsøkonomi B eller Erhvervsøkonomi C.
Ingen specifikke adgangskrav.
I kvote 2 bliver du vurderet på følgende kriterier:
I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.
Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side, ift. den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:
Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.
Udvælgelsen i kvote 2 sker på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgernes kvalifikationer og de motiverede ansøgninger. Vær opmærksom på at bilag til kvote 2, skal være uploadet på optagelse.dk senest 15. marts, kl. 12.00
På denne uddannelse er der adgangsbegrænsning.
Ved sommeroptaget optager vi 80 studerende i Odense og 40 studerende i Vejle på den danske linje. Samtidig optager vi 35 studerende i Odense og 33 studerende i Vejle på den internationale linje. Ved vinteroptaget optager vi 40 studerende i Odense og 35 studerende i Vejle på den danske linje, samt 25 studerende i Vejle på den internationale linje. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.
Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen, hvis der er for få ansøgere. Dette gælder kun i Vejle.
Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.
Du har mulighed for at tage en del af din serviceøkonom-uddannelse i Svendborg. Som ansøgere på serviceøkonom i Odense vil du derfor inden 5. juli modtage en mail med mulighed for at tilkendegive din interesse for at starte uddannelsen i Svendborg. Dette er ikke en bindende tilmelding og heller ikke et tilbud om en studieplads. Hvis du bliver tilbudt en studieplads og takker ja, vil du blive kontaktet for et bindende tilsagn om opstart i Svendborg.
Søg om optagelse online ved at gå ind på www.optagelse.dk
BEMÆRK: Hvis du mangler et bestemt fag på et bestemt niveau for at kunne optages, kan du stadig søge ind under disse forudsætninger:
Du får svar på din ansøgning via UCL’s optagelsesportal den 28. juli.
Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
På UCL's optagelsesportal kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.
På optagelsesportalen kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.
Vil du vide, om du kan få merit?
Læs mere her.
Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.
Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.
Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.
Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:
Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.
Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.
Du kan komme og høre om:
Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.
I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:
Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.
Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.
UCL afholder studiepraktik i uge 43.
Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.
Du er velkommen til at komme på besøg og opleve undervisningen på Serviceøkonomuddannelsen i Odense.
Studerende for en dag kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om Serviceøkonomuddannelsen er noget for dig.
Dagen vil give dig mulighed for at:
Du bestemmer selv, hvor langt dit besøg skal være, og hvad du gerne vil opleve.
Kontakt uddannelsens studievejleder og lav en aftale om et besøg.