Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Fysioterapeut

Professionsbachelor

Er du vild med at bygge andre mennesker op? Og elsker du også bevægelse, anatomi og psykologi? Så er fysioterapeutuddannelsen noget for dig.

Vær med til at gøre syge og raske til stærkere mennesker

Er du vild med at bygge andre mennesker op? Og elsker du også bevægelse, anatomi og psykologi? Så er fysioterapeutuddannelsen noget for dig.

Som fysioterapeut vil du opleve, at patienterne bogstaveligt talt lægger deres krop i dine hænder – både fysisk og mentalt. Du kommer helt tæt på via fysisk berøring. Og tæt på mentalt, når du skal vurdere hvordan krop og psyke spiller sammen hos den enkelte patient.

Du lærer om alt fra forebyggelse til behandling

På fysioterapeutuddannelsen lærer du om kroppens muligheder og begrænsninger. Og du lærer at tolke kroppens signaler ud fra en forståelse af samspillet mellem krop og sind.

Du får viden og kompetencer til at arbejde inden for behandling, genoptræning og rehabilitering af patienter/borgere med skader, sygdom og handicap.

Du lærer også at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse på både individ- og gruppeniveau.

En uddannelse tæt på dit kommende job

Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet fysioterapeut.

Du er i praktik i 7 måneder.

Du får også gode muligheder for at prøve teorien og praktiske færdigheder af i fx uddannelsens test- og træningslaboratorium.

Uddannelsens opbygning

Fysioterapeutuddannelsen består af 7 semestre. Undervisningen veksler meget mellem teori og praktiske øvelser.

Fysioterapeutuddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning – fx i uddannelsens test- og træningslaboratorium, hvor du både øver dig på medstuderende og borgere og patienter. Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

Fag på fysioterapeutuddannelsen

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes sammenhæng mellem fysioterapeutiske fag, støttefag og praktik.

De fag du vil møde på fysioterapeutuddannelsen, kan overordnet inddeles i følgende hovedgrupper:

  • Sundhedsvidenskabelige fag.
  • Naturvidenskabelige fag.
  • Humanistiske fag.
  • Samfundsvidenskabelige fag.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fx:

  • Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling.
  • Smertevidenskab.
  • Sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Arbejdsmiljø.
  • Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.
  • Professionel kommunikation og sundhedsinformatik.

Naturvidenskabelige fag omfatter:

  • Anatomi.
  • Humanfysiologi og ernæring.
  • Sygdomslære.

Humanistiske fag omfatter:

  • Sundhedspsykologi.
  • Sundhedspædagogik.

Samfundsvidenskabelige omfatter:

  • Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse.
  • Folkesundhed og socialmedicin.

Praktik

Alle studerende på UCL’s fysioterapeutuddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 7 måneders praktik.

Fysioterapeutuddannelsen byder på 7 måneders praktik (også kaldet klinisk uddannelse) fordelt på 5 praktikperioder:

  • Første år har du 2 praktikforløb på ½ og 2½ uge.
  • Andet år har du et praktikforløb på 8 uger.
  • Tredje år har du 2 praktikforløb på hhv 6½ og 10 uger.

Praktikken er på fuldtid svarende til 37 timer ugentlig og finder sted indenfor praktikstedets normale arbejdstid. Der er mødepligt i praktikken.

 

Hvor kan jeg komme i praktik?

Fysioterapeutstuderende kommer typisk i praktik følgende steder:

  • Kommuner, fx genoptræningscentre og børneområdet.
  • Hospitaler/sygehuse, herunder psykiatri.
  • Specialiseret genoptræning, herunder reumatologisk og neurologisk genoptræning.
  • Klinikker for fysioterapi.

I praktikken tilstræbes det, at du får en bred erfaring med professionen. Derfor stræber vi efter, at du om muligt får erfaring fra områderne kommune, sygehus og klinik.

Fysioterapeutuddannelsen i Odenses praktikpladser

I nedenstående finder du en oversigt over de praktiksteder vi i øjeblikket har hos sygehuse, kommuner, fysioterapiklinikker og specialiserede genoptræningssteder.

Sygehuse:

  • Odense Universitetshospital.
  • Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Rehabiliteringsafdelingen.
  • Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
  • Vejle Sygehus.

Kommuner:

  • Odense Kommune.
  • Børneterapien Odense.
  • Ergo- og Fysioterapien, Børn og Unge, Sydfyn.
  • Middelfart Kommune, Genoptræningscenter Lillebælt.
  • Faaborg Midtfyn Kommune.
  • Fredericia Kommune.
  • Kerteminde Kommune.
  • Nyborg Kommune.
  • Sundhedscenter Vejle.
  • Nordfyns Kommune.
  • Assens Kommune.

Fysioterapiklinikker:

  • FysioDanmark Odense.
  • Tommerup Fysioterapi.
  • Ejby Fysioterapi.
  • Otterup Fysioterapi & Træningsklinik.
  • Søndersø Fysioterapi og Fitness.

Specialiseret genoptræning:

  • SANO Middelfart.
  • Rygcenter Syddanmark, Middelfart.
  • OUH/Svendborg sygehus, Neurorehabiliteringen i Ringe.

Fysioterapeutuddannelsen i Odense har primært praktikpladser på Fyn. Vi har også praktikpladser på Langeland samt i Vejle og Fredericia kommuner.

Som studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense er det ikke muligt at komme i praktik andre steder i Danmark.

Hvorfor skal jeg i praktik?

I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer. Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med fysioterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er fysioterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Internationale muligheder

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager fysioterapeutuddannelsen.

På fysioterapeutuddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi har haft studerende i blandt andet Finland, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og USA.

Udveksling sker primært via Nordplus, som er et netværk blandt de nordiske lande, og Sokrates/Erasmus, som er et europæisk samarbejde.

Udveksling med lande uden for de nævnte netværk er også muligt. Det forudsætter, at du som studerende selv yder en indsats med at finde og få godkendt et udenlandsk uddannelsessted og -forløb.

Arbejdet omkring udenlandsophold sker i tæt samarbejde mellem dig som studerende, den ansvarlige underviser og UCL’s  internationale kontor.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025

 

Job og videreuddannelse

Fysioterapiklinikker, sygehuse og sundhedscentre er bare nogle af de mange steder, fysioterapeuter arbejder. Mange fysioterapeuter har også egen virksomhed.

Hvad arbejder fysioterapeuter med?

Som fysioterapeut får du mulighed for at arbejde med mennesker i hele aldersspektret, med fx:

  • Behandling.
  • Træning.
  • Forebyggelse.
  • Sundhedsfremme.
  • Undervisning.
  • Rådgivning og ledelse i mange forskellige sammenhænge.

Hvor arbejder fysioterapeuter?

Som fysioterapeut har du mulighed for ansættelse ved fx:

  • Private klinikker.
  • Hospitaler/sygehuse.
  • Kommunale sundhedscentre.
  • Plejehjem.
  • Specialcentre og børnehaver for handicappede.
  • Arbejdstilsynet.
  • Folkeskoler, aftenskoler.
  • Kommunale social- og sundhedsforvaltninger.
  • Hjælpemiddelrådgivning.
  • Træningscentre.
  • Større private virksomheder.
  • Som selvstændige konsulenter.

Fysioterapeutiske klinikker er langt det hyppigste arbejdssted for fysioterapeuter.

Herefter kommer hospitaler, plejehjem/kommunale sundhedscentre og daginstitutioner/dagcentre.

En lille gruppe arbejder i sportsklubber eller med undervisning. Det er også værd at bemærke, at en del fysioterapeuter har egen virksomhed.

Videreuddannelse

Som professionsbachelor i fysioterapi kan du videreuddanne dig og f.eks. gå i gang med en:

  • Diplomuddannelse.
  • Kandidatuddannelse.
  • Masteruddannelsen.

Diplomuddannelser

Der findes mange forskellige diplomuddannelser som udbydes af professionshøjskoler i hele Danmark.

Ønsker du at fordybe dig indenfor et specielt område, kan du supplere din professionsbacheloruddannelse med en diplomuddannelse eks. den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Uddannelserne er tilrettelagt som fuldtids- eller heltidsstudie og svarer til 1 års fuldtidsstudie sammenlagt.

Skal du have studerende i klinisk undervisning kræves en klinisk vejlederuddannelse.

Kandidatuddannelser

  • Kandidatuddannelsen i fysioterapi.
  • Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
  • Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed.
  • Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.
  • Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi.
  • Kandidatuddannelsen i IT Product Design.
  • Kandidatuddannelsen i pædagogik.

Oplysning om andre kandidatuddannelser og yderligere information findes på universiteternes hjemmesider.

Kandidatuddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på 2 års fuldtidsstudie (120 ECTS).

Kandidatuddannelserne er uden deltagerbetaling og er placeret i det ordinære uddannelsessystem.

Masteruddannelser

  • Master i Folkesundhed (Public Health).
  • Master of Public manegement MPH.
  • Master i offentlig ledelse.
  • Master i offentlig kvalitet og ledelse.
  • Master i pædagogik.
  • Master i vejledning.
  • Master i medicinsk billeddiagnostik.
  • Master i globalisering og integration.
  • Master i rehabilitering.

Masteruddannelserne udbydes af universiteterne og har et omfang på ca. 2 år.

Masteruddannelserne er placeret i videreuddannelsessystemet for voksne (VVU) og udbydes under Lov om Åben Uddannelse.

Der er deltagerbetaling.

Oplysninger om uddannelse, pris og ECTS findes på universiteternes hjemmesider.

Optagelseskrav og ansøgning

Skal jeg søge via kvote 1 eller 2?

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit fra en adgangsgivende eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Kvote 2 skal du søge, hvis du tænker, at dit gennemsnit ikke rækker til en plads via kvote 1. I kvote 2 vurderes du på dine samlede kvalifikationer og kompetencer. Din adgangsgivende eksamen er her en del af den samlede vurdering.

Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller har du en udenlandsk eksamen, skal du også søge via kvote 2. Læs mere om det under Individuel kompetencevurdering (IKV) og Optagelse med udenlandsk eksamen.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

Optagelse med udenlandsk eksamen.

Ansøgningsfrister

  • Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.
  • Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.

Er du kvote 2-ansøger og søger efter den 15. marts, kl. 12, vil din ansøgning blive behandlet i kvote 1.

Vent ikke til sidste øjeblik med at sende din ansøgning, da der altid er et stort tryk på optagelse.dk lige op til ansøgningsfristerne.

Sådan søger du

Du søger om optagelse via optagelse.dk.

Du finder den specifikke uddannelse, du vil søge under “videregående uddannelse” på siden.

På optagelse.dk kan du bl.a. også få gode råd til, hvordan du udfylder din ansøgning.

Optagelse.dk.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX).
  • Højere forberedelseseksamen (HF).
  • Højere handelseksamen (HHX).
  • Højere teknisk eksamen (HTX).
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2018 via kvote 1: 8,1.

Standby-plads i 2018: 7,1.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Justering af eksamensgennemsnit

Du har mulighed for at få dit eksamensgennemsnit justeret, hvis du begynder på en uddannelse inden 2 år fra beståelsen af din gymnasiale eksamen.

Du får opjusteret dit eksamensgennemsnit, hvis du har flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse.

Bonus for tidlig studiestart og ekstra A-fag.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
  • Social og sundhedsassistentuddannelsen, uddannelsen skal indeholde engelsk C og enten naturfag C eller fysik C eller kemi C, for at den er adgangsgivende.
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

  • Din motivation for at søge ind på fysioterapeutuddannelsen.
  • Din beskrivelse af kvalifikationer som kvalificerer dig til fysioterapeutuddannelsen, og hvilke aktiviteter der har givet dig disse kvalifikationer.
  • Den indsats du har gjort for, at du kan blive en god studerende på fysioterapeutuddannelsen.
  • Dine overvejelser om, hvad du vil bruge fysioterapeutuddannelsen til.
  • At du kan demonstrere, at du har sat dig ind i, hvad fysioterapeutuddannelsen går ud på.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

  • Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
  • Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper).
  • Om du har relevant erhvervserfaring af min. 4 mdr. af min. 20 timer pr.uge (fx inden for sundhed/det pædagogiske felt og industri/service). Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
  • Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
  • Om du har aftjent værnepligt.
  • Om du har udført frivilligt, humanitært arbejde.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotestørrelse for kvote 1: 50 %, kvote 2: 50 %.

Varsling for ansøgere i 2020

Fra 2020 indføres der nye adgangskrav for fysioterapeutuddannelsen.

Det betyder, at du som ansøger i 2020 som minimum skal have bestået engelsk på B-niveau samt bestået matematik, kemi, biologi eller fysik på B-niveau.

Kontakt uddannelsen

UCL har specialiseret vejledningen, så du kan få den bedst mulige hjælp. Du kan få vejledning om optagelse, SU, specialiseret støtte (SPS) og UCL Elite.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav.
  • Ansøgningsprocedure.
  • Optagelse.

Kontakt optagelsesvejledning

63 18 33 33 (telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12) eller optagelseshotline@ucl.dk.

Ung-til-ung-vejledning ved fysioterapeutstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Fysioterapeutuddannelsen i Odense.

Studentervejlederen kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejlederne

studentervejleder-fysioterapeut@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

Su.dk.

Kontakt UCL's SU-Hotline

63 18 41 41 (telefontid tirsdag-torsdag kl. 13-15).

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

  • Fysiske funktionsnedsættelser.
  • Psykiske funktionsnedsættelser.
  • Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Ledige pladser

Frem til 21. oktober kl. 23.59 kan du på studiepraktik.nu se, hvilke uddannelser der evt. har ledige studiepraktikpladser. Det er også via studiepraktik.nu, du skal søge plads. Her gælder først til mølle-princippet.

Studiepraktik.nu.