Praktikgaranti

Radiograf

Professionsbachelor

Som radiograf kan du både dyrke din passion for højteknologi og gøre en forskel for andres liv. Radiografuddannelsen er for dig, der vil arbejde med:

  • Mennesker
  • Avanceret teknologi
  • Diagnostik og behandling af sygdom
Varighed 3,5 år (14 mdr. praktik)
Sted Odense
Odense
Studiestart September og Februar
Næste ansøgningsfrist 15. marts kl. 12
15. marts kl. 12
Kontakt os Kontakt os

Uddannelsen på 2½ minutter

Hør hvorfor Signe og Alex valgte radiografuddannelsen 2:31

Arbejdsliv og karriereveje

Som radiograf kan du møde patienter med alt fra brækkede knogler eller hjerteproblemer til meget komplicerede kræftforløb.

Radiografens undersøgelser af kroppens indre er med til at levere den nødvendige viden, som lægerne skal bruge til at stille en diagnose og vælge den rette behandling.

Du kommer typisk til at arbejde på et hospital inden for en af de tre specialeområder:

  • Radiologi.
  • Stråleterapi.
  • Nuklearmedicin.

På radiologiske afdelinger kommer patienter med alle typer sygdomme og skader. Akutte såvel som planlagte patienter.

Radiografen foretager billeddiagnostiske undersøgelser som røntgenbilleder, gennemlysning samt CT- og MR-scanninger.

En del af undersøgelserne er inkl brug af røntgenstråler, som er potentielt kræftfremkaldende.

Derfor er det afgørende, at radiografen forstår at udnytte teknologien optimalt.

På den ene side skal patienterne have så lidt stråling som muligt. På den anden side skal radiografen sikre, at billedkvaliteten er tilstrækkelig til, at der kan stilles en præcis og korrekt diagnose.

I stråleterapien behandles kræftpatienter med kraftig stråling.

Strålingen er i sig selv kræftfremkaldende, så det er afgørende, at den kun rammer det syge væv og kræftknuden.

Derfor er det helt afgørende, at patienten får lavet en præcis planlægning på baggrund af en CT-scanning, så de stærke stråler rammer så lidt af det omkringliggende væv, som det er muligt.

Radiografen laver CT-scanning forud for dosislplanlægningen, som radiografen også laver. Derudover foretager radiografen behandlingen af patienten.

På nuklearmedicinsk afdeling kommer særligt mange kræftpatienter igennem.

Radiografen arbejder både med kemi og med billeddiagnostiske undersøgelser.

På afdelingen anvendes ud over røntgenstråling ved fx CT-scanning også radioaktivt sporstof, som sprøjtes ind i patienterne.

Den radioaktive isotop er bundet sammen med et sukkerstof, der søger mod væv, som kræver meget energi. Og det gør kræfttumor-væv og visse andre sygdomme. Derfor vil stoffet sætte sig disse steder og stråle. Denne stråling kan man afbilde.

Radiografer må med udgangspunkt i deres grunduddannelse ikke beskrive røntgenbilleder - altså stille en diagnose, som patienten får kendskab til.

Det er noget speciallægerne i radiologi står for. Eller også de beskrivende radiografer.

En beskrivende radiograf har taget en videreuddannelse - ofte i England - og får derigennem kompetence til at granske røntgenbilleder og stille diagnoser.

For at blive beskrivende radiograf skal du være færdiguddannet radiograf og siden ansat på en afdeling, der vil tilbyde dig videreuddannelsen.

Det udstyr som radiografer anvender i det daglige - lige fra billeddannende maskiner til dosismålingsapparatur og andet teknik - produceres og sælges af store og små virksomheder.

Canon, Philips, Siemens og Fuji Film er blot nogle af de utallige (mere kendte) virksomheder, der producerer udstyr til hospitaler.

Disse firmaer har bl.a. radiografer ansat til at sælge nyt udstyr og/eller installere og foretage service på installeret udstyr.

  • Klinisk vejleder for radiografstuderende på hospital.
  • Ledelse på hospitalsafdelinger.
  • Underviser på radiografuddannelsen.

Kandidatuddannelse
Efter endt grunduddannelse kan du søge ind på universitetet og tage en kandidatuddannelse – fx:

  • Sundhedsfaglig Kandidat (cand scient san).
  • Klinisk Videnskab og Teknologi.
  • Folkesundhedsvidenskab (cand. scient. san. publ.).
  • Techno-anthropology.

Andre typer videreuddannelser
Efter at have arbejdet som radiograf i et par år, åbnes muligheden for at søge en masteruddannelse. Det er ofte en praksisorienteret akademisk uddannelse.

I forlængelse af en kandidatuddannelse fra universitetet, kan du tage en ph.d.-uddannelse. Det er en forskeruddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med regulær forskning inden for et givent felt. 

For mig er det et kæmpe plus ved uddannelsen, at jeg kan specialisere mig indenfor et specifikt område. Og alligevel har jeg også jobmuligheder udenfor specialiseringen.

Pernille Lærke Hansen

Studerende, radiografuddannelsen

Hvad laver en radiograf?

Radiologisk afdeling: Rasmus Brohave er radiograf for en dag 7:45

Strålebehandling: Louise hjælper kræftpatienter

Louise er med til at behandle mere end 10 kræftpatienter om dagen i Strålebehandlingen på OUH.

- Det er vildt at kunne gøre en forskel for mennesker, der er i en mega svær situation i livet, siger Louise.

Uddannelsens forløb

Radiografuddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.

Ca. 40 procent af uddannelsen foregår i praktik på et af regionens hospitaler.

Den øvrige del af din uddannelse foregår på Radiografuddannelsen i Odense.

De første 4 semestre er fælles for alle radiografstuderende.

Her kredser undervisningen om radiologien samt alle de grundlæggende forudsætninger for at blive radiograf.

3 specialiseringsretninger
På 5. og 6. semestre specialiserer du dig.

Fokus på de to semestre er en af tre specialiseringsretninger:

  • Nuklearmedicin
  • Radiologi
  • Stråleterapi.

Den teoretiske undervisning på uddannelsen rummer fag som anatomi og fysiologi, patologi, fysik, billeddannelse, strålebeskyttelse, kommunikation, omsorg og pleje, farmakologi, etik og meget mere.

Undervisningen foregår i en vekslen mellem klasserumsundervisning, gruppearbejde og selvstudium.

Simulationsundervisningen foregår i vores laboratorium.

Her har vi både røntgen- og ultralydsapparater samt CT-scanner og faciliteter til nuklearmedicinsk arbejde.

Vi veksler mellem teori og praksis
Laboratorierne anvendes i tæt sammenhæng med teoriundervisningen.

Det er her teorien for første gang for alvor sætter sig på plads.

Og her får du som studerende tidligt på uddannelsen professionens forskellige teknologier i hænderne.

Træning og afprøvning i laboratoriet
I laboratoriet er der fx mulighed for at træne, teste og afprøve:

  • Billeddannelse med CT-scanner, ultralyd og røntgenapparat.
  • Strålebeskyttelse.
  • Omsorg/pleje.
  • Patientkommunikation.
  • Dosisplanlægning.
  • Beskrivelse af røntgenbilleder.

Laboratoriefaciliteterne kan du som studerende også bruge ved større teoretiske opgaver, hvor der skal laves forskellige forsøg.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Tema
Du bliver undervist i anatomi og fysiologi samt grundlæggende røntgenfysik, og hvordan røntgenbilleder bliver dannet.

Semestrets opbygning
De første 6 uger er du på uddannelsen. Herefter er der en uges praktik og 14 uger på uddannelsen.

Tema
Første lange praktikforløb i en radiologisk afdeling på en af Region Syddanmarks hospitaler.

Her vil du til sidst selvstændigt kunne udføre en lang række rigtige undersøgelser.

Semestrets opbygning
De første 16 uger er du i praktik. De sidste 4 uger foregår på uddannelsen med fokus på patientkommunikation.

Tema
Endnu et semester på uddannelsen, hvor der arbejdes mere omfattende med forskellige undersøgelsesmetoder, sygdomslære, omsorg og pleje og meget andet.

Tema
Det andet praktikforløb i en radiologisk afdeling, som denne gang afsluttes med en eksamen i praktikken.

Du lærer på dette semester også en masse om CT og kommer desuden på besøg i nuklearmedicinsk og stråleterapeutisk afdeling.

Du er i praktik på hele semestret.

Tema
Specialiseret semester i enten nuklearmedicin, radiologi eller stråleterapi, hvor fokus er på de mere specialiserede undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Desuden forberedes du her til at kunne skrive en større akademisk opgave.

Tema
Sidste praktikforløb. Denne gang i specialeretningen. Det kan enten være på en nuklearmedicinsk, radiologisk eller stråleterapeutisk afdeling.

Semestret bliver ligesom 4. semester afsluttet med en praktisk mundtlig prøve.

Du er i praktik på hele semestret.

Tema
Sidste semester starter med valgfag.

Derefter går bachelorforløbet i gang, som munder ud i aflevering af bacheloropgaven og en mundtlig eksamen, hvor opgaven forsvares.

Det mener de studerende om undervisningen

Betül, Martin og Cathrine er vilde med variationen i undervisningsformer, undervisernes passion og muligheden for at teste teorierne af i uddannelsens laboratorier.

Jeg elsker, at jeg kan tage mine studerende med direkte fra klasselokalet og ned i laboratoriet, hvor de fx kan teste, hvordan en CT-scanner fungerer i praksis. De synes, det er fedt, og den begejstring smitter af på mig.

Raheis Rajalingam

Underviser, radiografuddannelsen

Kig ind i undervisningen

Se hvad radiografstuderende laver i uddannelsens laboratorier 7:07

Studerende øver sig i kommunikation med patienter

Radiografer skal være gode til at kommunikere med patienter. Derfor er rollespil med fokus på kommunikation en både sjov og alvorlig del af radiografuddannelsen.

Få indblik i undervisningen

Bachelorprojekt kan hjælpe politiet med at opklare mord

Tre radiografers bachelor- og forskningsprojekt var så spændende, at flere af landets medier stod i kø for at fortælle om det. For deres forskning kan hjælpe retsmedicinere med at opklare mord.

Dina, Pernille og Julies historie

Praktik

Uddannelsen byder på i alt 14 måneders praktik fordelt på flere forløb:

  • Første år er du i praktik i 17 uger.
  • Andet år har du en praktikperiode på 20 uger.
  • Tredje år har du en praktikperiode på ca. 20 uger.

I praktikforløbene kommer du helt tæt på hverdagen som radiograf, og du får meget hurtigt lov til at lave rigtige undersøgelser på rigtige patienter.

Det er spændende, men det stiller også store krav om en professionel tilgang til andre mennesker samt en omhyggelig tilgang til faget.

Vejledning i praktikken
I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er radiografer, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Praktikken foregår på hospitaler i hele Region Syddanmark samt Horsens.

Du skal forvente at komme i praktik forskellige steder. Det betyder, at du ikke nødvendigvis har alle dine praktikophold tæt på din bopæl.

Oversigt over Radiografuddannelsen i Odenses praktiksteder:

  • OUH (Odense, Svendborg og Nyborg).
  • Sygehus Lillebælt (Middelfart, Kolding og Vejle).
  • Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg, Grindsted og Brørup).
  • Sygehus Sønderjylland (Aabenraa, Sønderborg og Tønder).
  • Regionshospitalet Horsens.

Praktik i udlandet
Læs mere under Internationale muligheder

Praktikken forbinder teori med virkelighed. Du får en dybdegående forståelse af radiografers rolle i patientpleje og diagnostik. Det er en unik chance for at lære af erfarne fagfolk, deltage aktivt i behandlingsprocessen og udvikle faglige og personlige kompetencer.

Lasse Brockdorff Olesen

Studerende, radiografuddannelsen

Mød studerende i praktik

Daniella har været i praktik på Nuklearmedicinsk afdeling på OUH 2:44

Internationale muligheder

På radiografuddannelsen kan du få en international vinkel på din studietid på to måder:

  • Udlandsophold
  • Engelsksprogede forløb i Danmark.

På radiografuddannelsen kan du rejse til udlandet i din studietid på to måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden – både i og uden for Europa.

SU med til udlandet
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold.

Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

Julie mødte sundhedsvæsnet i et konfliktfyldt område

4 ugers studietur til Palæstina - et af de mest konfliktfyldte områder i verden de seneste årtier - har både styrket radiografstuderende Julie Rasmussen personligt og fagligt.

Julies tur til Palæstina

Emil og Niklas: Det er fedt, at vi kan arbejde i hele verden

Et praktikophold i Østrigs hovedstad Wien har givet Emil og Niklas endnu mere lyst til at prøve at arbejde i udlandet, når de har færdiggjort radiografuddannelsen.

Niklas og Emils tur til Østrig

Studiested og studieliv

Campus ligger 3 km fra centrum af Odense. Så du er både tæt på banegården, bylivet og Odenses kulturaktiviteter.

 

UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M

Campus og byen

Som studerende på UCL's campus på Niels Bohrs Allé bliver du en del af et aktivt studiemiljø med 4900 studerende fordelt på 5 sundhedsuddannelser og 3 andre uddannelser.

Odense - en studieby fuld af liv
Campus ligger tæt på centrum af Odense, der rummer et rigt kulturliv.

Tinderbox. Små og store spillesteder. Næsten 250 caféer og restauranter. Mange grønne områder. Danmarks største koncentration af anerkendte museer uden for hovedstadsområdet. Og meget mere. 

Så du og dine medstuderende har masser af muligheder for at få gode oplevelser sammen, når I ikke er på uddannelsen.

4.900 studerende
8 uddannelser

Sportsklubber for studerende

Fodbold, badminton, roning og løb.

UCL har flere idrætsforeninger drevet af studerende for studerende, som hver uge mødes på tværs af uddannelser.

Fredagsbaren Grotten

Hver fredag summer der af liv, når UCL's studerende slår sig løs i fredagsbaren Grotten.

Det er også her, man kan finde Fastelavnsbar, Disneyquiz, beerpong turneringer og meget andet.

Fitness på campus

Alle UCL’s studerende har gratis adgang til fitnessfaciliteter, der er placeret på campus på Niels Bohrs Allé.

Fitnessrummet har træningsmaskiner, løse håndvægte, kettlebells, racks, motionscykler, løbebånd og meget mere.

UCL Fitness tilbyder også holdtræning.

Adgangskrav og ansøgning

Vi optager 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2. 

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2. 

Adgangskvotient ved seneste optag

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk A.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende eksamen

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk A.

Erhvervsuddannelse
Social- og Sundhedsassistentuddannelse (trin 2).
Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C og Engelsk D samt to af følgende fag: Biologi B, Fysik B, Kemi B, Matematik B, Bioteknologi A eller Geovidenskab A.

Enkeltfag
4 beståede gymnasiale enkeltfag:

  • Dansk A
  • Engelsk C
  • To af følgende fag: Matematik B, Fysik B, Biologi B, Kemi B, Bioteknologi A eller Geovidenskab A

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

  • Deltagelse i studerende for en dag ved radiografuddannelsen.
  • Om du været i praktik som radiograf på et sygehus eller lign.
  • Motiveret ansøgning.
  • Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A/Engelsk C/Fysik B/Matematik B).
  • Anden relevant uddannelse/kurser. Fx SOSU-hjælper, dele eller hele uddannelsen til sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker medicin eller kiropraktor.
  • Relevant erhvervserfaring. Fx indenfor et område med medmenneskelige relationer og/eller arbejde i service- og handelssektoren. Min. 3 mdr. 20 t/u.
    Praktik fra anden uddannelse fx social- og sundhedsassistentuddannelsen tæller ikke som erhvervserfaring.
  • Anden erhvervserfaring min. 3 mdr. 20 t/u.
  • Udlands- eller højskoleophold min. 3 mdr.
  • Aftjent værnepligt.
  • Frivilligt arbejde.

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

  • Din personlige introduktion af dig selv.
  • Dine begrundelser for, at du gerne vil være radiograf.
  • Hvad bringer dig til studiet/professionen?
  • Hvad du har gjort for at afklare om studiet/jobbet er noget for dig.

Kvote 2 - generel information

Sådan søger du ind

Du skal søge ind via optagelse.dk.
Her finder du også vejledning til ansøgningsskema.
optagelse.dk

UCL's guide til ansøgning

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie 28. juli. Dog fredagen før, hvis 28. juli er en lørdag eller søndag. Følg din ansøgning på nemStudie.dk

FAQ om svar

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

KOT-nr. til ansøgning

Odense
september 54040
februar 54042

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag til fredag: 10.00 - 14.00

Skriv til os

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Optagelse og vejledning

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

SU og SPS

Udannelsen giver ret til SU.

Vejledning og ansøgning på su.dk

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

SPS – Specialpædagogisk Støtte

Studentervejleder

Kontakt vores studentervejleder, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på radiografuddannelsen.

Studentervejlederen kan også give gode råd om bolig, studiejob, praktik i udlandet, bøger og meget mere.

Skriv til studentervejlederne

Besøg uddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse -  og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.

Mandag 4. marts kl. 8.15 - 14.30  er næste gang, du kan komme på besøg. Præcist program for dagen sendes forud for ankomst.

Tilmeld dig studerende for en dag

Studiepraktik uge 43

Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Studiepraktik

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

FAQ

Hvor meget tjener en radiograf?

Lignende uddannelser