Bioanalytiker

På bioanalytikeruddannelsen lærer du både at analysere prøver og om sammenhængene mellem analysesvar og sygdomme.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Du lærer at analysere alt fra bakterier til organer

Fagene bioanalyse, biomedicin og bioanalytisk diagnostik fylder mere end halvdelen af uddannelsen.

Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

Du lærer også om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.

I fagområdet arbejder du også med arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

Fag på bioanalytikeruddannelsen

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder.

Sundhedsvidenskabelige fag

• Bioanalyse.
• Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
• Bioanalytisk diagnostik
• Biomedicin
• Folkesundhedsvidenskab
• Praksisinnovation og entreprenørskab

Naturvidenskabelige fag

• Laboratoriemedicinske undersøgelser
• Analyser
• Biostatistik
• Humanbiologi
• Molekylærbiologi
• Teknologisk innovation

Samfundsvidenskabelige fag

• Jura
• Organisation og ledelse
• Socialpsykologi og samarbejde
• Sundhedsøkonomi

Humanistiske fag

• Kommunikation
• Etik
• Fagetik

Bachelorprojekt

Uddannelsen slutter med et bachelorprojekt, der blandt andet indeholder anvendelse af anerkendte forskningsmetoder.

Bachelorprojekterne tager ligeledes afsæt i praksis. Ofte omhandler bachelorprojekterne kvalitetsudvikling eller opsætning og afprøvning af nye metoder, men de kan også være pilotprojekter, der går forud for et egentligt forskningsarbejde.

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager bioanalytikeruddannelsen.

På bioanalytikeruddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en europæisk uddannelsesinstitution.

Et udlandsophold kan vare et helt semester.

Hvis du vil, kan du tage ud flere gange og til forskellige steder i løbet af uddannelsen.

Bioanalytikeruddannelsen kan hjælpe dig til en plads i udlandet hos en af vores partnerinstitutioner.

Mange studerende vælger også at arrangere deres udlandsophold selv. Her kan du få råd og vejledning fra Bioanalytikeruddannelsen i Odenses internationale koordinator.

SU med til udlandet

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Alle studerende på UCL’s bioanalytikeruddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 12 måneders praktik.

Bioanalytikerddannelsen byder på i alt 12 måneders praktik fordelt på flere forløb:

• Første år har du 2 praktikforløb på ca. 5 uger og 1 uge.
• Andet år har du 2 praktikforløb på ca. 1 og 20 uger.
• Tredje år har du 2 praktikforløb på ca. 7 og 13 uger.

På sidste semester er du tilknyttet praksis i 3-4 uger.

Du får tildelt dit første praktiksted. Fra og med 4. semester får du mulighed for at ønske, hvilke specialer du gerne vil lære nærmere at kende.

• Praktikcase: Nina håndterer prøver af alt fra coronavirus til urinvejsinfektion

• Praktikcase: Daniel gjorde en forskel for tusindvis af mennesker i sin praktik

Du specialiserer dig i 2-3 laboratoriespecialer

I forbindelse med praktikken skal du specialisere dig inden for 2-3 laboratoriespecialer.

Dermed kan du tone din uddannelse afhængig af, om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.

Der er mulighed for praktikophold inden for 6 laboratoriemedicinskespecialer:

• Klinisk biokemi.
• Klinisk immunologi.
• Klinisk mikrobiologi.
• Klinisk patologi.
• Klinisk fysiologi og nuclearmedicin.
• Klinisk neurofysiologi.

Du kan læse mere om de 6 specialer under afsnittet Job og videreuddannelse.

Hvor kan jeg komme i praktik?

Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus. Bioanalytikerstuderende kan komme i praktik på:

• Klinisk biokemisk afdeling (Svendborg).
• Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi (Odense).
• Afdeling for Klinisk Patologi (Odense).
• Klinisk immunologisk afdeling (Odense).
• Klinisk mikrobiologisk afdeling (Odense).
• Nuklearmedicinsk afdeling (Odense).
• Klinisk Neurofysiologisk Afsnit (Odense).

Alle studerende kommer i praktik på en klinisk biokemisk afdeling i løbet af uddannelsen.

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital. Hvis du er opsøgende kan der også være andre muligheder.

• Praktikcase: Praktik i lægehus bød hver dag på 15-20 patienter og laboratoriearbejde

• Praktikcase: Sandra og to medstuderende har testet 1000 personer i corona-testcenter

Hvad skal jeg lave i praktikken?

Kontakten med patienter kan være enten kortvarig for at tage en blodprøve eller længerevarende, hvis du skal udføre en undersøgelse på patienten.

Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene.

• Fra patientprøve til analyse og svarafgivelse til den behandlende afdeling.
• Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse.
• Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne.
• Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion.

Hvorfor skal jeg i praktik?

Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen. Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienterne og deres virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med bioanalytikere i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I de første moduler er du under tæt vejledning af en klinisk underviser eller en anden bioanalytiker. Efterhånden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

Krav til påklædning i praktik

Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

• Praktikcase: Den tidlige praktik er en styrke ved bioanalytikeruddannelsen

Hvor arbejder bioanalytikere?

De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer forskellige typer prøver fra patienter.

Hospitalslaboratorierne dækker typisk et speciale. Mens nogle specialer inkluderer høj grad af patientkontakt, så er der i andre tilfælde tale om rent laboratoriearbejde.

Specialerne på hospitalerne ligger typisk inden for:

• Klinisk biokemi
• Klinisk immunologi
• Klinisk mikrobiologi
• Klinisk patologi
• Klinisk fysiologi og nuclearmedicin
• Klinisk neurofysiologi

Klinisk biokemi

På klinisk biokemiske afdelinger laver man analyse af blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.

Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.

Bioanalytikere laver analyser på it-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder.

Klinisk mikrobiologi

På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.

De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.

Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer.

Klinisk immunologi

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

Donorblod bliver undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx leverbetændelse og aids ikke bliver givet videre.

Klinisk fysiologi og nuclearmedicin

På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten. Det sker typisk for at udrede for sygdomme på organerne eller organsystemer. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger.

De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et specialkamera, der tager billeder af fx knogler, nyrer eller hjerte.

Klinisk patologi

På afdelinger for patologi undersøger man væv fjernet ved operation og celleprøver med henblik på at stille en diagnose – fx kræft.

Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.

Klinisk neurofysiologi

På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne. Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.

Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.

Bioanalytiker inden for forskning og udvikling

Vil du bruge dine analytiske evner og dit detektivinstinkt til at udvikle nye vacciner eller ny medicin, kan du gå forskervejen og søge job på universiteter og i det private inden for medicinalindustrien.

Videreuddannelse

Når du har fået dit eksamensbevis fra bioanalytikeruddannelsen, har du mulighed for at videreuddanne dig på flere niveauer:

• Diplomuddannelse.
• Kandidatuddannelse.
• Masteruddannelse.
• Ph.d.
• Post Doc og professor.

Diplomuddannelser

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse udbydes af professionshøjskolerne.

Du kan enten tage en hel diplomuddannelse eller et udpluk af modulerne.

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års praksiserfaring.

Læs mere om professionshøjskolernes diplomuddannelser.

Kandidatuddannelser

Der findes en lang række relevante kandidatuddannelser for bioanalytikere.

Læs mere om uddannelserne her:

• Biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet.
• Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet.
• Klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Københavns Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
• Teknoantropologi på Aalborg Universitet.

Masteruddannelser

Her er et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for masteruddannelser:

• Master of Public Health på Syddansk Universitet.
• Master of Public Health på Københavns Universitet.
• Master of Public Health på Aarhus Universitet.
• Masteruddannelse i IKT og Læring på Aalborg Universitet.
• Master i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet.
• Master i offentlig kvalitet og ledelse på Syddansk Universitet.
• Master i professionsuddannelse og professionsudvikling på Danmarks Pædagogisk Universitet.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Matematik C og enten
• Bioteknologi A eller Kemi C.

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2021 via kvote 1: 7,7.

Standby-plads i 2021: 6,2.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Gymnasialuddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX,GIF). Det er et krav, at Matematik C og enten Kemi C eller Bioteknologi A er bestået.
• 5 enkeltfag på en gymnasial uddannelse. Det er et krav, at Dansk A, Engelsk B og Matematik C og enten Bioteknologi A eller både Biologi C og Kemi C er bestået.
• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Det er et krav, at Dansk C, Matematik C, Naturfag C, Engelsk D og enten Bioteknologi A eller Kemi C er bestået.
• Hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi. Det er et krav, at Dansk C, Matematik C, Naturfag C og Engelsk D og enten Bioteknologi A eller Kemi C er bestået.
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) samt Studieprøven eller Dansk A, Matematik C og Kemi C og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel Kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• En personlig introduktion af dig selv.
• Hvad bringer dig til studiet/professionen.
• Begrundelse for hvorfor du gerne vil være bioanalytiker, samt hvordan du har fundet frem til, at du vil være bioanalytiker.
• At du har gjort noget aktivt for at afklare, om studiet/jobbet er noget for dig.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A, Engelsk B, Kemi C, Matematik C og Biologi C).
• Dit karakterniveau for gennemførte ekstra relevante HF-enkeltfag udover de adgangsgivende
  (Kemi B eller A, Matematik B eller A, Fysik B og Psykologi C).
• Om du har gennemført hele eller dele af anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper, hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi, hele eller dele af en videregående uddannelse til fx laborant, sygeplejerske, radiograf, pædagog, lærer eller inden for biomedicin, kemi, biologi eller medicin).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr.uge. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 3 mdr.) eller højskoleophold (min. 3 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivilligt arbejde.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Ved studiestarten om sommeren optager vi 25 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 25 studerende. Ud af disse optager vi 65% i kvote 1 og 35% i kvote 2.

Betinget optag

På denne uddannelse optager vi ikke på betingelse af, at du består et adgangskrav eller et specifikt fag senere end ansøgning-/bilagsfristen den 5. juli kl. 12 – heller ikke hvis du søger i kvote 2.  Hvis ikke vi modtager dokumentation herfor, inden den 5. juli kl. 12, får du afslag om optagelse. Du kan derfor ikke supplere i sommerferien eller i løbet af efteråret.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Ung-til-ung vejledning ved bioanalytikerstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Bioanalytikeruddannelsen i Odense.

Studentervejlederne kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejledning

Studentervejleder-bioanalytiker@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Få SU-vejledning.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Pierre Krabbe Christiansen, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 65 43 45 42
eller piec@ucl.dk.
Mandag: 10.00-13.00 på Seebladsgade
Tirsdag: 10.00-13.00 på Niels Bohrs Allé

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Hvad kan jeg opleve på studerende for en dag?

Studerende for en dag kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om bioanalytikeruddannelsen er noget for dig.

En nuværende studerende vil fungere som din guide under dit besøg på uddannelsen.

Dagen vil give dig mulighed for at:

• Få et indtryk af studiemiljøet.
• Opleve undervisningen på uddannelsen og fornemme det faglige niveau.
• Snakke med studerende om uddannelsen, studiemiljøet mv.
• Få en rundvisning på uddannelsen og bl.a. se vores studiefaciliteter.

Du bestemmer hvad du vil opleve

Du bestemmer selv, hvor langt dit besøg skal være, og hvad du gerne vil opleve.

Kontakt os og lav en aftale om et besøg

Du kan kontakte Bioanalytikeruddannelsens studentervejledere, hvis du vil lave en aftale om at blive studerende for en dag.

Studentervejlederne kan kontaktes på mail: Studentervejleder-bioanalytiker@edu.ucl.dk.

Hvad er forskellen på laborant og bioanalytiker?
Forskellen på en laborant og en bioanalytiker er, at en bioanalytiker har taget en professionsbachelor på 3,5 år, som er en mellemlang videregående uddannelse. En laborant har en erhvervsakademiuddannelse, som er en kort videregående uddannelse på 2,5 år. Derudover arbejder bioanalytikere, der er ansat i hospitalslaboratorier, udelukkende med biologisk materiale, for eksempel væv, blod og urin. En laborants undersøgelser er målrettet industrien. De fokuserer særligt på eksempelvis fødevarer, drikkevarer, maling, asfalt og kosmetik. De kan dog også arbejde med biologisk materiale, der har til formål at teste og udvikle ny medicin.

Hvor kan man læse til bioanalytiker?
Man kan læse til bioanalytiker i Odense, København, Næstved, Kalundborg, Aarhus og Esbjerg.

Er der meget kemi på bioanalytikeruddannelsen?
Bioanalytikeruddannelsen er for dig, der elsker kemi (og biologi). Du kommer til at have om bioanalyse, hvor der blandt andet bliver lagt vægt på en grundlæggende forståelse for de kemiske (og fysiske) principper, som ligger til grund for analyserne og undersøgelserne.

Hvad tjener en nyuddannet bioanalytiker?
En nyuddannet bioanalytiker tjener mellem 32.157 og 36.590 kr. pr. måned (2019).

Hvor arbejder en bioanalytiker?
De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, der typisk dækker et speciale, som for eksempel klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi.

Hvor kan jeg læse til bioanalytiker?
En bioanalytikers typiske arbejdsopgaver er at tage blodprøver og andre prøver fra patienter, for eksempel blod- og vævsprøver, som de analyserer. For eksempel analyserer bioanalytikere, der er ansat på klinisk biokemiske afdelinger, patientmateriale på IT-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder. På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion. På afdelinger for klinisk immunologi udfører bioanalytikerne analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

Hvor lang tid tager det at blive bioanalytiker?
Det tager 3,5 år at blive bioanalytiker.