Bioanalytiker

På bioanalytikeruddannelsen lærer du både at analysere prøver og om sammenhængene mellem analysesvar og sygdomme.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

• Studieordning
• Øvrige studiedokumenter

Du lærer at analysere alt fra bakterier til organer

Fagene bioanalyse, biomedicin og bioanalytisk diagnostik fylder mere end halvdelen af uddannelsen.

Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

Du lærer også om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.

I fagområdet arbejder du også med arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

Fag på bioanalytikeruddannelsen

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder.

Sundhedsvidenskabelige fag

• Bioanalyse.
• Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
• Bioanalytisk diagnostik
• Biomedicin
• Folkesundhedsvidenskab
• Praksisinnovation og entreprenørskab

Naturvidenskabelige fag

• Laboratoriemedicinske undersøgelser
• Analyser
• Biostatistik
• Humanbiologi
• Molekylærbiologi
• Teknologisk innovation

Samfundsvidenskabelige fag

• Jura
• Organisation og ledelse
• Socialpsykologi og samarbejde
• Sundhedsøkonomi

Humanistiske fag

• Kommunikation
• Etik
• Fagetik

Bachelorprojekt

Uddannelsen slutter med et bachelorprojekt, der blandt andet indeholder anvendelse af anerkendte forskningsmetoder.

Bachelorprojekterne tager ligeledes afsæt i praksis. Ofte omhandler bachelorprojekterne kvalitetsudvikling eller opsætning og afprøvning af nye metoder, men de kan også være pilotprojekter, der går forud for et egentligt forskningsarbejde.

Har du ønske om at give din uddannelse en internationalt præg, er der forskellige muligheder:

• Internationalization at home-forløb.
• Praktik i udlandet i kortere eller længere forløb.

Opholdene i udlandet kan være pakkeforløb gennem Global Contact, forløb hos vores partnerinstitutioner eller selvtilrettelagte forløb.

Uddannelsen har en international koordinator, der brænder for at hjælpe med at finde den rette løsning for dig.

Økonomi og udlandsophold

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Alle studerende på UCL’s bioanalytikeruddannelse er sikret praktikplads. 

Bioanalytikerddannelsen byder på et års praktik fordelt på flere kliniske specialer og forløb:

• På første semester har du 7 ugers praktik.
• På 4. semester har du 20 ugers praktik.
• På 5. semester har 7 ugers praktik.
• På 6. semester har du 13 ugers praktik fordelt på to ugers forløb.
• På 7. semester er du tilknyttet praksis i 3-4 uger.

• Praktikcase: Nina håndterer prøver af alt fra coronavirus til urinvejsinfektion

• Praktikcase: Daniel gjorde en forskel for tusindvis af mennesker i sin praktik

Du specialiserer dig i 2-3 laboratoriespecialer

I forbindelse med praktikken kommer du ud på 2-3 laboratoriespecialer.

Bioanalytikeruddannelsen er en generalistuddannelse. Det betyder, at du efter uddannelsen kan søge job indenfor alle de kliniske specialer.

Klinisk biokemi er det største speciale med flest ansatte og derfor kommer alle studerende i praktik i dette speciale en-to gange i løbet af uddannelsen.

Derudover får du mulighed for at ønske specialer i de resterende praktikperioder og kan derved tone din uddannelse efter interesse. Fx i forhold til om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.

Der er mulighed for praktikophold inden for 7 laboratoriemedicinskespecialer:

• Klinisk biokemi.
• Klinisk immunologi.
• Klinisk mikrobiologi.
• Klinisk patologi.
• Klinisk fysiologi og nuclearmedicin.
• Klinisk neurofysiologi.
• Klinisk genetik.

Du kan læse mere om de 7 specialer under afsnittet Job og videreuddannelse.

Hvor kan du komme i praktik?

Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus. Alle studerende skal regne med at komme i praktik i én periode på Svendborg Sygehus

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme til udlandet, i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital. Hvis du er opsøgende kan der også være andre muligheder.

• Praktikcase: Sandra og to medstuderende har testet 1000 personer i corona-testcenter

Hvad skal jeg lave i praktikken?

Kontakten med patienter kan være enten kortvarig for at tage en blodprøve eller længerevarende, hvis du skal udføre en undersøgelse på patienten.

Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene.

• Fra patientprøve til analyse og svarafgivelse til den behandlende afdeling.
• Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse.
• Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne.
• Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion.

Hvorfor skal jeg i praktik?

Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen. Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienterne og deres virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med bioanalytikere i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I alle praktikforløbene er du tilknyttet en klinisk underviser eller vejleder, og i det daglige arbejder du under deres eller en anden bioanalytikers supervision.

Efterhånden som du udvikler dig, kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

• Praktikcase: Den tidlige praktik er en styrke ved bioanalytikeruddannelsen

• Praktikken bød hver dag på 15-20 patienter og laboratoriearbejde

Krav til dig, når du er i praktik

Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer, har opsat hår mv.

Bioanalytikere arbejder døgnet rundt alle dage i året. Dine mødetider vil typisk være mellem kl. 7 og 16 på hverdage, men der kan forekomme vagter om aftenen eller i weekender.

Du skal møde omklædt, når arbejdstiden begynder.

Du skal være indstillet på at have tæt kontakt med borgere, donorer samt ambulante og indlagte patienter, hvor nogle kan være alvorligt syge.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Bioanalytikeruddannelsen har praktikpladser i både Odense og Svendborg. Derfor skal du regne med, at du i dele af uddannelsen skal bruge tid og penge til transport. Der er mulighed for tilskud til transport via et Ungdomskort eller kilometerpenge.

Information om Ungdomskort

Hvor arbejder bioanalytikere?

De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer forskellige typer prøver fra patienter.

Hospitalslaboratorierne dækker typisk et speciale. Mens nogle specialer inkluderer høj grad af patientkontakt, så er der i andre tilfælde tale om rent laboratoriearbejde.

Specialerne på hospitalerne ligger typisk inden for:

• Klinisk biokemi
• Klinisk immunologi
• Klinisk mikrobiologi
• Klinisk patologi
• Klinisk fysiologi og nuclearmedicin
• Klinisk neurofysiologi

Klinisk biokemi

På klinisk biokemiske afdelinger er en af kerneopgaverne prøvetagning på ambulante og indlagte patienter.

Her udfører man analyser på blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.

Bioanalytikere udfører hovedsagligt analyserne på automatiseret analyseudstyr og i enkelte tilfælde ved manuelle metoder.

Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.

Klinisk mikrobiologi

På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.

De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.

Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer samt om de er antibiotikaresistente.

Der udføres også en del analyser med PCR og massespektrometri.

Klinisk immunologi

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

En af kerneopgaverne er tapning af donorer. Donorblod bliver derefter undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx hepatitis og HIV ikke bliver givet videre.

Der anvendes bl.a. immunkemiske metoder og molekylærbiologisk metoder.

Klinisk fysiologi og nuclearmedicin

På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten.

Det sker typisk for at diagnosticere eller monitorere sygdomme som f.eks. kræft.

Det kan også være fysiologiske undersøgelser i form af scanninger af f.eks.  hjerte, lunger eller nyrer, hvor der injiceres radioaktive sporstoffer.

Klinisk patologi

På afdelinger for klinisk atologi undersøger man væv fjernet ved operation samt celleprøver med henblik på at stille en diagnose  (f.eks. kræft) eller monitorer behandlingseffekt.

Bioanalytikeren sørger for, at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.

Der anvendes også metoder som PCR, sekvensering og flowcytometri.

Klinisk neurofysiologi

På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne. Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.

Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.

Klinisk genetik

Der udføres analyser til udredning for arvelige og komplekse sygdomme samt gives genetisk rådgivning til patienter og pårørende.

Der anvende primært avancerede molekylærbiologiske metoder som next generation sequencing.

Andre muligheder som bioanalytiker

Som bioanalytiker har du mange muligheder uden for hospitalsverdenen.

Du kan bl.a. få job i læge- og dyrlægepraksisser, og du kan arbejde på fertilitetsklinikker. Du kan arbejde med forskning og udvikling på universiteter og i medicinalvareindustrien.

Der er også jobmuligheder inden for medicobranchen både inden for salg, specialistfunktioner og udvikling. Ledere- eller underviserkarriere er også muligheder for dig.

Videreuddannelse

Når du har fået dit eksamensbevis fra bioanalytikeruddannelsen, har du mulighed for at videreuddanne dig på flere niveauer:

• Diplomuddannelse.
• Kandidatuddannelse.
• Masteruddannelse.
• Ph.d.
• Post Doc og professor.

Diplomuddannelser

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse udbydes af professionshøjskolerne.

Du kan enten tage en hel diplomuddannelse eller et udpluk af modulerne.

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års praksiserfaring.

Læs mere om professionshøjskolernes diplomuddannelser.

Kandidatuddannelser

Der findes en lang række relevante kandidatuddannelser for bioanalytikere - bl.a.:

• Biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet.
• Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet.
• Klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Københavns Universitet.
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
• Teknoantropologi på Aalborg Universitet.

Masteruddannelser

Her er et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for masteruddannelser:

• Master of Public Health på Syddansk Universitet.
• Master of Public Health på Københavns Universitet.
• Master of Public Health på Aarhus Universitet.
• Masteruddannelse i IKT og Læring på Aalborg Universitet.
• Master i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet.
• Master i offentlig kvalitet og ledelse på Syddansk Universitet.
• Master i professionsuddannelse og professionsudvikling på Danmarks Pædagogisk Universitet.
• Master i personlig medicin på Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

• Studentereksamen (STX).
• Højere forberedelseseksamen (HF).
• Højere handelseksamen (HHX).
• Højere teknisk eksamen (HTX).
• Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
• Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende fag:

• Matematik C og enten
• Bioteknologi A eller Kemi C.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

• Gymnasialuddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX,GIF). Det er et krav, at Matematik C og enten Kemi C eller Bioteknologi A er bestået.
• 5 enkeltfag på en gymnasial uddannelse. Det er et krav, at Dansk A, Engelsk B og Matematik C og enten Bioteknologi A eller både Biologi C og Kemi C er bestået.
• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Det er et krav, at Dansk C, Matematik C, Naturfag C, Engelsk D og enten Bioteknologi A eller Kemi C er bestået.
• Hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi. Det er et krav, at Dansk C, Matematik C, Naturfag C og Engelsk D og enten Bioteknologi A eller Kemi C er bestået.
• Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) samt Studieprøven eller Dansk A, Matematik C og Kemi C og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.
• Hvis du ingen adgangsgivende eksamen har, kan du få foretaget en Individuel Kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

• En personlig introduktion af dig selv.
• Hvad bringer dig til studiet/professionen.
• Begrundelse for hvorfor du gerne vil være bioanalytiker, samt hvordan du har fundet frem til, at du vil være bioanalytiker.
• At du har gjort noget aktivt for at afklare, om studiet/jobbet er noget for dig.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A, Engelsk B, Kemi C, Matematik C og Biologi C).
• Dit karakterniveau for gennemførte ekstra relevante HF-enkeltfag udover de adgangsgivende
  (Kemi B eller A, Matematik B eller A, Fysik B og Psykologi C).
• Om du har gennemført hele eller dele af anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper, hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi, hele eller dele af en videregående uddannelse til fx laborant, sygeplejerske, radiograf, pædagog, lærer eller inden for biomedicin, kemi, biologi eller medicin).
• Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr.uge. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
• Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 30 timer pr. uge.
• Om du har været på udlandsophold (min. 3 mdr.) eller højskoleophold (min. 3 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
• Om du har aftjent værnepligt.
• Om du har udført frivilligt arbejde.
• Om du har deltaget i studerende for en dag ved Bioanalytikeruddannelsen
• Om du har deltaget i studiepraktik som Bioanalytiker

Fordeling af studiestartstidspunkt

UCL fordeler studiestartstidspunkt med udgangspunkt i dit ønske. Det betyder, hvis du fx ønsker vinterstudiestart, vil vi tage udgangspunkt i dette ønske, når vi fordeler alle optagne studerende på de uddannelser, som har mere end én studiestart om året.

Det sker dog hvert år, at der på en række uddannelser er flere ansøgere til ét studiestartstidspunkt, end der er pladser. I disse tilfælde fordeles studiepladserne efter kvote 1 og 2 samt adgangsgrundlag. Det er derfor ikke ensbetydende med, at alle på kvote 1 starter til september, da vi ønsker en så harmonisk fordeling af studiestartstidspunkter, som muligt. Vi tager derfor ikke dit køn, alder eller bopæl i betragtning, når vi fordeler studiestartstidspunkt.

Ved studiestarten om sommeren (september) optager vi 25 studerende og ved vinterstudiestarten (februar) optager vi 25 studerende. Ud af disse optager vi 65% i kvote 1 og 35% i kvote 2.

Fik du ikke dit ønskede studiestartstidspunkt?

Hvis du får tildelt en anden studiestart end den, du har ønsket, vil det på de fleste af de uddannelser, der har to studiestartstidspunkter, være muligt at melde sig på en bytteliste. Her står du i kø til at bytte din studiestart. Hvis du eksempelvis er blevet tildelt en studiestart i februar, men ønsker at starte i september, kan du muligvis blive tilbudt den ønskede studiestart, hvis du melder dig på byttelisten. Hvis det bliver aktuelt at få byttet studiestartstidspunktet, vil vi kontakte dig.

Det vil være muligt for dig at tilmelde dig byttelisten, når du har bekræftet den tilbudte studieplads på NemStudie.

Du kan orientere dig om studiestartstidspunkter på de enkelte uddannelsers sider.

Betinget optag

På denne uddannelse tilbyder vi betinget optag. Det betyder, at du kan søge ind, før du opfylder enkelte specifikke adgangskrav. Dette skal dokumenteres med f.eks. kvitteringer for, at du er tilmeldt supplering. Du skal også altid oplyse, hvornår du forventes at afslutte faget.

Hvis du kan optages og får tilbudt en studieplads, skal du senest ved studiestart i september eller februar dokumentere, at du har bestået de specifikke fag.

Du kan både søge betinget optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning via Nemstudie den 28. juli.

Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På Nemstudie kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles, og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.

På Nemstudie kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.

Nemstudie

Standby pladser

Ønsker du at læse mere om standby og venteliste? 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit? 

Kandidatreglen

Er du interesseret i at vide mere om Kandidatreglen?

UCL Elitesport

Vil du vide mere om UCL Elitesport?

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.

Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.

Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.

Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

• Adgangskrav
• Ansøgningsprocedure
• Optagelse

Kontakt optagelsesvejledning

Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.

Studievejledning

Find den rette studievejleder for denne uddannelse her på siden.

Ung-til-ung vejledning ved bioanalytikerstuderende

Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Bioanalytikeruddannelsen i Odense.

Studentervejlederne kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejledning

Studentervejleder-bioanalytiker@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Su.dk.

SU-vejledning

Få SU-vejledning.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

• Fysiske funktionsnedsættelser.
• Psykiske funktionsnedsættelser.
• Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Pierre Krabbe Christiansen, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 65 43 45 42
eller piec@ucl.dk.
Mandag: 10.00-13.00 på Seebladsgade
Tirsdag: 10.00-13.00 på Niels Bohrs Allé

Hvis du vil besøge uddannelsen, er her lidt forskellige måder, du kan gøre det på.

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

• Uddannelsens opbygning og indhold.
• Livet som studerende på uddannelsen.
• Optagelseskriterier.
• Karrieremuligheder.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

• Følge undervisningen på uddannelsen
• Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
• Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
• Snakke med studerende og undervisere

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.

Studerende for en dag

Studerende for en dag er et tilbud til dig, der er i gang med eller som har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og som går med seriøse overvejelser om at vælge en af UCL’s uddannelser.

Mere om Studerende for en dag

Hvad er forskellen på laborant og bioanalytiker?
Forskellen på en laborant og en bioanalytiker er, at en bioanalytiker har taget en professionsbachelor på 3,5 år, som er en mellemlang videregående uddannelse. En laborant har en erhvervsakademiuddannelse, som er en kort videregående uddannelse på 2,5 år. Derudover arbejder bioanalytikere, der er ansat i hospitalslaboratorier, udelukkende med biologisk materiale, for eksempel væv, blod og urin. En laborants undersøgelser er målrettet industrien. De fokuserer særligt på eksempelvis fødevarer, drikkevarer, maling, asfalt og kosmetik. De kan dog også arbejde med biologisk materiale, der har til formål at teste og udvikle ny medicin.

Hvor kan man læse til bioanalytiker?
Man kan læse til bioanalytiker i Odense, København, Næstved, Kalundborg, Aarhus og Esbjerg.

Er der meget kemi på bioanalytikeruddannelsen?
Bioanalytikeruddannelsen er for dig, der elsker kemi (og biologi). Du kommer til at have om bioanalyse, hvor der blandt andet bliver lagt vægt på en grundlæggende forståelse for de kemiske (og fysiske) principper, som ligger til grund for analyserne og undersøgelserne.

Hvad tjener en nyuddannet bioanalytiker?
En nyuddannet bioanalytiker tjener mellem 32.157 og 36.590 kr. pr. måned (2019).

Hvor arbejder en bioanalytiker?
De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, der typisk dækker et speciale, som for eksempel klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi.

Hvor kan jeg læse til bioanalytiker?
En bioanalytikers typiske arbejdsopgaver er at tage blodprøver og andre prøver fra patienter, for eksempel blod- og vævsprøver, som de analyserer. For eksempel analyserer bioanalytikere, der er ansat på klinisk biokemiske afdelinger, patientmateriale på IT-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder. På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion. På afdelinger for klinisk immunologi udfører bioanalytikerne analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

Hvor lang tid tager det at blive bioanalytiker?
Det tager 3,5 år at blive bioanalytiker.