Professionsbachelor
Vil du finde svarene, når sygdom skal forebygges og behandles? Og elsker du kemi og biologi? Så er bioanalytikeruddannelsen noget for dig.
Vil du finde svarene, når sygdom skal forebygges og behandles? Og elsker du kemi og biologi? Så er bioanalytikeruddannelsen noget for dig.
Bioanalytikere har en yderst vigtig opgave på landets sygehuse og hos forskningslaboratorier. Som bioanalytiker er det blandt andet dig, der leverer de vigtige prøveresultater, når lægen skal stille en diagnose og finde den rette behandling.
På bioanalytikeruddannelsen lærer du at analysere alt fra blodprøver til bakteriedyrkning, skanninger og hjertekardiogrammer, som bruges i forbindelse med hjerteundersøgelser.
Du lærer også, hvordan svarene fra analyserne kan bruges til at stille den rette diagnose eller være med til at forebygge og behandle sygdomme.
Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet bioanalytiker.
I løbet af uddannelsen har du 12 måneders praktik, og en væsentlig del af din undervisning foregår i uddannelsens laboratorie.
'Den tidlige praktik er en styrke ved bioanalytikeruddannelsen' - læs Mads Allermands historie.
På bioanalytikeruddannelsen lærer du både at analysere prøver og om sammenhængene mellem analysesvar og sygdomme.
Bioanalytikeruddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.
På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.
Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.
Fagene bioanalyse, biomedicin og bioanalytisk diagnostik fylder mere end halvdelen af uddannelsen.
Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.
Du lærer også om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.
I fagområdet arbejder du også med arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.
En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.
Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder.
Sundhedsvidenskabelige fag
Naturvidenskabelige fag
Samfundsvidenskabelige fag
Humanistiske fag
Uddannelsen slutter med et bachelorprojekt, der blandt andet indeholder anvendelse af anerkendte forskningsmetoder.
Bachelorprojekterne tager ligeledes afsæt i praksis. Ofte omhandler bachelorprojekterne kvalitetsudvikling eller opsætning og afprøvning af nye metoder, men de kan også være pilotprojekter, der går forud for et egentligt forskningsarbejde.
Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager bioanalytikeruddannelsen.
På bioanalytikeruddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:
Et udlandsophold kan vare et helt semester.
Hvis du vil, kan du tage ud flere gange og til forskellige steder i løbet af uddannelsen.
Bioanalytikeruddannelsen kan hjælpe dig til en plads i udlandet hos en af vores partnerinstitutioner.
Mange studerende vælger også at arrangere deres udlandsophold selv. Her kan du få råd og vejledning fra Bioanalytikeruddannelsen i Odenses internationale koordinator.
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.
Vores internationale koordinator, Charlotte Birk Olsen, har selv masser af erfaring med at arbejde i udlandet som bioanalytiker. Hun står klar til at øse ud af sin erfaring og give dig gode råd med på vejen.
Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.
Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.
Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.
Alle studerende på UCL’s bioanalytikeruddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 12 måneders praktik.
Bioanalytikerddannelsen byder på i alt 12 måneders praktik fordelt på flere forløb:
På sidste semester er du tilknyttet praksis i 3-4 uger.
Du får tildelt dit første praktiksted. Fra og med 4. semester får du mulighed for at ønske, hvilke specialer du gerne vil lære nærmere at kende.
I forbindelse med praktikken skal du specialisere dig inden for 2-3 laboratoriespecialer.
Dermed kan du tone din uddannelse afhængig af, om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.
Der er mulighed for praktikophold inden for 6 laboratoriemedicinskespecialer:
Du kan læse mere om de 6 specialer under afsnittet Job og videreuddannelse.
Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus. Bioanalytikerstuderende kan komme i praktik på:
Alle studerende kommer i praktik på en klinisk biokemisk afdeling i løbet af uddannelsen.
I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital. Hvis du er opsøgende kan der også være andre muligheder.
Kontakten med patienter kan være enten kortvarig for at tage en blodprøve eller længerevarende, hvis du skal udføre en undersøgelse på patienten.
Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene.
Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen. Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienterne og deres virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.
Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.
Det er også via dit samarbejde med bioanalytikere i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.
I de første moduler er du under tæt vejledning af en klinisk underviser eller en anden bioanalytiker. Efterhånden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.
Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer.
Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.
De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer forskellige typer prøver fra patienter.
Hospitalslaboratorierne dækker typisk et speciale. Mens nogle specialer inkluderer høj grad af patientkontakt, så er der i andre tilfælde tale om rent laboratoriearbejde.
Specialerne på hospitalerne ligger typisk inden for:
På klinisk biokemiske afdelinger laver man analyse af blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.
Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.
Bioanalytikere laver analyser på it-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder.
På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.
De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.
Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer.
På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.
Donorblod bliver undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx leverbetændelse og aids ikke bliver givet videre.
På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten. Det sker typisk for at udrede for sygdomme på organerne eller organsystemer. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger.
De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et specialkamera, der tager billeder af fx knogler, nyrer eller hjerte.
På afdelinger for patologi undersøger man væv fjernet ved operation og celleprøver med henblik på at stille en diagnose – fx kræft.
Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.
På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne. Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.
Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.
Vil du bruge dine analytiske evner og dit detektivinstinkt til at udvikle nye vacciner eller ny medicin, kan du gå forskervejen og søge job på universiteter og i det private inden for medicinalindustrien.
Når du har fået dit eksamensbevis fra bioanalytikeruddannelsen, har du mulighed for at videreuddanne dig på flere niveauer:
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse udbydes af professionshøjskolerne.
Du kan enten tage en hel diplomuddannelse eller et udpluk af modulerne.
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års praksiserfaring.
Læs mere om professionshøjskolernes diplomuddannelser.
Der findes en lang række relevante kandidatuddannelser for bioanalytikere.
Læs mere om uddannelserne her:
Her er et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for masteruddannelser:
Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.
Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.
Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.
For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:
Du skal have bestået følgende fag:
Adgangskvotienten i 2020 via kvote 1: 7,9.
Standby-plads i 2020: 7,4.
En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.
I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.
I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:
I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.
Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:
Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.
Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.
Grundet den særlige situation med coronavirus (COVID-19) afholdes der ikke samtaler med kvote 2-ansøgere i 2020. Ansøgere blive vurderet individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgers kvalifikationer og den motiverede ansøgning.
Ved studiestarten om sommeren optager vi 25 studerende og ved vinterstudiestarten optager vi 25 studerende. Ud af disse optager vi 65% i kvote 1 og 35% i kvote 2.
Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.
Du får svar på din ansøgning via UCL’s optagelsesportal den 28. juli.
Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
På UCL's optagelsesportal kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse fra den dag, UCL modtager din ansøgning, til ansøgningen behandles og du den 28. juli evt. får tilbudt en studieplads.
På optagelsesportalen kan du se, om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet.
Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 6318 3333 eller på optagelse@ucl.dk.
Det er ansøgerens ansvar, at de oplysninger som angives i ansøgningen er korrekte.
Officielle dokumenter som vedhæftes som bilag skal altid, og uden undtagelse, indleveres i deres originale form. Der må ikke skrives på dokumenterne eller ændres i dem.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UCL vil anmelde hver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Dokumentfalsk er en alvorlig forbrydelse, der kan give op til to års fængsling ifølge straffelovens §172 og permanent bortvisning fra UCL’s uddannelser.
Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:
Optagelsen kan kontaktes på tlf.: 63 18 33 33 eller på optagelse@ucl.dk.
Du kan kontakte vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på Bioanalytikeruddannelsen i Odense.
Studentervejlederne kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.
Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.
Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.
Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.
Find SU-vejledning her.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.
Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:
Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).
Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.
Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om at blive optaget i UCL Elitesport.
Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.
Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.
Du kan komme og høre om:
Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.
I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:
Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.
Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.
UCL afholder studiepraktik i uge 43.
Læs mere og tilmeld dig på studiepraktik.nu.
Studerende for en dag kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om bioanalytikeruddannelsen er noget for dig.
En nuværende studerende vil fungere som din guide under dit besøg på uddannelsen.
Dagen vil give dig mulighed for at:
Du bestemmer selv, hvor langt dit besøg skal være, og hvad du gerne vil opleve.
Du kan kontakte Bioanalytikeruddannelsens studentervejledere, hvis du vil lave en aftale om at blive studerende for en dag.
Studentervejlederne kan kontaktes på mail: Studentervejleder-bioanalytiker@edu.ucl.dk.