Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

IT-teknolog

Erhvervsakademiuddannelse

For dig der drømmer om at arbejde med fremtidens software, elektronik og netværk samt med teknologier der gør hverdagens elektronik intelligent.

Vær med til at udvikle fremtidens teknologi

IT-teknolog uddannelsen ruster dig med værktøjer, der gør dig i stand til at arbejde med fremtidens software, elektronik og netværk.

Som IT-teknolog-studerende tilegner du dig bl.a. viden om Internet of Things (IoT) - teknologi der gør hverdagens elektronik intelligent og smart. 

Du vil lære alt om hvordan data lagres, behandles og præsenteres, ligesom du vil få indsigt i, hvordan dataen kan bruges til at styre fysiske systemer.

Undervejs i uddannelsen vil vi arbejde med disse overordnede fagområder:

  • Hardware
  • Netværk
  • Software
  • Projektstyring

De fire ovenstående fagområder vil være gennemgående for uddannelsen.

Du vil komme til at arbejde i dybden med alle områder, ligesom du vil lære vigtigheden af at holde overblik og bevare forståelsen for systemet som helhed. 

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen varer 2 år med mulighed for at fortsætte på en overbygning. Overbygningen varer 1 ½ år og gør din uddannelse til en professionsbachelor.

Det første år (de to første semestre) arbejder du tværfagligt og lærer teknologierne i hele økosystemet omkring Internet of Things. Tredje semester består af valgfag, hvor du kan tone din uddannelse, og sidste semester er afsat til praktik og eksamensprojekt.

BEMÆRK: Undervisningen afvikles på engelsk i kortere eller længere perioder ad gangen på grund af samlæsning med vores engelsksprogede hold. Dog må opgaver og projekter altid afleveres på dansk, ligesom alle eksamener kan afvikles på dansk for dem, der ønsker det.

Hvordan ser en uge på studiet ud?

En typisk uge vil bestå af en del projektfag og en del teorifag. Disse fag vil bygge på og supplere hinanden.

Du skal være opmærksom på at studiet er et fuldtidsstudie, og der forventes en arbejdsbelastning på ca. 40 timer om ugen.

Fag og specialisering

Hardware og embeddede systemer

Her arbejder du med at designe og bygge systemer, der integrerer såkaldte microcontrollere med analog/digital elektronik.

Embeddede systemer er selvstændige microcontroller-systemer, der udfører specifikke opgaver og benyttes i alt fra elektriske tandbørster og robotter til rumfart. De anvendes typisk til opsamling af data eller styring af eksterne enheder. Når et embedded system kan kommunikere via internettet bliver det til en enhed, der hører ind under Internet of Things.

Du lærer hvordan et sikkert og pålideligt system designes, og hvordan du implementerer, tester og dokumenterer undervejs.

På fagområdet vil du arbejde med alle etaperne i elektronikudvikling:

  • Koncept
  • Design, beregning og simulering
  • Printudlæg, fremstilling og test af printet (PCB) 

Der arbejdes med simuleringer og beregninger for at udvælge de rigtige komponenter, sensorer og aktuatorer til en given opgave. Samtidig får du kendskab til en række udviklingsværktøjer, der sætter dig i stand til at vælge de rigtige programmer til den enkelte opgave. 

Netværk

Her skal du arbejde med industrielle netværk og med lokalnet baseret på Ethernet.

De industrielle netværk anvendes typisk til at forbinde sensorer og elektronik som opsamler data. De industrielle netværk kan også forbindes til Internettet, og du kommer til at arbejde med, hvordan man skræddersyer den bedste løsning til hver situation.

Du vil arbejde med, hvordan internettet er bygget op. Herunder blandt andet de vigtigste protokoller og den optimale konfigurering af netværk på routere og switche.

Meget af netværksarbejdet er i dag virtuel, og du lærer derfor at anvende hypervisors til at implementere virtuelle netværk. I undervisningen bruger vi bl.a. Juniper og VMware.

Inden for netværk og Internet of Things kommer du til at arbejde med, hvordan netværksenhederne bedst sikres imod uønsket indtrængning. Du skal arbejde med hvordan hele netværk sikres, og hvordan enkelte delkomponenter hærdes imod indtrængning.

Programmering og scripting vil være et gennemgående emne på hele uddannelsen.

Software og programmering

I programmering skal du udvikle software inden for Internet of Things enheder og embeddede systemer generelt. Her vil det være programmering i sproget C. 

Du skal også arbejde med programmering i sproget Python til automation, scripting og elementer til Internet of Things-økosystemet. Her kan et eksempel være, at du automatisk vil udrulle ny konfiguration til routere og switche i et netværk eller opsætte automatisk dataprocessering i skyen. 

Projektstyring

I fagområdet Projektstyring skal du arbejde med hvordan et projekt går fra en god idé til konkrete resultater. Undervejs går vi i dybden med den løbende styring af projektet helt frem til afslutning og aflevering til kunden.

Du skal arbejde med forskellige projektstyringsværktøjer, som både kan være online og offline, og du skal kunne vælge de rette værktøjer afhængigt af et projekts størrelse og karakter.

Det vil sige, at du skal kunne arbejde med projektledelse og projektstyring samt kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver, samt i forhold til budgetter og de risici der er i projektet.

En vigtig ting du kommer til at arbejde med i forbindelse med projektstyring er dokumentation, dvs. at skrive rapporter til forskellige formål.  Der er formkrav til det skriftlige materiale, som leveres i projektets forskellige faser. Dette er rapporter såsom Business Case, End Stage, Kravspecifikationer, Progress, Risk Management og Product Description.

Igennem hele studiet har vi stort fokus på ”soft skills”, dvs. de ikke-faglige evner, som gør en fagligt dygtig person til en nøglespiller i sit team. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du kan præsentere din gode idé samt give chefen et godt beslutningsgrundlag.

Samtidig er det vigtigt være i løbende dialog med kunden. Dette kræver et højt fagligt niveau, og for at gøre en forskel som dimittend, må du også beherske mundtlig og skriftlig kommunikation i form af præsentationer og rapporter.

I forløbet kommer også de menneskelige egenskaber på prøve, da du vil prøve at være projektleder i et eller flere projekter, der laves i løbet af studiet.

Internet of Things (IoT)

Systemerne på uddannelsen centrerer sig om Internet Of Things (IoT). IoT er det store samtaleemne inden for digital teknologi. IoT devices forbindes til og kommunikerer via internettet. Derfor er IT Sikkerhed et af de vigtige fagområder, som du kommer til at arbejde med under uddannelsen
På IT-teknolog uddannelsen får du kompetencer inden for hele kæden af teknologier fra dataopsamling til datatransport over netværk til computere, som behandler og producerer data.

På uddannelsen vil du opleve en udvikling fra at arbejde med de fundamentale teknologier over til de mere komplekse teknologier, som du indarbejder i dine projekter.

IoT grafik.jpg

Det første år (de to første semestre) arbejder du tværfagligt og lærer teknologierne i hele økosystemet omkring Internet of Things. Tredje semester består af valgfag, hvor du kan tone din uddannelse, og sidste semester er afsat til praktik og eksamensprojekt. På IT Teknolog uddannelsen får du kompetencer inden for hele kæden af teknologier fra dataopsamling til datatransport over netværk til computere, som behandler og producerer data.

Valgfag

Undervejs på din uddannelse får du rig mulighed for at fordybe dig i de emner, som har din interesse. Det sker på tredje semester, hvor der udbydes en række valgfag.

Her kan du forme din uddannelse, så du får en profil, der passer til dine interesseområder og ønsker til fremtidige jobs.

Valgfag som udbydes kan for eksempel være:

  • Avanceret elektronik
  • Dataopsamling og databehandling
  • Komplekse embeddede systemer
  • Matematik og fysik anvendt i elektronik
  • Netværk, router og switch konfiguration

Internationale muligheder

Som studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har du gode muligheder for at få en international profil på din uddannelse. Afhængig af dit uddannelsesvalg kan du deltage i internationale to-ugers moduler, studere et semester i udlandet, være i praktik i udlandet eller deltage i nogle af vores internationale projekter.

Vi lever i en global verden, og du skal efter afsluttet uddannelse kunne konkurrere i denne verden. International viden og erfaring er derfor til stor gavn for dig, men også for samfundet som helhed. Du får indsigt i andre landes udvikling og kultur, hvilket kan gøre dig mere attraktiv på det danske og det internationale arbejdsmarked.

At studere i en anden kultur er et eventyr, der giver dig erfaring og færdigheder for livet. Du vil udvikle dig selv, fagligt såvel som personligt, og du vil få venner og kontakter i hele verden.

Læs mere om dine muligheder her

Studerende ved verdenskort

Praktik

En af de ting, der i særlig grad kendetegner din uddannelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er, at den er praksisnær. Det giver både udslag i de praksisnære problemstillinger, I arbejder med i undervisningen og i de mange projekter og virksomhedsbesøg, der er gennem studiet. Men den stærke tilknytning til praksis kommer nok mest tydeligt til udtryk i den praktikperiode, som er en vigtig og integreret del af alle UCL’s uddannelser.

Praktikperioden er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af ’ude i den virkelige verden’. Praktikperioden giver dig samtidig mulighed for at få en god idé om, hvad du vil med din uddannelse. Begge dele er super kompetencer, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde indenfor det område, som din uddannelse sigter mod. 

Job og videreuddannelse

Jobmuligheder

Mange IT-teknologer med elektronik som speciale er ansat i virksomheder, der fremstiller, sælger eller vedligeholder konsum- og industriel elektronik, som f.eks. radio, tv, radar- og navigationsudstyr, måleinstrumenter, strømforsyninger, elektromedicinske apparater og IT-udstyr. Andre er ansat på hospitaler i medicotekniske afdelinger eller i telefonselskaberne.

IT-teknologer med netværk som speciale vil finde arbejde i forbindelse med netværksteknologien på den tekniske/teknologiske side. Det vil sige design og vedligehold af helt store og små netværk, servere, sikkerhed og databaser. Arbejdsområdet ligger indenfor rådgivning, netværksdesign og konsulentydelser i forbindelse med planlægning, implementering og drift af moderne netværksløsninger.

Eksempler på typiske jobtitler for IT-teknologer er:

  • Systemsupporter
  • Supervisor
  • Netværkskonsulent
  • IT-medarbejder
  • Ingeniør/tekniker
  • Systemadministrator
  • Projektgruppeleder

Videreuddannelse

Adgangskrav og ansøgning

Adgangskrav

For at kunne søge ind på denne uddannelse, skal du være i gang med eller have bestået én af disse eksamener:

Gymnasiale uddannelser (EUX, STX, HTX, HHX, HF) (kvote 1 eller kvote 2)

Specifikke adgangskrav: Matematik C.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2? 

Med en gymnasial uddannelse kan du søge enten i kvote 1 eller i kvote 2. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgang med disse relevante erhvervsuddannelser (kun kvote 2)

  • Automatik- og procesuddannelsen (med specialer)
  • Data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer)
  • Elektriker (med specialer)
  • Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Ingen specifikke adgangskrav.

Adgang med andre erhvervsuddannelser (kun kvote 2)

Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere.

Specifikke adgangskrav: Matematik C.

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (kun kvote 2)

Ingen specifikke adgangskrav.

Adgang med udenlandsk uddannelse (kun kvote 2)

Du kan optages, hvis din udenlandske uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende uddannelse.

Specifikke adgangskrav: Matematik C.

Hvis du søger ind på den danske IT-Teknolog, skal du endvidere have bestået Prøve i dansk 3 med 7 i gennemsnit, eller du skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber.


Uddannelsen udbydes også på engelsk.

Individuel kompetencevurdering (kun kvote 2)

Hvis du ikke har en adgangsgivende uddannelse, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering.

Adgangsbegrænsning

På denne uddannelse er der adgangsbegrænsning.

Ved sommeroptaget 2018 optager vi 28 studerende i Odense. Ud af disse optager vi 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2.

Kvote 1

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit.

Hvad skal mit gennemsnit være? 

Du kan se hvad adgangskvotienten var sidste år her. Det kan dog ændre sig fra år til år i forhold til antallet af studiepladser og ansøgernes gennemsnit. Årets adgangskvotient kendes først efter ansøgningsfristens udløb.

Kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på følgende kriterier:

  • Gennemsnit af karakterer på den adgangsgivende uddannelse
  • Karakterer på specifikke adgangskrav
  • Indhold i motivationsskrivelse
  • Aktiviteter efter at den adgangsgivende uddannelse er afsluttet, herunder:
    • Barselsorlov på mindst ½ år sammenlagt
    • Beståede eksamener på andre uddannelser svarende til mindst 30 ECTS
    • Erhvervserfaring svarende til mindst ½ års fuldtidsarbejde
    • Højskoleophold på mindst ½ år i sammenhæng
    • Militærophold på mindst ½ år sammenlagt
    • Udlandsophold på mindst ½ år i sammenhæng

Sådan søger du om optagelse

Søg om optagelse online ved at klikke på knappen ”søg om optagelse”.

Hvis du mangler et bestemt fag på et bestemt niveau for at kunne optages, kan du stadig søge ind under disse forudsætninger:

  • Du skal være tilmeldt det fag, du mangler, f.eks. et Gymnasialt Suppleringskursus eller et HF fag, som du afslutter før studiestart.
  • Du skal markere i ansøgningen, at du er tilmeldt et suppleringskursus, som du afslutter før studiestart.
  • Som bilag til ansøgningen skal du vedhæfte din bekræftelse på optagelsen på suppleringskurset.

Optagelsesområdenummer

Odense: 76200

Du får svar på din ansøgning via din e-mail. 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit?
Læs mere her.

Kontakt uddannelsen

Pierre Krabbe Christiansen

Pierre Krabbe Christiansen

Studievejleder, Odense

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Ledige pladser

Frem til 21. oktober kl. 23.59 kan du på studiepraktik.nu se, hvilke uddannelser der evt. har ledige studiepraktikpladser. Det er også via studiepraktik.nu, du skal søge plads. Her gælder først til mølle-princippet.

Studiepraktik.nu.