Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Pædagog med bevægelsesprofil

Professionsbachelor

Er du vild med bevægelse, idræt og sundhed? Og vil du arbejde med børn? Så er Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil noget for dig.

For dig der vil arbejde med børn og er vild med idræt og sundhed

Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil har særlig vægt på, at bevægelse styrker børns udvikling og trivsel.

Pædagoger med kompetencer inden for bevægelse, idræt, kropslighed og sundhed er eftertragtede i disse år.

Med Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil får du en uddannelse, der har særligt fokus på:

  • Vigtigheden af børns leg.
  • Fysisk aktivitet.
  • Motorisk udvikling.

På uddannelsen lærer du at bruge idræt og bevægelse til at:

  • Udvikle børns fysiske, psykiske, sociale og kognitive kompetencer.
  • Styrke barnets selvværd og tro på egen formåen.
  • Skabe de bedste rammer for, at børn deltager i fællesskaber.

En uddannelse tæt på dit kommende job

Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet pædagog. I løbet af uddannelsen har du 14 måneders praktik, og du laver flere projektforløb med fx lokale vuggestuer, børnehaver og kommuner.

Uddannelsen klæder dig særligt på til at arbejde med 0-5 årige inden for dagtilbudsområdet. Men du kan sagtens arbejde som pædagog inden for pædagogfagets 2 andre specialiseringsområder skole- og fritidspædagogik (6-18 årige) og social- og specialpædagogik.

Uddannelsens opbygning

Pædagoguddannelsen er bygget op af et grundforløb på et år og en specialiseringsdel på 2½ år. Bevægelsesprofilen følger specialiseringen dagtilbudspædagogik.

Det første års tid følger alle studerende på pædagoguddannelsen grundforløbet Pædagogens grundfaglighed.

Herefter skal du ansøge om at komme på en specialiseringsdel. Den følger du de resterende 2½ år af uddannelsen.

Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil følger specialiseringsdelen dagtilbudspædagogik (0-5 årige). Med bevægelsesprofilen får du en pædagoguddannelse hvor:

  • Du bevæger dig som en integreret del af studieaktiviteterne på uddannelsen og i praktikken.
  • Du får tæt samarbejde med pædagoger fra praksis, der bruger bevægelse i deres egen hverdag.
  • Forskere giver dig solidt indblik i aktuel forskning vedr. bevægelse hos 0-5 årige i dagtilbud.

Pædagoguddannelsen er bygget op over 21 moduler med hvert deres selvstændige tema.

Første studieår: Pædagogens grundfaglighed

Pædagoguddannelsens første år (modul 1-7) består af et fælles grundforløb, der kaldes Pædagogens grundfaglighed.

Fællesdelen klæder dig på til det pædagogiske arbejde. Den giver dig kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Konkret arbejder du bl.a. med:

  • Pædagogiske teorier, menneskers fysiske og psykiske udvikling, kønsidentitet og kultur.
  • Kommunikation, etik og pædagogprofessionens udvikling og samfundsmæssige kontekst.
  • Praktisk-musiske elementer som musik, drama, natur og udeliv, mediefag, idræt osv.

Pædagogens grundfaglighed er bygget op omkring 3 kompetenceområder:

  • Pædagogiske miljøer og aktiviteter.
  • Profession og samfund.
  • Pædagogens praksis.

Pædagogiske miljøer og aktiviteter

Der er fokus på børn, unge og voksnes udvikling.

Du opnår bl.a. kompetence til at vurdere pædagogiske miljøer og aktiviteter og deres betydning for børn, unge og voksnes udvikling. Du får også kompetence til at begrunde faglige vurderinger og valg.

Profession og samfund

Du opnår bl.a. viden om professionens samfundsmæssige betydning og pædagogers mangeartede opgaver og bidrag til udvikling.

Du lærer bl.a. at begrunde pædagogisk arbejde i de forskellige sammenhænge professionen er en del af.

Praktik

På andet semester skal du i praktik i 7-8 uger. Det er det første af i alt 4 praktikforløb på pædagoguddannelsen.

Specialisering i dagtilbudspædagogik

På Pædagoguddannelsen i Svendborg udbydes specialiseringen dagtilbudspædagogik.

Specialiseringen udbydes med en bevægelsesprofil med særlig vægt på, at bevægelse styrker børns udvikling og trivsel. Specialiseringen varer de sidste 2½ år af dit uddannelsesforløb.

Specialiseringen i dagtilbudspædagogik giver særlige kompetencer til at arbejde med 0-5-årige i især vuggestuer og børnehaver.

Du får særlige kompetencer til at skabe et miljø med optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Det vil især ske med fokus på omsorg, udvikling og læring.

Pædagoger med denne specialisering opnår viden om:

  • 0-5-åriges udviklingsbehov.
  • Opsporing og forebyggelse af mistrivsel.
  • Sprogtilegnelse- og stimulering, herunder i forhold til to-sprogede børn.
  • Inklusionsarbejde, bl.a. i forhold til udsatte børn.
  • Forældresamarbejde.
  • Leg og bevægelser.
  • Pædagogisk udvikling og læring.

Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på en bestemt specialisering.

Selvom du uddanner dig indenfor dagtilbudspædagogik, kan du sagtens arbejde som pædagog inden for specialiseringsområderne skole- og fritidspædagogik (6-18 årige) og social- og specialpædagogik.

Valgfrie kompetenceområder

På modul 14 og 18 har du 2 valgfrie moduler – de såkaldte valgfrie kompetenceområder. Modulerne giver dig mulighed for at tone din uddannelse inden for ét kompetenceområde.

Pædagoguddannelsen ved UCL udbyder 8 valgfrie kompetenceområder:

  • Kreative udtryksformer
  • Natur og udeliv
  • Sundhedsfremme og bevægelse
  • Medier og digital kultur
  • Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
  • Social innovation og entreprenørskab
  • Kulturmøde og interkulturalitet

Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret plads på hold inden for et bestemt kompetenceområde.

Internationale muligheder

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager pædagoguddannelsen. 

På pædagoguddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

Praktik i store dele af verden

På UCL’s pædagoguddannelse har vi erfaringer med at sende studerende i udlandspraktik i det meste af verden. Lige fra de nordiske nabolande til resten af Europa, Asien, Afrika, Australien og Amerika.

Du formulerer målet med praktikken sammen med din praktiksupervisor og får tildelt et egnet praktiksted af UCL’s internationale koordinator. Herefter laves en formel uddannelsesaftale med det udenlandske praktiksted.

Det mest normale er, at udlandspraktikken varer 6 måneder og finder sted på andet eller tredje studieår.

SU og stipendier under praktikken i udlandet

Vælger du et praktikophold i udlandet, kan du ikke forvente lønnet praktik som i Danmark.

Til gengæld kan du normalt få SU under et praktikophold i udlandet.

Praktikophold i Norden og Europa støttes med stipendier fra NORDPLUS og LEONARDO.

Studieophold i udlandet

Du har mulighed for at komme på studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, når du læser til pædagog.

Studieopholdene i udlandet kan have en varighed fra 2 uger til 1 år.

Kontakt

Lone Tang Jørgensen
International praktikkoordinator, Pædagoguddannelsen i Svendborg
29 16 58 77, lotj@ucl.dk

Praktik

Alle studerende på UCL’s pædagoguddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 14 måneders praktik.

Pædagoguddannelsen byder på 14 måneders praktik fordelt på 4 praktikperioder:

  • Første år har du ca. 7 ugers praktik på 2. semester.
  • Andet år har du 6 månedes praktik (3. semester).
  • Tredje år har du 6 måneders praktik (5. semester).
  • På uddannelsens sidste semester er du i praktik i ca. 3 uger.

Praktikforløb med fokus på din specialeretning

Formålet med den første praktik er, at du kommer ud og oplever hverdagen på et praktiksted.

De 3 sidste praktikperioder ligger, efter du har valgt specialiseringsretning. Det betyder, at disse praktikforløb skal foregå på et praktiksted, der har relation til den specialeretning, du har valgt.

Som studerende på Pædagoguddannelsen med bevægelsesprofil følger du specialiseringsdelen dagtilbudspædagogik (0-5 årige). Det betyder, at du typisk kommer i praktik i en børnehave eller vuggestue.

Det fjerde og sidste praktikforløb er knyttet til dit arbejde med bachelorprojektet, så du bl.a. kan indhente empiri med henblik på en større praksisdimension i projektet.

Hvorfor skal jeg i praktik?

Formålet med praktikken er, at du deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde.

Du skal lære at løse pædagogiske opgaver og håndtere pædagogiske dilemmaer på en kvalificeret måde. Både alene og i samarbejde med praktikstedets personale.

Der er formuleret såkaldte kompetencemål for praktikken, som beskriver, hvad du skal have ud af et praktikforløb.

Efter hver praktikperiode er der en prøve for at sikre, at du får et godt og relevant udbytte af praktikken.

Arbejdsaspektet og studieaspektet i praktikken

Der er 2 vigtige aspekter ved praktikken – arbejdsaspektet og studieaspektet.

Arbejdsaspektet handler om, at du som studerende på praktikstedet indgår i og udfører praktisk pædagogisk arbejde på linje med det øvrige personale. Dog med de eventuelle begrænsninger, der kan ligge i manglende viden og erfaring.

Du vil arbejde med pædagogiske forløb, som du selv er med til at planlægge, udføre og evaluere. Og du vil også indgå i forløb og rutiner, som du ingen indflydelse har på.

Det er helt naturligt, at det er sådan, fordi du både skal øve dig i selv at formulere dig omkring praktisk pædagogik og i at indgå som medarbejder omkring en etableret struktur og praksis.

Om studieaspektet kan man sige, at du som studerende er i praktik ikke kun for at udføre praktisk pædagogisk arbejde, men også for at studere arbejdet.

Vejledning i praktikken

I alle 4 praktikperioder modtager du som studerende vejledning på praktikstedet.

Pædagoguddannelsen samarbejder med både den studerende og praktikstedet omkring praktik og uddannelsesudbytte.

Økonomi under praktikken

Den anden og tredje praktikperiode er lønnede praktikker.

Den første og fjerde praktikperiode er SU-finansieret.

Job og videreuddannelse

Pædagoger arbejder både med børn, unge og voksne. Du kan fx få job i vuggestuer, børnehaver, klubber, døgninstitutioner og på opholdssteder.

Hvor får pædagoger job?

Som pædagog kan du både komme til at arbejde med børn, unge og voksne.

De fleste pædagoger (ca. 75 procent) arbejder i almindelige daginstitutioner. Det vil sige:

  • Vuggestuer.
  • Børnehaver.
  • Fritidshjem.
  • Børnehaveklasser.
  • Skolefritidsordninger (SFO).
  • Forskellige former for klubber.

Ca. 25 procent af de uddannede pædagoger arbejder med mennesker, der har fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer. Arbejdet foregår fx på:

  • Døgninstitutioner.
  • Bofællesskaber.
  • Daghjem.
  • Beskyttede værksteder.
  • Opholdssteder.
  • Familieinstitutioner.
  • Børne- og ungdomspensioner.

Pædagoger arbejder også med ledelse og i det private

Pædagoger får ikke kun traditionelle pædagogjob.

Du har også stor chance for at få ledelsesansvar, hvis du tager en pædagoguddannelse. En ud af 8 uddannede pædagoger har i dag en lederstilling.

Mange pædagoger arbejder i en lang række private og offentlige virksomheder, hvor de får job som eller beskæftiger sig med:

  • Innovation.
  • Omsorg.
  • Coaching.
  • Vejledning.
  • Jobrådgivning.
  • Creative Manager.
  • Pædagogisk konsulent.
  • Organisationskonsulent.
  • Stresskonsulent.

Videreuddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som pædagog åbnes døre til:

  • Kurser.
  • Efteruddannelser.
  • Diplomuddannelser.
  • Masteruddannelser.
  • Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter.

Kurser og efteruddannelse

Professionshøjskoler, fagforeninger, kommuner og virksomheder udbyder løbende temadage, konferencer og kurser for pædagoger.

Du kan også finde længerevarende efteruddannelser for pædagoger.

Diplomuddannelser

Når du har mindst 2 års praktisk erfaring som pædagog, kan du bygge ovenpå med en diplomuddannelse. Diplomuddannelser udbydes især af professionshøjskoler.

Der findes en lang række pædagogiske diplomuddannelser, og du kan også specialisere dig via en diplomuddannelse i ledelse, vejledning, familieterapi eller andet.

Masteruddannelser

Du har også mulighed for at søge optagelse på masteruddannelser, som udbydes af universiteter eller af professionshøjskoler og universiteter i samarbejde.

Se fx mere om masteruddannelser ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

Optagelseskrav er forskellige, og du kan læse om optagelseskrav for den enkelte masteruddannelse hos den institution, som udbyder uddannelsen.

Kandidatuddannelser

Universiteterne udbyder kandidatuddannelser, som er overbygningsuddannelser til bachelorer.

Se fx mere om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

På nogle kandidatuddannelser kan pædagoguddannede optages. Kontakt universitetet for mere information om optagelseskrav.

Optagelseskrav og ansøgning

Skal jeg søge via kvote 1 eller 2?

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit fra en adgangsgivende eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Kvote 2 skal du søge, hvis du tænker, at dit gennemsnit ikke rækker til en plads via kvote 1. I kvote 2 vurderes du på dine samlede kvalifikationer og kompetencer. Din adgangsgivende eksamen er her en del af den samlede vurdering.

Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller har du en udenlandsk eksamen, skal du også søge via kvote 2. Læs mere om det under Individuel kompetencevurdering (IKV) og Optagelse med udenlandsk eksamen.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

Optagelse med udenlandsk eksamen.

Ansøgningsfrister

  • Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.
  • Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.

Er du kvote 2-ansøger og søger efter den 15. marts, kl. 12, vil din ansøgning blive behandlet i kvote 1.

Vent ikke til sidste øjeblik med at sende din ansøgning, da der altid er et stort tryk på optagelse.dk lige op til ansøgningsfristerne.

Sådan søger du

Du søger om optagelse via optagelse.dk.

Du finder den specifikke uddannelse, du vil søge under “videregående uddannelse” på siden.

På optagelse.dk kan du bl.a. også få gode råd til, hvordan du udfylder din ansøgning.

Optagelse.dk.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX).
  • Højere forberedelseseksamen (HF).
  • Højere handelseksamen (HHX).
  • Højere teknisk eksamen (HTX).
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

Adgangskvotienter via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2018 via kvote 1 for Pædagoguddannelsen i Svendborg: 4,4.

Standby-plads i 2018 for Pædagoguddannelsen i Svendborg: 2,7.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Justering af eksamensgennemsnit

Du har mulighed for at få dit eksamensgennemsnit justeret, hvis du begynder på en uddannelse inden 2 år fra beståelsen af din gymnasiale eksamen.

Du får opjusteret dit eksamensgennemsnit, hvis du har flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse.

Bonus for tidlig studiestart og ekstra A-fag.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

  • Studentereksamen (STX).
  • Højere forberedelseseksamen (HF).
  • Højere handelseksamen (HHX).
  • Højere teknisk eksamen (HTX).
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX).
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).
  • 4 HF-fag. Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, samfundsfag på C-niveau, ét valgfrit fag på C-niveau.
  • Pædagogisk Assistent Uddannelse med dansk på C-niveau, samfundsfag på C-niveau, engelsk på E-niveau.
  • Social- og Sundhedsassistent med dansk på C-niveau, naturfag på C-niveau, engelsk på D-niveau.
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.

Kvote 2-ansøgeres erfaring tæller

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

  • Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen.
  • Om du har anden relevant kurser/ uddannelser f.eks. SOSU-hjælper, voksen pædagogisk grunduddannelse.
  • Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge. F.eks. i institutioner eller lignende for børn, unge eller voksne. Praktik erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse f.eks. social- og sundhedsassistentuddannelsen tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed.
  • Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
  • Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) (Vi skal kunne se opholdets varighed).
  • Om du har aftjent værnepligt.
  • Om du har udført frivillige arbejde.
  • Om du er eliteidrætsudøver jfr. kriterierne for UCL Elitesport.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotestørrelse for kvote 1: 50 %, kvote 2: 50 %.

Fra 2019 tilbyder vi ikke betinget optagelse

Pædagoguddannelsen tilbyder fra og med optagelsen 2019 ikke betinget optagelse.

Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at du opfylder adgangsgrundlaget inden ansøgningsfristen den 5. juli.

Kontakt uddannelsen

UCL har specialiseret vejledningen, så du kan få den bedst mulige hjælp. Du kan få vejledning om optagelse, SU, specialiseret støtte (SPS) og UCL Elite.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav.
  • Ansøgningsprocedure.
  • Optagelse.

Kontakt optagelsesvejledning

63 18 33 33 (telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12) eller optagelseshotline@ucl.dk.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

Su.dk.

Kontakt UCL's SU-Hotline

63 18 41 41 (telefontid tirsdag-torsdag kl. 13-15).

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

  • Fysiske funktionsnedsættelser.
  • Psykiske funktionsnedsættelser.
  • Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Katarina Opacak, SPS-vejleder, 63 18 31 20 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvor kan jeg komme i studiepraktik?

Studiepraktikken på Pædagoguddannelsen i Odense gennemføres i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Det betyder, at du naturligvis er velkommen til at søge om at komme i studiepraktik hos Pædaoguddannelsen i Odense, selvom du overvejer at søge ind i Svendborg.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.