Ultra:bit 2020-2023
Ultra:bit 2020-2023
Nu åbner tilmeldingen for skoler, der aldrig tidligere har været tilmeldt læringsindsatsen ultra:bit.
Efter sommerferien bliver ultra:bit også for 7. og 8. klasserne, og hele indsatsen fortsætter til 2023.
Nye, spændende undervisningsaktiviteter er på vej for de store elever, og for lærerne i udskolingen kommer der tilbud om gratis ultra:bit-kurser fra CFU. Samtidig fortsætter undervisningsaktiviteter og ultra:bit-kurser for lærere på mellemtrinnet, så ultra:bit samlet set når ud til endnu flere elever og lærere.
Skoler, der aldrig tidligere har været tilmeldt ultra:bit, har nu muligheden for at tilmelde sig og få leveret et begrænset antal gratis skolekasser med BBC micro:bits til brug i undervisningen.
Skolelederen skal tilmelde skolen senest d. 1. maj 2021 på www.dr.dk/ultrabit.
Det er kun muligt at få udleveret skolekasser med BBC micro:bit, hvis skolen ikke tidligere har været en del af ultra:bit. Det er fortsat muligt for alle skoler at låne flere BBC micro:bits og ekstra udstyr hos CFU. Book på mitcfu.dk/ultrabit.
Skoler, der har tilmeldt sig ultra:bit i 2018 eller 2019, skal ikke tilmeldes igen. Er du i tvivl, om din skole er tilmeldt? Så skriv til ultrabit@dr.dk.



Mere om Ultra:bit
Man kan arbejde med kreativitet, kodning og teknologiforståelse i næsten alle fag. Der findes digitale lærervejledninger og masser af undervisningsmateriale på DR Skole.
Hos CFU udbyder vi løbende nye kurser i emnet. Her finder du vores aktuelle kurser inden for teknologiforståelse og it.
Du er altid velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Ulrich Pedersen Dahl på upda@ucl.dk for at høre nærmere om mulighederne for kurser i brugen af micro:bits i undervisningen på tværs af fag.

Få besøg af ultra:bits rejsende taskforce – et gratis opkvalificeringskursus.
Er din skole tilmeldt projektet, kan du få besøg af ultra:bit rejsende taskforce, der giver et gratis kursus på tre timer. Tilbuddet er for alle undervisere på mellemtrinnet eller udskolingen, som har tilmeldt sig ultra:bit. Ønsker din skole at få besøg af en taskforce, så kontakt Ulrich Pedersen Dahl på upda@ucl.dk - der skal være et minimum på 30 deltagende.
Ultra:bit LIVE er kulminationen på et undervisningsforløb, hvor børn skaber deres egne unikke superdyr med teknologi og er med i konkurrencen om at vinde præmier til hele klassen. Læs mere om ultra:bit LIVE.
På mitCFU.dk kan du låne flere micro:bits til brug i undervisningen og diverse ekstra udstyr.